Astrid Haug: Her er 5 bud på, hvad der kommer efter Facebook

Af Astrid Haug
Digital rådgiver og forfatter 

Facebooks drastiske ændring i algoritmen i foråret 2018, hvor der lægges vægt på indhold fra venner frem for sider, har været et kæmpe dyk i rækkevidden og trafikken for virksomheder og medier.

Samtidig har Cambridge Analytica-skandalen forringet brugernes og politikernes tillid til Facebook yderligere.

Flere virksomheder må spørge sig selv: Er det stadig indsatsen værd at være på Facebook? Er Facebook-epoken ved at rinde ud? Det er tid til at genoverveje virksomhedens brug af Facebook.

Her følger fem udfordringer ved at satse på Facebook som virksomhed – listen er ikke udtømmende.

Dernæst kommer jeg med fem bud på, hvordan du strategisk kan arbejde med virksomhedens sociale medier og digitale tilstedeværelse.

Styrk jeres egne kanaler – nyhedsbrev, blog, hjemmeside, en app. Det er ’back to basic’, men til gengæld har du kontrol over data og bestemmer selv over platformene. I den mere funky ende kan I udvikle en chatbot til jeres hjemmeside eller VR- og augmented reality-oplevelser til kunderne.

Astrid Haug
Digital rådgiver og forfatter

Fem udfordringer:

1. Cambridge Analytica-sagen viste, at Facebook ikke havde styr på, hvem der har adgang til hvilke data, og hvad de bruger dem til. Det har de stadig ikke. For nylig kom det frem, at Facebook deler data med kinesiske mobilproducenter, og at 14 millioner personer i maj 2018 oplevede, at deres opslagsindstillinger var ændret fra privat til offentlig.
2. En ny tysk dom fastslår, at når man har en Facebook-side, er man ansvarlig for, hvordan Facebook håndterer brugerdata. Egentlig ikke et urimeligt krav, men i praksis helt umuligt at håndhæve. Kan man reelt kun vide sig sikker, hvis man sletter sin Facebook-side? Det danske datatilsyn har netop vurderet, at det også gælder for danske virksomhedssider. Berlingske skriver: "Datatilsynet har lavet en skabelon til en aftale om fælles ansvar, som tilsynet mener, at man med fordel kan bruge over for Facebook, hvis man har en Facebook-side for virksomheden, myndigheden eller organisationen.
   I Datatilsynets samlede vurdering står der i øvrigt: "I Datatilsynet er vi naturligvis opmærksomme på, at ovennævnte kræver, at Facebook medvirker til en løsning, hvilket vi forventer og i europæisk sammenhæng sammen med blandt andet Datatilsynet i Irland vil følge op på, at Facebook gør."
3. De unge forlader Facebook. Nye amerikanske tal fra det meget anerkendte Pew Internet viser, at de unge foretrækker Youtube, Instagram, Snapchat over Facebook. Langt de fleste virksomheder har lagt deres sociale medie-indsats an på Facebook og er slet ikke gearede til at begå sig på de unges foretrukne medier. Det er tid til at sadle om.
4. Facebook vil lave nyheder i samarbejde med etablerede medier som CN og ABC og Fox News – som et modsvar til fake news. Det skaber formodentlig endnu sværere vilkår for andre medier, som bruger Facebook til at skabe synlighed og trafik.
5. Facebook vil løse problemer som fake news, hate speech og hævnporno med algoritmer. I det mest vidtrækkende tiltag opfordrer de brugerne til at sende deres nøgenbilleder til Facebook, så de kan bruges til at matche med nøgenbilleder, som bliver lagt på Facebook, og på den måde undgå hævnporno. Målet er sympatisk nok, metoden er helt besynderlig. Mit råd: Don’t do it.

Fem løsninger til virksomhedens brug af sociale medier:

1. Læg ikke alle dine æg i én kurv – og basér ikke din forretning på andres algoritme. Det er gået hårdt ud over en række influencere og forretninger, som beskrevet her om influenceren Ben Lee og her i forhold til Youtube-gamblere, som er blevet lukket ned. Byg et publikum på så mange forskellige sociale medier som muligt, navigér rundt imellem dem i forhold til, hvor DU oplever størst udbytte. Jeg er selv rykket fra aktivitet på Facebook og Twitter mod Instagram og LinkedIn, fordi de platforme fungerer bedre til mit indhold og giver størst synlighed i den rette målgruppe, selvom LinkedIns rækkevidde har taget et voldsomt dyk her i foråret 2018.
2. Styrk jeres egne kanaler – nyhedsbrev, blog, hjemmeside, en app. Det er ’back to basic’, men til gengæld har du kontrol over data og bestemmer selv over platformene. I den mere funky ende kan I udvikle en chatbot til jeres hjemmeside eller VR- og augmented reality-oplevelser til kunderne.
3. Acceptér, at den gratis frokost på sociale medier lakker mod enden, og overvej jeres marketingbudget. I den samlede mediehistorie var den gratis frokost en parentes i måden at drive synlighed på. Så hvilke sociale medier eller digitale platforme, herunder adwords og influencers, giver jer mest value-for-money? Det betyder også, at Facebook sagtens kan være en vigtig brik i jeres kampagne til befolkningen som en del af en strategisk og betalt indsats. Men lad det ikke blive ved det – vær nysgerrig på nye løsninger, udfordr jeres dogmer, eksperimentér, og hav det lidt sjovt undervejs.
4. Sæt fokus på jeres budskab. Hvad mener I noget om? Hvad vil I forandre her i verden? Sæt jer for at skabe den forandring. Fortæl om det. Inddrag brugerne i processen. Holdninger og inddragelse trumfer kanalvalg hver gang.
5. Gør det modsatte af Facebook, og sæt dataetik højt på dagsordenen. Gør GDPR og andet databøvl til en styrke for jeres forretning i stedet for en hæmsko. Vær på forkant ved at have høje standarder for, hvordan I anvender – eller ikke anvender – brugernes data, og vær transparente i jeres kontrakt med brugerne.