Dansk Erhverv: Nærmer bookingportalernes boksekamp med hotelsektoren sig enden?

Af Malthe Mikkel Munkøe og Lars Ramme Nielsen
Hhv. analysechef og chef for turisme og oplevelsesøkonomi, Dansk Erhverv

Den digitale udvikling har skabt store gevinster for os alle som forbrugere og givet virksomheder mange nye og gode muligheder. Men der er også sket en koncentration på mange markeder, hvor et lille antal globale spillere har vokset sig så store, at de i realiteten ikke er til at komme udenom for erhvervsdrivende.

Derfor ser vi både danske og europæiske myndigheder og lovgivere rette søgelyset mod tech-giganterne. Et godt eksempel på dette er hotelmarkedet, hvor en stor del af værelsesbookingerne er flyttet online, og hvor to store bookingplatforme Booking og Expedia sidder på langt størstedelen af markedet i Europa.

Hoteller: Booking og Expedia udnytter deres særstilling 
De danske konkurrencemyndigheder er for øjeblikket i gang med en kortlægning og analyse af markedet for onlinehotelbookinger, som forventes afsluttet hen over efteråret. Sagen får stor betydning for det danske overnatningsmarked, hvor hotellerne oplever, at de to store bookingportaler udnytter deres særstilling på urimelig vis.

I vores to nabolande, Tyskland og Sverige, såvel som i Frankrig, er man tidligere skredet ind over for bookingportalerne, enten ved lov, som pålæg fra konkurrencemyndighedernes side eller ved en egentlig retssag (som i øjeblikket er anket i Sverige).

Stridens kerne 
Bookingportalerne har tidligere tvunget hotellerne til at acceptere en forpligtelse til helt at undlade at sælge deres hotelværelser billigere via andre salgskanaler.

I første runde blev bookingportalerne tvunget til at stoppe med at kræve "brede" aftaler om pris, og i anden runde er spørgsmålet, om der også skal gribes ind over de "smalle" prisparitetsklausuler, som den danske hotelbranche håber.

Malthe Mikkel Munkøe og Lars Ramme Nielsen
Hhv. analysechef og chef for turisme og oplevelsesøkonomi, Dansk Erhverv

Det er myndighederne i en række europæiske lande skredet ind over for, så bookingportalerne i dag kun kræver, at hoteller ikke sælger et værelse billigere på deres egen hjemmeside, men altså godt må tage en lavere pris for værelset, når kunden for eksempel henvender sig fysisk i lobbyen eller via andre onlineportaler.

Spørgsmålet er nu, om denne såkaldte "smalle" prisaftale (prisparitetsklausul) kan accepteres af myndighederne. Vi står så at sige ved indgangen til "runde to" af denne boksekamp om, hvordan onlinemarkedet for hotelværelser skal lægges til rette.

Drømmesituation for bookingplatformene 
Det er en drømmesituation for bookingplatformene at kunne forhindre, at hotelværelser sælges billigere andre steder end hos dem selv.

Hvis andre ikke må sælge hotelværelset billigere, behøver de ikke bekymre sig om konkurrence, og forbrugeren vil heller aldrig have grund til at lede andre steder efter et hotelværelse, når priserne alligevel er den samme alle steder.

Dermed er det også meningsløst for andre konkurrerende bookingportaler at forsøge at etablere sig, også selvom de så tilbød en lavere provision. Og i fravær af konkurrence er hotellerne nødt til at acceptere bookingportalernes høje provision, snarere end at kunne sætte en skarpere pris til gavn for forbrugerne.

Skal der gribes ind over for de "smalle" prisparitetsklausuler?
Konkurrence holder virksomheder skarpe og priser nede til gavn for forbrugeren. Derfor er det kutyme og en vigtig del af moderne økonomier, at konkurrencemyndighederne griber ind over for dominerende markedsaktører, der misbruger deres position på en måde, som er til skade for forbrugerne.

Derfor ser myndighederne heller ikke mildt på store virksomheder, der gennemtvinger prisaftaler. Spørgsmålet er, om man kan gå ud fra, at problemet er løst, når bookingportalerne i dag kun stiller krav om "smalle" klausuler. Det er ikke opfattelsen i erhvervet.

For i praksis ændrer dette ikke det store. Et hotel vil helst sælge via egen hjemmeside, da man skal betale en betydelig provision for at sælge via en bookingportal. Tilbyder man en lavere pris på en alternativ bookingportal, vil det føre til trafik væk fra egen hjemmeside og over på den nu billigere bookingportal.

En analyse fra Copenhagen Economics har baseret på svenske erfaringer vist, at et hotel skal vinde 8-10 gange så mange kunder via den alternative, billigere bookingportal, før det opvejer tabet ved, at kunder bevæger sig væk fra hotellets egen hjemmeside.

Med andre ord: I første runde blev bookingportalerne tvunget til at stoppe med at kræve "brede" aftaler om pris, og i anden runde er spørgsmålet, om der også skal gribes ind over de "smalle" prisparitetsklausuler, som den danske hotelbranche håber.

Hoteller fratages kundedata til optimering 
Bagtæppet for sagen er, at de to bookingportaler tilsammen har en dominerende markedsposition, hvor de i realiteten ikke er til at komme udenom for hotellerne. Selvom omkostningen er, at de er nødt til at acceptere ikkefavorable aftaler.

Bookingportalerne tager en provision på typisk 20-25 procent, mens provisionen for tilsvarende onlineportaler, som formidler sommerhusudlejning – et marked, hvor der findes mange forskellige mellemstore platforme – typisk ligger på 11-13 procent.

Dertil kommer krav om prisparitet, ligesom et andet væsentligt kritikpunkt er, at bookingportalerne sidder på al data om kunderne, som hotellerne derved ikke kan udnytte til at optimere deres forretning.

Måske nærmer bookingportalernes "kvælertag" om hotelsektoren sig enden?
Ser vi mod Sverige, fandt Patent- og Marknadsdomstolan i juli, at bookingportalerne ikke behøver konkurrencehæmmende aftaler for at kunne fungere. Det har ellers været Booking Holdings hovedforsvar, at hvis hotelværelser på booking.com findes billigere på hotellets egen hjemmeside, så ville deres forretningsmodel blive undermineret.

Blandt argumenterne er, at booking-giganterne tilbyder en side optimeret til langt flere sprog end hotellers egen hjemmesider. Desuden forbinder nogle forbrugere bookingportalerne med en større tryghed for, at alt for eksempel omkring betalingen er i orden.

Det er heller ikke alle forbrugere, som vil bruge mere tid på for eksempel at gå til hotellets egen hjemmeside for at undersøge, om man kan få en lavere pris. Ydermere kan bookingportalerne tilbyde rabatordninger, som gælder globalt, hvilket ingen national hotelkæde kan matche.

De "smalle" prisparitetsklausuler er også blevet forbudt i Frankrig og Tyskland, hvor bookingportalerne ikke desto mindre stadig eksisterer. 

Løsninger til den nye digitale platformsøkonomi
Derved er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af bookingportalerne en af de første prøver på, hvordan de danske myndigheder har tænkt sig at forholde sig til den særlige position, det digitale økosystem af onlineportaler har fået.

Det gælder ikke blot for hotelbooking. Virksomheder vil afhængigt af deres forretningsområde for eksempel også være meget afhængige af at ligge godt i Google eller i Amazons søgerangering og så videre.

Når de danske konkurrencemyndigheder formentlig hen over efteråret løfter sløret for deres analysearbejde på bookingportalområdet og overvejer mulige næste skridt, får vi vigtige svar på, hvilke betragtninger og løsninger myndighederne kommer til at anlægge for den nye digitale platformsøkonomi.