Bliv abonnent
Annonce

Den endelige version af AI-loven vækker kritik - tillader mere ansigtsgenkendelse

Organisationen European Digital Rights er som konsekvens af den endelige lovtekst om forordningen om kunstig intelligens bekymret for brug af ansigtsgenkendelse fra politiets side, når der alene er trusler om kriminalitet.
Organisationen European Digital Rights er som konsekvens af den endelige lovtekst om forordningen om kunstig intelligens bekymret for brug af ansigtsgenkendelse fra politiets side, når der alene er trusler om kriminalitet.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
29. januar 2024 kl. 05.00

BRUXELLES. “Når det kommer til ansigtsgenkendelse og biometrisk identifikation, er det virkelig alvorligt. Vi ser en meget eftergivende holdning, der endda kan legitimere visse indstillinger, siger Ella Jakubowska, der er seniorpolitisk rådgiver i organisationen European Digital Rights, som arbejder for at forsvare og fremme digitale rettigheder.

Forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet, EU-regeringerne og EU-Kommissionen blev afsluttet i december og fastlagde de politiske rammer for indholdet af AI-forordningen. Men først for nylig blev lovteksten klar, og flere EU-parlamentarikere og repræsentanter for frivillige organisationer har siden advaret om, at den endelige udgave adskiller sig væsentligt fra de rammer, som EU-institutionerne er blevet enige om.

Ansigtsgenkendelse til alle former for kriminalitet

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026