Rådgiver: Vi halser efter, mens kenyanere koder sig til kryptovaluta

Af Marianne Haahr
Selvstændig rådgiver

Det elektriske lys blev ikke opfundet gennem konstant forbedring af stearinlyset. Ligesom vi heller ikke skaber gennembrud på udviklingsproblemer ved løbende småjusteringer af udviklingsbistanden.

Eksponentielle teknologier kan derimod skabe nødvendige nybrud. Det er her, nutiden hastigt udfolder sig i de fleste udviklingslande, og det er her, fremtiden for et relevant udviklingssamarbejde ligger.

Men det kræver, at udviklingsbranchen tænker mere som startups og mindre som stater.

Der er for meget bureaukratisk fortidstænkning og for få eksperimenter med fremtiden i dansk udviklingsbistand.

Marianne Haahr
Selvstændig rådgiver

Nairobis minearbejdere har rene hænder
I Nairobi sidder Eugene Mutai med en nyfunden optimisme for fremtiden. I dag er han ved at designe en bedre fremtid for sig selv gennem et job, som det formelle uddannelsessystem ikke har klædt ham på til, da det er håbløst forældet, ligesom uddannelser er de fleste andre steder i verden.

Hans vigtigste uddannelsesvalg var ikke indskrivning på en formel uddannelse, men derimod da han lånte sin vens Nokia Symbian S40 mobiltelefon og lærte sig selv at kode. Det har sat ham i stand til at skabe et bedre liv gennem et job med fremtid i.

Han er hverken vagt eller opvasker som så mange andre unge mænd i Kenya, nej, han er minearbejder. Minearbejder med rene hænder, da minen ikke ligger i et åbent krater i en tropisk skov i Afrika, men i lejlighedens stue midt i den kenyanske hovedstad. 

Nye kompetencer og valuta 
Eugene Mutai arbejder i Ethereum-minen, som er navnet på en blockchain – der er nyere end den mere kendte Bitcoin-blockchain.

På en blockchain er det hverken Visa eller Mastercard, som verificerer transaktioner, men minearbejdere som Eugene Mutai. Det gør de ved at løse komplekse matematiske problemer og udlåne computerkapacitet til det decentrale blockchain-netværk. Lønnen udbetales i kryptovaluta.

Blockchain-minearbejder er en ny jobkategori med sin egen værdikæde og sit eget kompetencesæt. Og det er kun et eksempel på en ny jobkategori i en verden, som hastigt formes af den 4. industrielle revolution.

Ngo’er og ambassader halser bagefter
Det kræver ikke kun nye kompetencer for unge som Eugene Mutai at være relevant i den verden. Det kræver også nye kompetencer for ambassader, ngo’er og internationale institutioner.

For hvilke typer uddannelser og erhvervsudvikling skal Danmark støtte for at sætte udviklingslande på kurs mod det nutidige og fremtidige digitale arbejdsmarked og hjælpe med at udvikle det i dybden, så også de fattige kommer med?

Det er blot et spørgsmål blandt mange, som ikke kan besvares ved blot at lytte til partnerne i et givent land. De skal udfordres, inspireres og guides i en digital retning for at gøre Danmark til en relevant samtale- og udviklingspartner.

Spring fra barfodslæge til kunstig intelligens
Det vil tage de fleste udviklingslande mere end 300 år at nå op på det samme antal læger per indbygger som i vores del af verden. Det er lang ventetid.

Eksponentielle teknologier kan radikalt innovere sundhedsinfrastruktur i udviklingslande og dermed markant forkorte vejen til bedre sundhed. Kunstig intelligens tilbyder allerede at træde i lægens sko for at stille diagnoser og efterfølgende sende recepter direkte til apoteket i samarbejde med forsikringsselskaber. Det er nye sundhedssamarbejder mellem maskiner og mennesker, som kan testes i forskellige typer af offentlige-private partnerskaber.

Og se på nano-teknologi, som kan gøre det overflødigt at investere i dyre laboratorier til analyse af prøver, da laboratoriet nu i stedet kan mases ned på en mikroskopisk chip, som giver prøvesvar med det samme. For ikke at tale om mulighederne for at lægge sundhedsdata på blockchain, så patientdata nemt, sikkert og krypteret kan deles på tværs af ministerier.

Og hvad med at støtte ministeriers eksperimenter med droner, så erfaringer fra Rwanda og Tanzania kan flytte til andre udviklingslande, så fattige ikke længere behøver vente på veje og broer for at modtage fornøden medicin? Eller skal vi støtte brug af droner til bekæmpelse af malaria, som der eksperimenteres med lige nu i Zanzibar?

Tænk mere startup og mindre stat
Præcis det sidste spørgsmål gemmer på en vigtig pointe. Nemlig at der skal mindre bureaukratisk tænkning i udviklingsmiljøet og mere startup-mentalitet – flere eksperimenter. Når en traditionel statsmand møder et problem, ser processen til at finde en løsning sådan ud: Strategi – handlingsplan – udmøntning – monitorering – evaluering. Det er en tidskrævende lineær proces.

Startups rykker rundt på den lineære proces og kaster sig ud i hurtig udmøntning af prototyper for at høste feedback fra brugerne som det første. Test og feedback sker flere gange før formulering af en strategi, eller før en løsning bliver lagt i graven, fordi den ikke rammer problemet præcist nok. Den type tilgang og tænkning er der brug for mere af i udviklingsmiljøet, specielt når det kommer til arbejdet med eksponentielle teknologier. 

For vi er i gang med at forme fremtiden, og der sker ingen gennembrud uden modige eksperimenter. Der er for meget bureaukratisk fortidstænkning og for få eksperimenter med fremtiden i dansk udviklingsbistand.