Dansk IT: Det holder vi øje med i valgkampen

I 2025 præsenterede regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2026-2029.
Den handler blandt andet om øget tillid, bedre sammenhæng og forstærkning af Danmarks digitale fundament. Det bør afspejle sig i valgkampen, og fra Dansk IT vil vi følge en række temaer på tæt hold:
En analyse fra Institut for Menneskerettigheder og Mandag Morgen viste i 2025, at kun 42 procent oplever, at digitaliseringen gavner borgerne – et fald på 16 procentpoint siden 2023.
Det er et advarselstegn, fordi dalende tillid svækker vores sammenhængskraft.
Hvilke partier vil arbejde for at bringe tilliden på ret køl igen?
Verdensmester i offentlig digitalisering
Næsten som en naturlov bliver det danske samfund mere komplekst år for år.
På trods af gentagne løfter om afbureaukratisering og borgerfokus fortsætter kompleksiteten med at vokse. Vi indfører stadig flere love og regulativer, og måderne, vi håndhæver dem på, bliver også mere indviklede.
Det trækker vores digitalisering ned i tempo og op i pris. Hvilke partier går ind for at sænke vores høje samfundskompleksitet? For eksempel ved at sætte borgeren før systemet og tænke lovgivning, processer og digitalisering parallelt i stedet for serielt.
En af de vigtigste faktorer bag Danmarks position som verdensmester i offentlig digitalisering er vores digitale fundamenter – såsom MitID, digital post og grunddata i CPR, CVR, BBR og så videre.
Vi er nået så langt med vores offentlige digitalisering, at den handler mindre om grundteknologi og mere om samspillet mellem stat, sektorer, regioner, kommuner og erhvervslivet.
Ejvind Jørgensen
Formand, Dansk IT's politiske udvalg for it i den offentlige sektor
De gør det nemmere og billigere at digitalisere decentralt, fordi der kan bygges på et allerede eksisterende, centralt grundlag, der både omfatter fysiske services, fælles begreber og fælles regler.
Hvilke partier forstår værdien af dette og bakker op om solid finansiering og målrettet videreudvikling af denne styrkeposition?
Med borgerne i sigte
I Danmark er vi nået så langt med vores offentlige digitalisering, at den handler mindre om grundteknologi og mere om samspillet mellem stat, sektorer, regioner, kommuner og erhvervslivet.
Det er dét økosystem, vi nu skal digitalisere. Men det bør ske med afsæt i borgernes behov – ikke systemets. Det er svært.
Det kræver politisk udsyn og stærkt lederskab at rykke op på et nyt og højere niveau.
Spørgsmålet er: Hvem har indsigten og det politiske mod til at gribe de mange bolde, prioritere dem rigtigt og skabe sammenhæng?
I Europa er vi klar over, at vi skal kunne konkurrere med USA, Indien og Kina om adgang til AI-teknologi. Men faren er, at de europæiske stater går sammen og bruger for mange penge og for meget tid på overkomplicerede EU-projekter.
Vi vil gerne, men hvis vi fortsætter med at købe tommetykke rapporter og overvejende bygger store one-of-a-kind systemer, så sker der ikke nok.
Vi prøver at tænke stort og regulere og styre alting centralt. Men vejen frem er i højere grad at stimulere markedet og skabe gode vækstbetingelser for innovation.
Hvordan mener de forskellige partier, at Danmark bør gribe denne store udfordring an?
Styr på tech-stakken
De seneste års geopolitiske forandringer har fået den politiske debat om Danmarks digitale suverænitet til at blusse voldsomt op. Kan vores store afhængighed af amerikansk tech blive brugt imod os?
Rent politisk ligger idéen om at skifte til open source lige for, men virkeligheden er langt mere kompliceret.
Rent politisk ligger idéen om at skifte til open source lige for, men virkeligheden er langt mere kompliceret.
Ejvind Jørgensen
Formand, Dansk IT's politiske udvalg for it i den offentlige sektor
En så fundamental kursændring kræver, at vi har særdeles godt styr på hele tech-stakken. Ellers risikerer vi bare at skifte en risikofaktor ud med andre. Der er ingen lette løsninger – hvem i det politiske lag forstår det bedst?
Krigen i Ukraine har demonstreret, at den moderne slagmark i høj grad også handler om data og digitalisering.
Se blot på lukningen af Starlink på russisk side, og hvordan det næsten øjeblikkeligt påvirkede krigens gang.
Den hastigt voksende betydning af digitale forsvarsteknologier bør stå lysende klart i udviklingen af Danmarks militære slagkraft, cybersikkerhed og digitale suverænitet.
Hvilke partier kan demonstrere størst indsigt i dette komplekse samspil?
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- “Alt er manuelt”: Forsker har fulgt ansatte i to af landets mest digitaliserede styrelser
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Tidligere chef i Rigspolitiet om kontroversiel virksomhed: "I politiet er der ikke blind tillid til nogen leverandør"
- Lovforslag skal accelerere myndigheders brug af AI, men møder kraftige advarsler
- Dansk Metal og brancheforening: 99 procent af dansk erhvervsliv risikerer at blive hægtet af i AI-kapløbet

















