Debat

Professor: Historisk set er ny teknologi ikke job-fjendtlig

DEBAT: I diskussionen om en industriel revolution er det vigtigt at slå fast, at al ny teknologi forårsager både jobdestruktion og jobskabelse, og dermed både vindere og tabere, skriver Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet.

Ligesom at nogle job forsvinder, bliver der også skabt nye job, når ny teknologi bliver præsenteret, skriver Torben M. Andersen, der er tidligere overvismand for Det Økonomiske Råd.
Ligesom at nogle job forsvinder, bliver der også skabt nye job, når ny teknologi bliver præsenteret, skriver Torben M. Andersen, der er tidligere overvismand for Det Økonomiske Råd.Foto: Elijah Nouvelage/Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben M. Andersen
Professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet

Diskussionen om produktivitetsstigninger står mellem fortalere for ”sekulær stagnation” med lav produktivitetsvækst og fortalere for en forestående fjerde industriel revolution drevet af robotter og automatisering.

Dette kunne også fremstilles som en diskussion mellem pessimister og optimister, men helt så enkelt er det ikke. Mange er bekymret over, om robotter og automatiseringer vil skabe et beskæftigelsesproblem; vil de overtage jobs og efterlade mange uden job?

I denne diskussion er det vigtigt at slå fast, at al ny teknologi forårsager både jobdestruktion og jobskabelse, og dermed både vindere og tabere.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]
Foto:

Jobdestruktionen er ofte mest synlig, da man kan se jobs blive overtaget af den nye teknologi. Jobskabelse kommer til gengæld mere gradvist og ofte i takt med at den nye teknologi skaber nye behov.

Siden den industrielle revolution har det været en bekymring, at den nye teknologi ville være ”job-fjendtlig”. Det ligger i sagens natur, at ny teknologi gør det muligt at producere flere eller bedre produkter med en mindre indsats af arbejdskraft. Ofte en motivation for at udvikle den nye teknologi.

Det ligger i sagens natur, at ny teknologi gør det muligt at producere flere eller bedre produkter med en mindre indsats af arbejdskraft. Ofte en motivation for at udvikle den nye teknologi.

Torben M. Andersen
Professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Men samtidig skaber den nye teknologi nye muligheder og behov, og dermed jobskabelse. Udviklingen på IT-området er en udmærket illustration. Denne teknologi har skabt mange nye behov og dermed jobmuligheder, som få forudså for bare nogle få år siden.

En øget velstand
I et historisk perspektiv er der ingen støtte for, at den nye teknologi har været job-fjendtlig. Mange lande har fastholdt eller oplevet en stigende beskæftigelse, i takt med at ny teknologi er udviklet. Dette er også den væsentligste grund til at velstanden har været stødt stigende.

En af de store udfordringer er at den nye teknologi stiller krav om omstillinger i arbejdsmarkedet. Arbejdskraft frigjort på grund af ny teknologi skal finde andre anvendelser. En væsentlig del af denne omstilling kommer via tilgangen af unge, der finder jobs i områder med job-skabelse.

Omstillingsprocessen er således ikke ensbetydende med, at alle skal finde et andet job.

I diskussionen om betydningen af automatiseringen har der været stor opmærksomhed omkring analyser, der har fundet at omkring 800.000 jobs kan forsvinde på grund af automatisering i løbet af de næste 20 år.

I tolkningen af disse analyser skal man særligt være opmærksom på to forhold. For det første medtager disse analyser ikke den mulige job-skabelse. For det andet fremstår det ofte som om vi kommer fra en situation med et statisk arbejdsmarked til et meget mere dynamisk arbejdsmarked.

En velkvalificeret arbejdsstyrke
Man kan selvfølgelig ikke afvise, at omstillingshastigheden kan blive større i fremtiden, end den har været historisk. Men historisk har job-omsætningen på det danske arbejdsmarkedet været ganske høj.

 
Kilde: DA, Statistik for personaleomsætning

Figuren ovenfor viser tilgang og afgang fra jobs inden for et år på DA-området. Niveauet for job-omsætningen er meget høj på det danske arbejdsmarked – den højeste i Europa.  Niveauet for job-omsætningen ligger på omkring 25 procent, men der er selvfølgelig svingninger over årene som følge af konjunkturerne.

I runde tal er job-omsætningen på cirka 200.000 personer på DA-området, hvilket udgør omkring halvdelen af den samlede private beskæftigelse. Dette niveau sætter skønnene over effekterne af automatisering i perspektiv, og dette fremstår ikke som en udfordring af en anden skala end de tilpasninger, der løbende er sket historisk.

Det er ikke ensbetydende med, at det ikke er en vedvarende opgave at sikre en velfungerende tilpasningsproces på arbejdsmarkedet.

En væsentlig faktor her er at sikre en velkvalificeret arbejdsstyrke. Dette er også en forudsætning for at sikre, at alle byrder og omkostninger ikke falder på bestemte grupper, og at alle har mulighed for at få del i gevinsterne skabt af ny teknologi.

Dokumentation

Temadebat om fremtidens arbejdsmarked

Til foråret er der igen fokus på fremtidens arbejdsmarked, når trepartsforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter kommer til at kredse om kompetencer i fremtiden.

Som optakt hertil tager Altinget fat på debatten.

Hvordan tilpasser vi os den teknologiske udvikling? Og hvordan sikrer vi os, at arbejdsstyrken har de rigtige kompetencer til de typer af opgaver, der venter?

Det vil et panel diskutere i den kommende tid. Mød panelet her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben M. Andersen

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, formand, ATP
m.Sc. (London School of Economics 1981), lic.oecon. (Aarhus Uni. 1984), ph.d. (CORE, Belgien, 1986)

0:000:00