Kommentar af 
Cecilia Bonefeld-Dahl

Cecilia Bonefeld-Dahl: Digitale investeringer er EU’s værn mod økonomisk katastrofe

KOMMENTAR: Lad os håbe at Europas ledere forstår, at der er behov for investeringer i digitalisering. Ikke for at pumpe milliarder ind i forældede forretningsmodeller, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl.

Vi har brug for digitale investeringer i nøglesektorer som sundhed, grøn energi og industri, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl.
Vi har brug for digitale investeringer i nøglesektorer som sundhed, grøn energi og industri, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl.Foto: Antonio Bronic/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er på et bagtæppe af en begyndende recession i mange af medlemslandene, at EU's ledere i dag mødes for at blive enige om både covid-19-hjæpepakken på i omegnen af 750 milliarder euro, og om det langsigtede budget.

I baggrunden anes skyggen af 60 millioner europæere, der lige nu er i risiko for at miste deres arbejde.

Alle verdensdele deltager lige nu i et globalt, økonomisk kapløb, hvor der oprustes for at vinde markedsandele på samfundskritiske områder i post covid-tiden. I den sammenhæng er EU-landene hver for sig meget små.

Med andre ord: Intet land i EU kan stå alene, end ikke de største, kun sammen har vi en chance. Og vi har brug for en ambitiøs udgiftsplan som svar på de enorme økonomiske udfordringer foran os.

Fakta
Cecilia Bonefeld-Dahl (født 1972) er generaldirektør i Digitaleurope, som er brancheforeningen for europæiske it-virksomheder.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Netop dette udgør en kæmpe chance for at gentænke og ikke bare rekonstruere det gamle. Tiden er ikke til at pumpe EU-tilskuds-penge ind i gamle forretningsmodeller. Der skal investeres i innovation og ny teknologi i alle kernesektorer både i det offetlige og det private.

Hvorfor er det så vigtigt, at vi investerer i digitalisering, tænker du måske?

Vi har brug for et stærkt digitalt europæisk hjemmemarked for at kunne klare os i den post-covid-verden, der ligger foran os.

Cecilia Bonefeld-Dahl
Generaldirektør, Digitaleurope

De seneste EU-tal viser jo, at Danmark allerede er det tredjemest digitaliserede land i EU. Svaret er: Vi ved at digitale virksomheder vokser 2,5 gang hurtigere end ikke-digitale virksomheder, og at digitaliserede virksomheder har klaret sig betydeligt bedre igennem krisen end andre.

Derfor har vi brug for digitale investeringer i nøglesektorer som sundhed, grøn energi og industri, i styrkelse af vores digitale infrastruktur samt et program for efter- og videreuddannelse af arbejdsstyrken.

EU-Kommissionen fremlagde i sidste måned et forslag til en rekordstor genopretningspakke på hele 750 milliarder euro. Såfremt EU's stats- og regeringschefer vedtager forslaget, vil pengene blive udbetalt som en blanding af bevillinger og lån, hvilket også vil være noget helt nyt i EU-regi.

Forhøjelsen af budgettet er et godt eksempel på den form for visionær tænkning, som vi har brug for lige nu. Desværre er Danmark et af de berømte ”sparsommelige fire” lande, som kan ende med at blokere for aftalen eller underminere dens ambitionsniveau. Det, mener jeg, er en stor fejl.

Læs også

Den danske økonomi er i høj grad en lille åben økonomi, og det betyder, at dét, som påvirker vores nabolande, også påvirker os. På den måde ligner den danske økonomi og den digitale sektor hinanden; vores produkter og services handles ikke blot i Danmark, men eksporteres og vi er afhængige af udenlandske kunder, leverandører og forhandlere.

Danmark kan ikke genstarte økonomien alene. Vi har brug for et stærkt digitalt europæisk hjemmemarked for at kunne klare os i den post-covid-verden, der ligger foran os.

I Digitaleurupes forslag til en genopretningspakke peger vi på fem områder, hvor vi bør bruge vores penge de næste måneder og år for at sikre os et Europa med en økonomi, der både er moderne, konkurrencedygtig og ikke lader nogen i stikken.

Nummer et er uddannelse. EU må omgående tage fat om problemet med den store mangel på digitale færdigheder både i skoler, på universiteter og på arbejdspladser. Over halvdelen af europæerne får brug for omskoling eller videreuddannelse i løbet af de næste få år, og en femtedel af jobbene i IT-sektoren risikerer at forblive ubesat.

Nummer to er infrastruktur og opkoblingsmuligheder. Aktiviteten på nettet er øget med 70 procent under krisen. Ikke desto mindre er det under to tredjedele af europæerne, der har adgang til de nødvendige ultrahurtige bredbåndsforbindelser for at kunne arbejde og studere hjemmefra. Dertil kommer, at kun en ud af ti i de europæiske landdistrikter har adgang til 4G. Og Europa sakker agterud med 5G i forhold til andre regioner.

Det tredje er digitaliseringen af vores eksisterende industrisektor. Anvendelsen af teknologier som ”edge computing” (næste generation efter cloud computing, hvor analyse og behandling af data foregår så tæt på det sted, hvor det skal bruges, som muligt), 5G og Internet of Things (IoT) kan øge produktiviteten.

Mange af de virksomheder, som har overlevet krisen, er dem, som var i stand til at rykke hurtigt online. Vi mener, vi bør understøtte virksomheder, især de mindre af dem, i at få rekvireret det udstyr og den know-how, de har brug for, for at digitalisere.

Sundhed er nummer fire. Teknologi spiller en central rolle i forhold til at forbedre adgangen til vigtige sundhedsydelser, især under covid-19-pandemien. Det kræver imidlertid store investeringer, hvis vi skal have yderligere gang i mulighederne for at levere sundhedsydelserne fra distancen, og sætte fart løsninger baseret på kunstig intelligens (AI).

Og sidst – den femte – så må vi ikke glemme klimaforandringerne og det digitale potentiale i den grønne omstilling. IT-sektoren står p.t. for blot 1,4 procent af verdens udslip af drivhusgasser. Digitalisering af sektorer som for eksempel transport og landbrug vil, grundet den øgede energieffektivitet, kunne hjælpe med at reducere det globale CO2-udslip med 20 procent i 2030.

Omstillingen til den nye covid-hverdag, har ikke været let. Ikke desto mindre er det lykkedes os at begynde gøre tingene på en helt ny måde. Det viser noget om, hvor robuste mennesker er, og hvor kreative vi kan være, når vi er tvunget til at være innovative.

Det er ikke så ofte, man bliver vidne til skelsættende øjeblikke i historien. Jeg tror fuldt og fast på, at vi står midt i sådan et øjeblik nu. For nok har krisen ændret vores vaner, sat fart på dele af udviklingen og fået os til at genoverveje ting, vi ellers har taget for givet, men den har ikke ændret vores mål som europæere.

Vi ønsker fortsat at bevæge os hen imod et grønnere, mere innovativt og mere retfærdigt samfund. For at kommer derhen, er vi nødt til at give europæerne midlerne til at genopfinde sig selv oven på krisen – frem for blot at genopføre det, der stod der engang.

-----

Cecilia Bonefeld-Dahl (født 1972) er generaldirektør i Digitaleurope, som er brancheforeningen for europæiske it-virksomheder. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Cecilia Bonefeld-Dahl

Generaldirektør, DigitalEurope, medlem af Europæiske Cyberstyrelse og Natos advisory board for emerging technologies
Sprøk (CBS 1999)

0:000:00