Kommentar af 
Cecilia Bonefeld-Dahl

Cecilia Bonefeld-Dahl: Politikerne skal lave en plan for digitale investeringer

KOMMENTAR: EU-lederne agter at bruge 20 procent af midlerne fra genopretningspakken på den digitale branche. Statsminister Mette Frederiksen (S) har bebudet en ny digital strategiproces, men bør samtidig lægge en investeringsplan, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl.

Politikerne skal lave en plan for de omkring tre milliarder
kroner til det digitale område, som Danmark skal fordele, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl
Politikerne skal lave en plan for de omkring tre milliarder kroner til det digitale område, som Danmark skal fordele, skriver Cecilia Bonefeld-DahlFoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Digitale teknologier har vist sig uundværlige under covid-19-krisen.

Da vi alle sad derhjemme på sikker afstand af kontoret, skolen, restauranter og større forsamlinger, var det digitale løsninger, der holdt os i kontakt med verden.

Det betyder også, at masser af borgere og virksomheder har taget et kolossalt digitalt spring fremad de seneste måneder. Nu, hvor vi skal til at tage fat på genopretningen, er det helt essentielt, at vi holder momentum og sikrer os, at ingen bliver ladt tilbage.

I Bruxelles har man lyttet til budskabet. I forbindelse med covid-19-genopretningspakken erklærede først kommissionsformand Ursula Von Der Leyen og siden medlemslandenes stats- og regeringschefer sig enige i, at 20 procent af den nye 750 milliarder euro store plan skulle bruges på den digitale branche.

Fakta
Cecilia Bonefeld-Dahl (født 1972) er generaldirektør i Digitaleurope, som er brancheforeningen for europæiske it-virksomheder.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er præcis, hvad Digitaleurope har råbt op om siden juni måned. Yderligere 37 procent af pengene skal investeres i at beskytte vores klima og miljø. Det er en fantastisk hensigtserklæring fra EU's lederes side for at sikre, at post-covid-økonomien er innovativ, konkurrencedygtig, grøn og robust.

Med andre ord: Krisen giver os mulighed for at genopfinde os selv, ikke blot for at genopbygge det, der var. Men det er ikke Bruxelles, der skal fordele de nye penge. Det er de europæiske lande og deres regeringer. Hver og en af dem skal fremlægge en plan inden april for, hvordan de har tænkt sig at anvende midlerne.

Danmark og Europa kunne gå hen og komme mere innovativt, digitalt og inkluderende ud af covid-19-krisen, end vi gik ind i den. Hvis altså vi rammer plet med de her investeringer.

Cecilia Bonefeld-Dahl
Generaldirektør, Digitaleurope

Flere af landene har allerede lanceret ambitiøse planer. Den danske statsminister har bebudet en ny digital strategiproces, men vi er nødt til samtidig at lægge en investeringsplan. Sammen og med de rette digitale investeringer kan Danmark og Europa komme styrket ud af krisen.

Tidligere på måneden udsendte den spanske finansminister, Nadia Calviño, på vegne af sin regering en ambitiøs investeringsplan.

Det var den mest fremsynede endnu. En tredjedel af Spaniens 72 milliarder store genopretningspakke skal gå til at sikre 5G-dækning til 70 procent af befolkningen, til at give samtlige borgere højhastighedsbredbånd og til at uddanne 20.000 nye cybersikkerhedseksperter.

Ser man på EU's digitaliseringsindeks, ligger Danmark langt foran Spanien, men der er stadig plads til forbedring. De senere år er det for eksempel lykkedes os at blive et centrum for startups inden for kunstig intelligens.

Ikke desto mindre hindrer adgangen til data af høj nok kvalitet disse startups i at vækste og i at konkurrere på globalt niveau. Det er til dels et lovgivningsproblem, men det vil også kræve store investeringer at skabe adgangen til de kolossale mængder af offentlige data, som kunne være tilgængelige.

Vi har endnu kun krattet i overfladen med frigivelsen af CVR-registeret – lad os dog få yderligere gang i adgangen til data og dermed væksten i SMV-segmentet og nyskabelse af højværdi jobs.

Et tæt samarbejde med organisationer som Dansk Erhverv og IT-Branchen samt og Dansk Industri og DI-Digital ville kunne aktiverer tusinde af nye innovative data projekter hos de danske SMV'er.

Læs også

Et andet område er digitale kompetencer. Overalt i Europa er der mangel på kvalificeret digital arbejdskraft. I Danmark beretter 60 procent af virksomhederne om vanskeligheder ved at rekruttere it-medarbejdere.

Regeringen kunne vælge at understøtte offentlig/private samarbejder såsom brancheorganisationen IT-Branchens 'Coding Class', som har til formål at lære skolebørn basal softwareudvikling.

Det er også afgørende, at vores skolelærere er uddannet inden for den seneste teknologi, så børn har adgang til uddannelse af høj kvalitet, også selvom vi skulle få endnu en national nedlukning.

Danmark burde udrulle 'Coding Class' i alle skoler og investere massivt i at videreuddanne vores lærere. Vi er også nødt til at sikre, at skolerne har hurtige og sikre internetforbindelser, så de kan udnytte de nyeste teknologier bedst muligt.

I Digitaleurope ved vi ét og andet om digitale investeringer. Den 21. oktober publicerede vi et forslag til en investeringsplan for Europas regeringer med viden indsamlet fra digitale organisationer og virksomheder overalt på kontinentet.

Blandt andet har vi håndplukket over 30 eksempler på succesrige digitale projekter, der allerede er oppe at køre, og som regeringerne kan lade sig inspirere af. Fra smart-city-projekter i Irland og omskoling i industrien i Tyskland over trådløs 5G-adgang i Estland til digital sundhedspleje i Østrig.

På den korte bane er det dét, der vil gøre forskellen mellem virksomheder, der holder sig oven vande, og dem, der går under. Det står allerede nu klart, at det er de virksomheder, der har kunnet flytte sig over til online hurtigt, som overlever. Og ser vi lidt længere frem, er det også nødvendigt at udnytte mulighederne for at skabe grundlaget for fremtidige europæiske unicorns.  

Derudover udstikker vi også rammerne til et sæt af paneuropæiske prioriteringer, som – hvis ellers landene forpligter sig til at investere i dem – vil bidrage til at drive vores kontinent fremad ind i den digitale æra.

Det drejer sig i særlig grad om opgradering af digitale kvalifikationer, om digital sundhedspleje, om yderligere digitalisering af SMV'ere og vækstvirksomheder, om greentech og om infrastruktur.

Danmark og Europa kunne gå hen og komme mere innovativt, digitalt og inkluderende ud af covid-19-krisen, end vi gik ind i den. Hvis altså vi rammer plet med de her investeringer.

-----

Cecilia Bonefeld-Dahl (født 1972) er generaldirektør i Digitaleurope, som er brancheforeningen for europæiske it-virksomheder. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Cecilia Bonefeld-Dahl

Generaldirektør, DigitalEurope, medlem af Europæiske Cyberstyrelse og Natos advisory board for emerging technologies
Sprøk (CBS 1999)

0:000:00