Danica til Morten Reimar: Mobilfri zoner er ikke opfundet til moralsk opdragelse. De er opfundet til børnene

Danmarks Evalueringsinstitut kunne for nyligt dokumentere, at børn trives dårligere ved mere end to til tre timers skærmbrug dagligt. Disse skærmvaner går i arv, for børnene gør det, som forældrene gør. Derfor er det en udvikling, vi må tage alvorligt.

Det handler ikke om moral

Skærmfrie zoner er ikke en moralsk løftet pegefinger, men en venlig henstilling – ligesom i biografen, hvor vi bliver mindet om at slukke telefonen, så alle kan nyde filmen. 

Skærmfrie zoner er en hjælp – ikke en fordømmelse af forældrene.

Camilla Thind Sunesen
Udviklingsdirektør, Danica

En henstilling, vi følger uden at føle os overvåget, kritiseret eller opdraget på. På samme måde kan en skærmfri zone på legepladsen få os til at tænke os en ekstra gang om: "Behøver jeg at tjekke min telefon lige nu?”.

Jeg forstår godt, at debatten fokuserer meget på forældrene – men debatten handler om børnene.

Og jeg er helt enig med Morten Reimar, når han skriver, at vi skal være påpasselige med at blande os i forældreopdragelsen. Derfor siger vi også meget klart, at der ikke er tale om et forbud – for selvfølgelig kan der opstå situationer, hvor forældrene har brug for at tjekke deres mobiltelefon.

Men vi er nødt til at italesætte, hvilke rammer vi ønsker, at vores børn skal kunne begå sig i i det offentlige rum. Og her kommer vi ikke udenom at tage stilling til skærme.

Skærmfrie zoner er en hjælp – ikke en fordømmelse af forældrene, men en venlig påmindelse om at vælge nærvær, når vi kan.