Bliv abonnent
Annonce
Om  
David Tarp

Ane Halsboe-Jørgensens tidligere særlige rådgiver får job i Netcompany

Tarp har desuden en fortid i Socialdemokratiet, hvor han fra 2012 til 2015 fungerede som presserådgiver for partiets folketingsgruppe.
Tarp har desuden en fortid i Socialdemokratiet, hvor han fra 2012 til 2015 fungerede som presserådgiver for partiets folketingsgruppe.Foto: Pressefoto/Netcompany
6. januar 2023 kl. 13.03

Ane Halsboe Jørgesens tidligere presserådgiver, David Tarp, har i kølvandet på Folketingsvalget landet en stilling i Netcompany. Han bliver leder for kommunikation og myndighedssamarbejde.

Det oplyser hovedpersonen selv på LinkedIn

Det er med ro i maven og store forventninger, at Tarp vinker farvel til Christiansborg.

"Efter 3,5 uforglemmelige år på Slotsholmen, bevæger jeg mig 1 km nordpå til Grønningen hos Danmarks største tech-virksomhed. Her skal jeg hjælpe med kommunikationen og samarbejdet med myndighederne," skriver han på LinkedIn og fortsætter:

"Ud over at have en grundlægger med visioner og holdninger om vores samfund, har Netcompany med André Rogaczewski i spidsen lige nu gang i en vild ekspansion i Europa, hvor man for alvor er begyndt at få øjnene op for værdien af den måde, vi digitalt ruster vores samfund på i Skandinavien."

Tarp er dog ikke helt grøn i tech- og it-sammenhænge. Før David Tarp blev rådgiver for Ane Halsboe Jørgensen, var han ansat i en stilling som rådgiver for Danmarks tech-ambassadør i Silicon Valley. Her arbejdede han med kommunikation og politisk og strategisk rådgivning.

Inden da har han også arbejdet for Microsoft, hvor han i lidt over to år havde ansvaret for software-virksomhedens sociale kanaler.

Tarp har desuden en fortid i Socialdemokratiet, hvor han fra 2012 til 2015 fungerede som presserådgiver for partiets folketingsgruppe.

David Tarp er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2008 og har arbejdet som journalist for Berlingske.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026