Andenplads i Altinget og Dansk IT's debatkonkurrence: Vi skal muliggøre videndeling om offentlig digitalisering

Af Anna Luna Carlsen og Marie Kaastrup Nielsen

Året er 2019, og teknologi og digitale initiativer er ikke til at komme udenom.

I dag går den offentlige sektor og det traditionelle velfærdsarbejde derfor heller ikke fri af digitaliseringens indtog.

Tendensen er snarere, at den offentlige service til borgerne bliver digitaliseret i alle dets afkroge og afskygninger.

Danmark er digital frontrunner
På baggrund af den udbredte digitalisering i de offentlige serviceorganer kårede FN i 2018 sågar Danmark som verdensmester i digitalisering og udpegede vores nation som det land, der er mest parat til den digitale fremtid.

Begejstringen for digitalisering kan også tydeligt spores i mængden af digitale initiativer og it-projekter, som i disse år bliver søsat i både staten, kommunerne og regionerne.

Med afsæt i en fællesoffentlig platform for erfaringer med digitalisering kan det sikres, at tilliden mellem borgere og myndighed tænkes med i teknologien fra start.

Anna Luna Carlsen og Marie Kaastrup Nielsen

Den politiske linje lader til at stemme i en generel tech-utopi, som kun lige er begyndt.

I anbefalingerne fra den tidligere regerings digitale vækstpanel runger positivismen og udsigten til fremtiden: “For at gøre Danmark til en digital frontløber frem mod 2025 kræves der handling nu.”

Visionen lægger altså op til, at Danmark beholder sin førerposition i det digitale kapløb.

Når man betragter den digitale udvikling af den offentlige sektor, kan man dog sidde tilbage med en fornemmelse af, at digitaliseringen indimellem foregår med samme iver og hast, som i sidste ende drev tigerne til at løbe sig selv til smør i fortællingen om ‘Sorte Sambo’.

Vi mangler en Spørge-Jørgen
Samme analogi lader endda også til at passe på de statslige it-projekter, som ofte nedsmelter, inden de overhovedet er blevet taget i brug.

Tempoet i det digitale kapløb skal være højt, fordi tankegangen om jo mere digitalisering desto bedre bygger på en forestilling om digitalisering som et teknologisk fix.

Borgernes tillid til, at digitalisering kan fikse alle problemer i det offentlige, er imidlertid nedadgående, mens antallet af nye it-projekter har modsatte fortegn.

En del af årsagen til den svindende tillid til en digital offentlig sektor er, at det i dag ikke bliver diskuteret, om der skal digitaliseres eller ej.

Digitalisering i sig selv vejer tilsyneladende tungest.

Vi mener, at der i udviklingen af en digital offentlig sektor mangler en præmis. Der mangler – for at blive i børnebogsanalogien – en Spørge-Jørgen.

Hvis borgernes tillid til mere digitale myndigheder skal sikres, må man i det offentlige forholde sig til Spørge-Jørgens hvorfor-spørgsmål. Hvorfor skal en given offentlig services nødvendigvis digitaliseres?

Første skridt mod en styrkelse af tilliden til offentlig digitalisering er, at der kan svares klart og tydeligt på spørgsmål, der vedrører formålet bag et digitaliseringsprojekt.

Digitalisering skal trække på erfaringer
Der er ikke tvivl om, at digitaliseringen rummer mulighederne til at kvalificere den offentlige sektor og dermed styrke borgernes tillid til velfærdssamfundet generelt.

Det væsentlige er bare, at man bliver i stand til at skille fårene fra bukkene og kan identificere de velfærdsområder og konkrete arbejdsgange, hvor digitaliseringen er meningsfuld.

Som eksempel vil KL søsætte syv signaturprojekter, som er efterspurgt i kommunerne, og vi mener, at tankegangen bag netop disse projekter er den vej, den digitale udvikling i det offentlige skal gå.

Korte svartider på byggeansøgninger og hurtigere sagsbehandling er rammen for to af projekterne.