Auto-direktør: Teknologi og big data er nøglen til den bedste kollektive trafik

DEBAT: Regionernes fald kan være en frisk start for den kollektive trafik, men det kræver, at politikerne indtænker big data og teknologi på et ny niveau til gavn for miljøet og passagererne, skriver Peter Sorgenfrei.

Af Peter Sorgenfrei
Administrerende direktør, Autonomous Mobility

Fra flere sider bliver der udtrykt bekymring for den kollektive transports ve og vel, hvis regeringen lykkes med at afvikle regionerne.

For hvem tror egentlig på, at kommunerne selv formår at organisere den kollektive trafik på tværs af kommunegrænserne, som regeringen foreslår i sit udspil til sundhedsreformen? Endda på baggrund af bevillinger over bloktilskuddet uden skelen til, om pengene dermed lander i de kommuner, der har de største udgifter til eller det største behov for det kollektive trafiktilbud.

Men hånden på hjertet – fungerer nettet af busser, rutebiler og lokalbaner optimalt? Svaret er nej. Et af beviserne er, at det mange steder er nødvendigt at have en bil for at få hverdagen til at hænge sammen. Heldigvis ligger nøglen til bedre kollektiv trafik lige for: big data og ny teknologi.

Bedre planlægning
Forestil jer, at vi ved helt nøjagtigt, hvor og hvornår passagererne vil flyttes. Med den viden kan vi planlægge ruterne og kapaciteten på ruterne langt mere hensigtsmæssigt, end det overordnet set sker i dag.

Rejsekortet har skabt værdifulde data om brugernes adfærd i årevis, og det lys har man for eksempel set i Sydtrafik. Her bruger 80 procent af passagererne nu Rejsekortet, og i løbet af 2018 begyndte man for alvor at bruge de mange data i trafikplanlægningen. Omvendt er man langt fra samme udviklingsstadie i Midttrafik, hvor kun 20 procent af passagerne er kommet over på Rejsekortet.

Når trafikselskaberne bliver ved med at tilbyde en form for papirbillet eller et månedskort i en app, bremser de potentialet for at optimere. Så første skridt er at generere endnu flere data. Næste skridt er at bruge dem.

Mere effektivitet
Data fra Rejsekortet fortæller selvfølgelig ikke alt. Men det er en start, som allerede i dag kan fortælle, hvornår det er spild af ressourcer at lade en 12 meter lang bus køre på en rute, hvor en minibus i mange af dagens timer er tilstrækkelig.

Muligheden for at indsætte mindre busser skyder trafikselskaberne ofte ned med, at det i sidste ende er en dyr løsning. Hvis den store bus skal holde stille i løbet af dagen, imens en mindre kører ruten, bliver det alt for dyrt i materiel, lyder argumentet. Hvis man i stedet erstatter den store bus med to-tre mindre busser i spidsbelastningen, bliver det for dyrt i chaufførlønninger. En post, som allerede i dag udgør 60 procent af de samlede omkostninger ved at drive en bybus i Danmark.

Argumenterne er sikkert valide. I hvert fald under de forudsætninger, man driver den kollektive trafik i dag. Men med mere intelligente metoder til at planlægge trafikken og fordele af støttekronerne – og mere integrerede samarbejder på tværs af geografi og operatører – vil mindre busser allerede i dag kunne løse flere opgaver i løbet af en dag, så økonomien kan give mening. Som for eksempel at køre folk på arbejde om morgenen for derefter at køre seniorer til og fra ældrecentret eller børnehaven på udflugt.

Sammenhængskraft
Den store forskel i de regionale trafikselskabers brug af Rejsekortet og big data kan både ses som et argument for og imod, at den kollektive trafik skal styres regionalt. For måske var ingen nået så langt som Sydtrafik, hvis det ikke var for regionernes selvstændighed. Eller måske var alle lige netop nået så langt. Eller længere endnu.

Svaret på, hvordan den kollektive transport skal organiseres, bør derfor være resultatet af grundige overvejelser. Til gengæld er det åbenlyst, at ny teknologi og brugen af data er nøglen til at skabe den bedste kollektive trafik for pengene. For miljøet. For nationens sammenhængskraft. Og for passagererne.

Forrige artikel DI: Udbudsprocessen for digital postløsning skal afsluttes DI: Udbudsprocessen for digital postløsning skal afsluttes Næste artikel Mette Bock: Ny regel fører ikke til internettets undergang Mette Bock: Ny regel fører ikke til internettets undergang
Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

INTERVIEW: Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernes privatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.