Dansk Erhverv: Platformsøkonomi kræver klare svar fra EU

DEBAT: Platformsøkonomien bliver hele tiden udvidet, og det stiller krav til EU. Kommissionen har da også taget vigtige, men ikke nødvendigvis tilstrækkelige skridt for at håndtere den voksende platformsøkonomi, skriver Poul Noer.

Af Poul Noer
Chefkonsulent i Dansk Erhverv

Platforme på internettet vil stå for nogle af de største forandringer i det digitale indre marked. Kendte platforme og virksomheder som for eksempel Google, Amazon og Alibaba udvider hele tiden deres tilbud af tjenester, og i EU står både små og store platforme på spring. Det har åbnet for helt nye måder at handle og kommunikere på. Det udfordrer handelslivet, som vi kender det, og stiller nye krav til lovgivning.

Hvordan sikrer vi, at danske virksomheder kan være med i konkurrencen, når Amazon gør sit indtog i Danmark? Hvordan sikrer vi, at konkurrencen er fair og lige, og at salg via platforme er underlagt samme krav om, at der betales moms, og at reglerne efterleves som hos andre virksomheder? Og hvordan sikrer vi for eksempel, at ulovligt indhold ikke bare kan blive liggende på platformene?

Der er bydende nødvendigt at finde svar på platformsøkonomiens udfordringer i EU-regi. Udfordringerne er per definition grænseoverskridende, og kun EU-systemet har tyngden til at håndtere de store platforme. Det er en af de store fordele ved EU og det digitale indre marked.

EU har lanceret en række initiativer, der skal være med til at skabe rammer for platformsøkonomien. De får stor betydning for det digitale indre marked. Vi ser på et par af dem.

Fjern ulovligt indhold
En af platformsøkonomiens udfordringer er, at platformene ofte misbruges til at udbrede, dele eller sælge ulovligt indhold. Heldigvis har EU-Kommissionen i 2017 indledt et arbejde for at bekæmpe ulovligt indhold på platforme, hvilket vi i Dansk Erhverv byder varmt velkommen.

Kommissionens udspil dækker imidlertid vidt forskellige områder som børneporno, terrorpropaganda, markedsføring og intellektuelle rettigheder. Skal det kunne håndhæves, er det vigtigt, at platformenes forpligtelser beskrives mere specifikt i forhold til forskellige typer ulovligt indhold. Platformsvirksomhederne skal ikke kunne være i tvivl om de konkrete forpligtelser, de har, og tiltagene skal være proportionale.

Der er tilsvarende brug for proportionalitet i opbygningen af et beredskab for at fjerne ulovligt indhold med meget kort tidsfrist. Hvis reglerne bliver for byrdefulde, kan de hæmme udviklingen af den digitale økonomi i Europa, hvilket Kommissionen skal være opmærksom på.

Beskyt IP-rettigheder
En udfordring, der berører mange af Dansk Erhvervs medlemmer, er beskyttelse af IP-rettigheder, herunder ophavsrettigheder, varemærkerettigheder, designrettigheder med videre. Der er mange danske – og europæiske – virksomheder, der dagligt bruger enorme ressourcer på at rette henvendelse til online-platforme med henblik på at få fjernet krænkende kopiprodukter, fysiske som digitale, for kort efter at erfare, at det igen er til salg på samme onlineplatform.

Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at den nuværende procedure for at fjerne kopier af ophavsretligt, design- eller varemærkeretligt beskyttede produkter ikke er tilstrækkelig effektiv. I Dansk Erhverv er vi derfor begejstrede for, at Kommissionen anerkender vigtigheden af at skabe en forpligtende og effektiv proces, der sikrer den bedst mulige beskyttelse af rettigheder.

Vi støtter også Kommissionens opfordring om, at onlineplatformene skal gøre yderligere brug af og udvikle automatiske teknologier med henblik på at fremsøge og dermed forhindre ”re-upload” af ulovligt indhold. Det er også vigtigt for forbrugerne, da der i praksis er en nær kobling mellem overtrædelser af produktsikkerhedsreglerne og IP-krænkelser.

Behøv for øget gennemsigtighed på platforme
Der er også gode takter i EU-Kommissions to kommende initiativer, der skal sikre større gennemsigtighed i platformsøkonomien. Det ene er en tilknytning til Kommissionens kommende forbrugerpolitiske udspil ”New Deal for Consumers”, der lægger op til, at det skal gøres klart for forbrugerne, hvem de handler med, hvilket lands lovgivning der gælder, og hvem der har ansvaret for, at forbrugernes rettigheder overholdes. Det er meget positivt.

Det andet initiativ er en forordning, der skal skabe mere gennemsigtighed om vilkårene for de virksomheder, der sælger via platforme. Der lægges op til, at virksomhederne skal have oplysning om, hvilken adgang de får til kundedata, og hvilke de skal afgive, når de sælger via platformen. Ligeledes skal det oplyses, hvilke eventuelle restriktioner, der følger med i forhold til andre salgskanaler.

Den store magt, bookingportalerne har fået på hotelområdet, kan godt give panderynker og bekymring i lyset af salgsplatformenes forventede indtog på detailhandelsområdet, og der er gennemsigtighed et første skridt. Men ikke nødvendigvis et tilstrækkeligt skridt.

I Dansk Erhverv ønsker vi klare regler og gennemsigtighed i lovgivningen omkring platformsøkonomierne, og derfor bakker vi også op om Kommissionens arbejde på området. Men vi vil samtidig på det kraftigste opfordre Kommissionen til at undgå unødigt bureaukratiske forslag, som kommer til at skade europæiske virksomheder.

Hvis vi ønsker, at europæiske virksomheder skal kunne konkurrere med de amerikanske og kinesiske spillere på markedet, skal der kul på de kedler, der mindsker byrderne og gør dem mere konkurrencedygtige.

Forrige artikel Lose, Sorgenfrey og Frelle: Sådan løfter vi Danmark op i den digitale superliga Lose, Sorgenfrey og Frelle: Sådan løfter vi Danmark op i den digitale superliga Næste artikel Forsker: Har Disruptionrådet misforstået kunstig intelligens? Forsker: Har Disruptionrådet misforstået kunstig intelligens?