Bogaktuelle SF'ere i nyt manifest: Tech er også politik – og Christiansborg skal tage mere styring

INTERVIEW: Algoritmer må ikke gå ureguleret rundt, og fagbevægelsen skal op i gear. Altinget har talt med SF's Lisbeth Bech Poulsen om hendes og partifællen Peter Westermanns nye bog.

Lisbeth Bech Poulsen (SF) er ordfører for finans, erhverv, skat og it.
Lisbeth Bech Poulsen (SF) er ordfører for finans, erhverv, skat og it.Foto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix
Kasper Kaasgaard

Der er forskellige interesser, der er oppe at slås i de her år. Man skal ikke romantisere det. 

Lisbeth Bech Poulsen (SF)
It-ordfører

Der ligger ikke en ondsindet plan om at lave det totale overvågningssamfund bag. Men der mangler en modenhed i forhold til at forstå, hvad alt dette kan bruges til, og hvor voldsomt og indgribende det kan være.

Lisbeth Bech Poulsen (SF)
It-ordfører

Manifest.

Det er den kategori, de to SF’ere Lisbeth Bech Poulsen og Peter Westermann har valgt at placere deres nye bog, Oprør for Fremtiden, i.

Bogen kommer da også vidt omkring, når den skal skitsere de problematiske forandringer, verden går i møde i den såkaldte fjerde industrielle revolution – tech-tiden, som forfatterne benævner den.

Dokumentation

Oprør for Fremtiden - Manifest for Frihed og Fællesskab - Midt i en Tech-tid

Tredje og sidste del af bogen består af ti kapitler med tematiserede anbefalinger og forslag. Kapitel 9 har titlen Demokrati i den digitale tidsalder og afsluttes med 12 forslag:

·         Datarettigheder og digitale rettigheder skal indskrives i en europæisk datagrundlov, der ligger oven i den europæiske databeskyttelsesforordning.

·         EU skal indarbejde krav om etik og transparens i algoritmer i handelsaftaler.

·         Der skal oprettes et Dataetisk Råd, der også kan have som opgave at levere konsekvensanalyser af regeringens lovforslag. Andre oplagte etiske dilemmaer er ansigtsgenkendelse, predictice policing og profilering.

·         Ombudsmanden skal også sætte fokus på borgernes datarettigheder.

·         Datatilsynet skal kombineres med et registertilsyn og tilføres flere ressourcer end i dag.

·         Via lovgivning skal vi sikre transparens, oplysning og certificering (fx skal man altid vide, om man taler/skriver med en chatbot eller android).

·         Der skal sikres åbenhed om, hvem der er afsender af digitale annoncer og digitalt indhold.

·         Der skal indføres open source-regler om big data, der er afgørende for samfundsopgaver, fx sundhed og trafikstyring, og forbud mod monopol på kunstig intelligens inden for et givent område.

·         Stat, kommuner og regioner skal gå forrest gennem offentlig indkøbspolitik og kræve etiske algoritmer.

·         Alle virksomheder skal have en dataetisk politik, som skal indskrives i selskabslovgivningen.

·         Tech-monopoler skal enten splittes op i mindre enheder, som vi har set det tidligere i historien, eller underlægges forsyningsforpligtigelser. Fx har Google placering som kritisk (digital) infrastruktur og skal reguleres derefter. Det handler om pris, krav om dataudlevering, samt forbrugerlovgivning.

·         Der skal betales en skat på indtjening, der kommer fra patenter, trademarks og intellektuelle rettigheder generelt. Vi foreslår en kortere patentperiode end de nuværende 20 år plus en progressiv beskatning i form af en såkaldt upside. En del af gevinsten skal tilfalde samfundet, da det er prisen for at udelukke andre fra et givent produkt eller en given service.


0:000:00