Dataetiker fra Davos: Lad ikke big tech kolonialisere udviklingslandene

Af Pernille Tranberg
Dataetisk rådgiver

 – Skynd jer. Soldater hundser med os og skubber med deres maskingeværer. Der lyder skud, helikopterlarm, råb og et kæmpe brag. Alt bliver mørkt, og vi gennes igennem en kulsort tunnel, der lugter brændt, ind i små telte. Vi skal sove. Kun nok plads, hvis vi sidder med armene om knæene.

   Vi vækkes flere gange; en skal visiteres for våben, en smuk kvinde chikaneres af en soldat, mens en anden får et panikanfald. Næste morgen må vi betale med smykker for at få mad og medicin.

   Efter 60 minutter har vi været flygtninge for en dag, og der er debriefing. En tidligere børnesoldat fra Uganda, en søn af en terrorist og en børnepsykolog fra flygtningelejre fortæller. Da psykologen forklarer, at traumatiserede børn ned til treårsalderen gør skade på sig selv, snøftes der fra alle kanter.

Det offentlige Danmark har på mange måder omfavnet Facebook uden at fatte, hvad det kan betyde på lang sigt.  

Pernille Tranberg
Dataetisk rådgiver

   Vi skriver et postkort til os selv med tre løfter om, hvad vi vil gøre ved flygtninge-situationen, som vi modtager om seks uger i vores hjemlande.

Vi er på World Economic Forum 2018 i Davos, og i hundredevis af deltagere oplevede det simulerede flygtningeteater, som har været på WEF i flere år og vist sig særdeles effektfuld.

Spørgsmålet er, om den danske nødhjælps- og udviklingsindsats bliver tilnærmelsesvis lige så effektfuld med den nye storsatsning på techvelopment.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs ønsker, at Danmark skal være firstmover inden for techvelopment. Techambassadør Casper Klynge taler om en no-brainer. Men både Tørnæs og Klynge bør studere, hvad der skete i verdens andetstørste land, da big tech forsøgte at gøre sit indtog der.

Facebooks fiasko i Indien
Facebook-stifter og en af verdens rigeste mænd Marc Zuckerberg stod i 2014 med et problem. Facebook manglede brugere til sit eksponentielt voksende sociale medie. Kina var udelukket, da Facebook var forbudt, så Indien var det næstbedste bud.

I februar lancerede Marc Zuckerberg internet.org – 'gratis' internet til alle i hele verden. Inderne blev dog hurtigt skeptiske, da de opdagede, at de med 'servicen' i praksis fik adgang til Facebook og i alt 36 websites udvalgt af Facebook.

En af de største kritikere var Nikhil Pahwa fra et nyheds-site om indisk telekom. “Folk fatter ikke, hvad der sker, før det er for sent,” sagde han til The Guardian, der har opridset hele historien i detaljer.

Sammen med blandt andet advokater og programmører opbyggede Pahwa en massiv modstandsbevægelse, der advarede imod kolonialisering af internettet og kæmpede for netneutralitet. Til sidst blev internet.org, der nåede at blive omdøbt til Free Basics, forbudt i Indien.

Danmarks Facebook-fadæser
Det offentlige Danmark har på mange måder omfavnet Facebook uden at fatte, hvad det kan betyde på lang sigt.

   Danske hospitaler har Facebook-sider, hvor man for eksempel diskuterer kræft; og danskerne fortæller dermed hele verdens datakøbmænd, at de er kronisk syge for dermed at risikere at ende på de lister over kræftramte, som sælges i dyre domme.

   En kommune har efterlyst adoptivforældre til et ufødt misbrugsbarn og affødt en diskussion, som fik flere til at afsløre stærkt følsomme data om dem selv.

   Og politikerne sætter store debatter i gang på Facebook, hvor danskere diskuterer flygtninge, og nogle af dem dermed stempler sig selv som muslim-hadere for altid.

Facebook er en såkaldt black-box-virksomhed, der har udviklet en for Facebook genial lukket infrastruktur med algoritmer, der er hemmelige for alle os andre. Hvorfor mon man ikke kan købe adgang til Facebook med penge og slippe for at få høstet sine data?

Ganske enkelt fordi Facebook tjener mere på dig som 'gratis' bruger. Du betaler med dine data, og dermed er du produktet. Facebooks vigtigste ressource er dine og mine data. Og indernes.

Lever af persondata
Facebook er ikke alene. Big tech lever ofte af persondata og på en måde, som de færreste fatter, før det er tæt på for sent. Uber er for eksempel hverken et taxaselskab eller en deleøkonomisk platform.

Det er en datavirksomhed, hvis mål er at afskaffe (når de fyrer en chauffør, deaktiverer de dem fra servicen uden en forklaring) menneskelige chauffører, men blive en infrastruktur førende på lokationsdata og selvkørende biler.

Så når vi skal bruge vores danske skattekroner til techvelopment, skal vi godt nok sikre os, at de apps og tjenester, som vi muligvis etablerer i samarbejde med private big tech-virksomheder, at det er med dataetikken i fuld fokus.

For det handler ikke om enten-eller. Vi kan godt bruge data og indgå aftaler med big tech, men vi skal være smarte, og det skal ske på vores betingelser – ikke deres.

EU datalovgivning sikrer dataetik
Dataetisk techvelopment er at sikre, at big tech ikke ender med at høste, eje og misbruge persondata. Vi bør for eksempel kræve, at ethvert samarbejde skal leve fuldt og helt op til den europæiske datalovgivning, GDPR (General Data Protection), der træder i kraft til maj i år.

Den sikrer blandt andet, at brugerne har rettigheder over egne data, og at virksomheders og staters brug af deres data sker ærligt, transparent, med klart og forståeligt samtykke, med opt-ind (fremfor opt-ud, som de fleste praktiserer i dag) og mulighed for at sige nej til for eksempel dataanalyse. Og selvfølgelig uden tvang, som det internet.org forsøgte. 

Dataetik er også at sikre, at al databehandling vitterligt er til gavn for samfund og individer – og ikke primært til gavn for big tech-virksomhedens aktionærer.  

Tjekliste på techvelopment
Med andre ord: Inden Danmark indgår de første aftaler med Silicon Valley-virksomheder, der er kendt for big data-monopoler, eller virksomheder i Kina, der er i gang med at opbygge et big data-diktatur, så er det en god ide at udarbejde en tjekliste.

Listen skal sikre, at alle former for behandling af persondata sker på etisk ansvarlig vis.

Og så skal vi altid huske, at effektiv udvikling altid først og fremmest sker ved hjælp af mennesker og følelser fremfor tech – som netop simulationen på World Economic Forum også gjorde det.

Vi skal ikke tro, at tech har svaret på alt, som Mark Zuckerberg og co. igen og igen foreslår.