Prodekan: Humanister er også vigtige, når robotterne kommer

DEBAT: Digitalisering af vores samfund stiller krav til fremtidens kompetencer. Der bliver brug for kloge og skæve humanistiske hjerner, som kan designe det gode samspil mellem teknologi og mennesker, mener Kim Kofod Hansen og Anne Marie Pahuus. 

Af Kim Kofod Hansen og Anne Marie Pahuus
Henholdsvis udviklingsdirektør for Regional Udvikling, Region Midtjylland, og prodekan på Faculty of Arts, Aarhus Universitet

McKinsey-rapporten ”A future that works: The impact of automation in Denmark” konkluderer, at den digitale udvikling skaber jobs i Danmark.

Det interessante spørgsmål er så, hvad vi mennesker skal beskæftige os med, når artificial/augmented intelligence og robotter automatiserer store dele af de rutinemæssige opgaver.

Og ikke mindst: Hvad skal humaniora og humanistiske kandidater kunne for at tune sig ind på en stadigt mere digital verden?

Ege Jespersen, CEO og stifter af virksomheden 'Åte VR på High Tech – Human Touch konference' ser et behov i skabelsen af vedkommende og mere varm teknologi, som mennesker har lyst til at bruge og et tiltagende fokus på, hvordan mennesker har det, når de bruger teknologi.

Kreative kompetencer er også nødvendige 
Der er ikke tvivl om, at den digitale udvikling ændrer rammerne for at sætte det rigtige medarbejderhold fundamentalt.

Der er behov for en ny kombination af kompetencer, som kræver tillid og gensidig faglig respekt.

Stærke STEM-kompetencer – det vil sige færdigheder inden for videnskab, teknologi, ingeniørarbejde og matematik – er meget efterspurgte og vil fortsat blive klart nødvendige, men virksomhederne får brug for at tænke bredere end det.

De får brug for at udvide deres rekrutteringsfokus til også at inkludere ”STEAM”-kompetencer. A’et står for ”Arts” og går på de humanistiske og kreative kompetencer:

”Den humanistiske tanke er en vild tanke, der kan oversættes til andre domæner på en legende måde, og det er her, innovationens kerne ligger,” som Rane Willerslev, direktør ved Nationalmuseet, udtrykte det.

Netop de kreative kompetencer vil i højere grad end nu komme til at hjælpe os med at udvikle fremtidens menneskelige potentialer.

Her spiller uddannelser som antropologi, animation, arkitektur, arkæologi, design, filosofi, idéhistorie, informationsvidenskab, historie, kommunikation, litteratur, medievidenskab, uddannelsesvidenskab og æstetik en vigtig rolle.

Det er netop studier af menneskelige handlingsmønstre. Virksomhederne har brug for medarbejdere, der kan afkode menneskelige behov, forstå forskellige kulturer og navigere i etiske problemstillinger.

Det bliver kernekompetencer, når fremtidens virksomheder skal udarbejde kreative forretningskoncepter, formidle klart til et globalt marked og tænke i forskellige communities som nye afsætningskanaler.

Store virksomheder efterspørger humanister
For Matias Møl Dalsgaard, CEO, GoMore kan kunsten at skabe en virksomhed sidestilles med at skrive digte. Lave noget, som taler til mennesker, som en kreativ øvelse.

I Region Midtjylland er der blik for dette behov for kreative kompetencer, og flere steder er der derfor iværksat en række erhvervsrettede uddannelser og udviklingsmiljøer, for eksempel The Animation Workshop i Viborg, Lifestyle og Design i Herning, Game College i Grenå, Soundhub Denmark i Struer og Filmbyen i Aarhus.

Innovative miljøer, der via blandt andet billeder, lyd og story-telling tilfører menneskelig mening til de digitale værktøjer.

Nogle af verdens største virksomheder tænker i samme baner.

Google Home og Amazon Echo efterspørger lingvister og semiotikere til at arbejde med stemmestyret interaktion, og Grundfos og LEGO arbejder sammen med spilindustrien og dramaturger om animerede film og Virtual Reality. 

De kreative og humanistiske uddannelsers bidrag til virksomheders udvikling vil i fremtiden være en central kompetence på linje med de tekniske og økonomiske kompetencer.

Det afgørende spørgsmål er for os nu, hvordan vi udvikler erhvervsfremme, uddannelser og livslange læringsforløb, der lever op til den stigende efterspørgsel.

Erhvervslivet, de humanistiske uddannelser, de kreative vækstmiljøer og det offentlige system har brug for hinanden og en tæt dialog om, hvilke kompetencer der er brug for i fremtiden 

Innovationen øges 
En vigtig konklusion på konferencen er, at der er brug for dygtige humanister.

”Loyale rebeller”, som forstår virksomhedernes vilkår, og hvad de står for, men som samtidig kan udfordre dem og stille de perspektiverende og kritiske spørgsmål, som fostrer kreativitet og udvikling – så stiger innovationshøjden.

Konference High Tech – Human Touch blev afholdt på Aarhus Universitet den syvende december i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Region Midtjylland, More Creative, Dansk Erhverv, Aarhus 2017, iMidt, Aarhus Kommune og Seismonaut.

Forrige artikel Centerchef: Big data og Learning Analytics forandrer uddannelser radikalt Centerchef: Big data og Learning Analytics forandrer uddannelser radikalt Næste artikel KL: Hvem betaler databøderne? KL: Hvem betaler databøderne?
S overvejer at genåbne udbuddet for Digital Post

S overvejer at genåbne udbuddet for Digital Post

POSTKASSE: Benny Engelbrecht (S) vil have en garanti for, at danske borgere kun skal tilgå digital post ét sted. En sådan findes end ikke i dag, lyder det fra Sophie Løhde (V), der forsvarer udbuddet.