Andenplads i Altinget og Dansk IT's debatkonkurrence: Vi skal muliggøre videndeling om offentlig digitalisering

DEBAT: Eksisterende erfaringer med digitalisering bør sættes i centrum for den digitale tænkning. Der er behov for at udvikle en smartere digital offentlig sektor, hvor der er gennemsigtighed med vellykkede projekter, skriver Anna Luna Carlsen og Marie Kaastrup Nielsen, der indtager andenpladsen i Altingets debatkonkurrence.

Af Anna Luna Carlsen og Marie Kaastrup Nielsen

Året er 2019, og teknologi og digitale initiativer er ikke til at komme udenom.

I dag går den offentlige sektor og det traditionelle velfærdsarbejde derfor heller ikke fri af digitaliseringens indtog.

Tendensen er snarere, at den offentlige service til borgerne bliver digitaliseret i alle dets afkroge og afskygninger.

Danmark er digital frontrunner
På baggrund af den udbredte digitalisering i de offentlige serviceorganer kårede FN i 2018 sågar Danmark som verdensmester i digitalisering og udpegede vores nation som det land, der er mest parat til den digitale fremtid.

Begejstringen for digitalisering kan også tydeligt spores i mængden af digitale initiativer og it-projekter, som i disse år bliver søsat i både staten, kommunerne og regionerne.

Den politiske linje lader til at stemme i en generel tech-utopi, som kun lige er begyndt.

I anbefalingerne fra den tidligere regerings digitale vækstpanel runger positivismen og udsigten til fremtiden: “For at gøre Danmark til en digital frontløber frem mod 2025 kræves der handling nu.”

Visionen lægger altså op til, at Danmark beholder sin førerposition i det digitale kapløb.

Når man betragter den digitale udvikling af den offentlige sektor, kan man dog sidde tilbage med en fornemmelse af, at digitaliseringen indimellem foregår med samme iver og hast, som i sidste ende drev tigerne til at løbe sig selv til smør i fortællingen om ‘Sorte Sambo’.

Vi mangler en Spørge-Jørgen
Samme analogi lader endda også til at passe på de statslige it-projekter, som ofte nedsmelter, inden de overhovedet er blevet taget i brug.

Tempoet i det digitale kapløb skal være højt, fordi tankegangen om jo mere digitalisering desto bedre bygger på en forestilling om digitalisering som et teknologisk fix.

Borgernes tillid til, at digitalisering kan fikse alle problemer i det offentlige, er imidlertid nedadgående, mens antallet af nye it-projekter har modsatte fortegn.

En del af årsagen til den svindende tillid til en digital offentlig sektor er, at det i dag ikke bliver diskuteret, om der skal digitaliseres eller ej.

Digitalisering i sig selv vejer tilsyneladende tungest.

Vi mener, at der i udviklingen af en digital offentlig sektor mangler en præmis. Der mangler – for at blive i børnebogsanalogien – en Spørge-Jørgen.

Hvis borgernes tillid til mere digitale myndigheder skal sikres, må man i det offentlige forholde sig til Spørge-Jørgens hvorfor-spørgsmål. Hvorfor skal en given offentlig services nødvendigvis digitaliseres?

Første skridt mod en styrkelse af tilliden til offentlig digitalisering er, at der kan svares klart og tydeligt på spørgsmål, der vedrører formålet bag et digitaliseringsprojekt.

Digitalisering skal trække på erfaringer
Der er ikke tvivl om, at digitaliseringen rummer mulighederne til at kvalificere den offentlige sektor og dermed styrke borgernes tillid til velfærdssamfundet generelt.

Det væsentlige er bare, at man bliver i stand til at skille fårene fra bukkene og kan identificere de velfærdsområder og konkrete arbejdsgange, hvor digitaliseringen er meningsfuld.

Som eksempel vil KL søsætte syv signaturprojekter, som er efterspurgt i kommunerne, og vi mener, at tankegangen bag netop disse projekter er den vej, den digitale udvikling i det offentlige skal gå.

Korte svartider på byggeansøgninger og hurtigere sagsbehandling er rammen for to af projekterne.

Fælles for de syv projekter er brugen af kunstig intelligens, som for øjeblikket er det nye sort i den digitale udvikling. Kunstig intelligens er dog også en teknologi, som er bygget på erfaringer:

Desto flere erfaringer eller data, som en maskine bliver fodret med, desto bedre er den til at træffe beslutninger.

Vores forslag til at styrke tilliden til den offentlig sektor er på samme måde at bygge den digitale transformation på de gode erfaringer med teknologi.

Forslaget går ud på at skabe et rum for offentlig vidensdeling.

Rummet vil være en digital platform, hvor nuværende løsninger og digitale projekter bliver kortlagt og gjort gennemsigtige. Her skal kommuner, regioner og statslige myndigheder kunne uploade deres erfaringer med digitalisering.

Digitaliseringstiltag går 15 år tilbage
Den digitale platform kan være fundamentet for at udvikle, hvad vi betegner som offentlig intelligens. For de gode digitale erfaringer findes derude.

Som det digitale værktøj Emento, der muliggør en (lovlig) interaktion mellem borgere og sagsbehandlere, der minder om traditionel sms-korrespondance.

Eller redskabet Asta, der giver sagsbehandlere et nødvendigt overblik over borgernes samlede sagsforløb i jobcentrene, som de tidligere skulle hive ud af syv forskellige systemer.

Hvert år bliver der ligeledes givet en række digitaliseringspriser til offentlige projekter, heriblandt priser for innovation, effektivisering og velfærd.

Listen af digitale løsninger, der allerede har vist deres værd går hele 15 år tilbage. Listen er lang og langt fra udtømmende.

Den indeholder blot et udpluk af eksisterende teknologier, der har skabt værdi for borgere såvel som myndigheder.

Vi skal inspireres af kendte løsninger
Derfor er der så meget desto mere brug for, at de erfaringsbaserede digitale løsninger samles op, og at de vellykkede af dem udbredes.

Dermed kan flere få gavn af de digitale potentialer, der allerede har vist sig at stå på mål med virkeligheden.

Den slags erfaringsudveksling vil desuden kunne ruste myndighederne i udviklingen af udbudsmateriale til digitale initiativer. Det burde nemlig ikke være skammeligt at blive inspireret af eksisterende løsninger, hvilket ellers kan være prisen for at tildele det innovative merværdi.

Tværtimod kan man høste gevinster fra den erfaringsbaserede struktur, som teknologien i form af kunstig intelligens selv beror på.

Med afsæt i en fællesoffentlig platform for erfaringer med digitalisering kan det sikres, at tilliden mellem borgere og myndighed tænkes med i teknologien fra start – at fremtidens digitale initiativer i det offentlige har tillid by design.

Og hvem ved, om Danmark måske en dag vil ende med at blive verdensmester i at implementere de mest tillidsskabende digitale løsninger?

Forrige artikel Radikale til justitsministeren: At overvågning skaber frihed er noget vrøvl Radikale til justitsministeren: At overvågning skaber frihed er noget vrøvl Næste artikel Enhedslisten: Øget masseovervågning mistænkeliggør hele befolkningen Enhedslisten: Øget masseovervågning mistænkeliggør hele befolkningen
Podcast: Hvor meget må man masseovervåge i coronavirussens tegn?

Podcast: Hvor meget må man masseovervåge i coronavirussens tegn?

AJOUR: Myndighederne overvejer at bruge masseovervågning for at få viden om, hvorvidt danskerne følger myndighedernes restriktioner. Men hvad er tilladt, og hvad er ikke tilladt? Det forklarer Altingets digitale redaktør, Chris Lehmann, om i dagens udsendelse.