DF: It-systemer stjæler lægernes tid

Af Liselott Blixt (DF)
Sundhedsordfører og formand for Sundheds- og Ældreudvalget 

Der er i dag rigtig mange ting og områder, som fungerer fremragende i det danske sundhedsvæsen. Men der er også områder, der trænger til en økonomisk hjælpende hånd og et eftersyn i de kommende fire år.

Et af valgkampens og sommerens store debatemner har været stigende medicinpriser. Har vi råd til al den nye medicin, som der kommer? Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg mener, at vi skal have råd til et sundhedsvæsen, hvor man ikke skal til at fravælge behandling af nogle patienter.

Jeg mener, at Danmark skal gå sammen med andre lande i Norden eller i EU om at indkøbe medicin for på den måde at presse priserne ned. Det er kun sund fornuft. Og jeg har netop foreslået mine kollegaer i Nordisk Råd, at vi sætter fokus på, hvordan vi sammen kan presse medicinpriserne. Samtidig skal vi gå i dialog med medicinalvirksomhederne og for eksempel lave aftaler med dem om, at regionerne ikke betaler for medicin, der ikke har den ønskede virkning.

Flere penge til sundhedsvæsenet
Dansk Folkeparti og jeg arbejder for at styrke sundhedsvæsnet. Derfor er jeg også glad for, at regeringen meldte ud i valgkampen, at den allerede til næste år vil styrke sundhedsvæsnet med 2,4 milliarder kroner. Denne udmelding vil jeg holde regeringen op på.

Dansk Folkeparti og jeg er ligeledes klar til at afsætte midler til at forbedre det danske sundhedsvæsen, for det er essentielt, at vi får styrket det nu. Det er uacceptabelt, at der stadig ligger så mange patienter på gangene, at der ikke bliver etableret storkøkkener på alle de nye supersygehuse, og indsatsen mod kræft skal styrkes.

Det havde nok været bedre at skabe et nationalt it-system fra starten, som kunne bruges i alle regioner, og som var nemmere at anvende for den enkelte ansatte.

Liselott Blixt (DF)
Sundhedsordfører og formand for Sundheds- og Ældreudvalget

Men et godt sundhedsvæsen handler ikke altid om at øge pengetilstrømningen til sygehusene. Det handler også om effektiviseringer og om at anvende ny teknologi – der, hvor det giver mening.

Opgør med ineffektive it-systemer
Nye, store robotter til kirurgi er muligvis ikke vejen frem, hvis behandlingen så kommer til at koste det dobbelte, som hvis man opererede på gammeldags facon. I disse udfordrende tider er vi nødt til at skele til, hvilken effekt ny teknologi har, kontra hvad det koster.

For eksempel har vi nu i årevis kæmpet med et it-system, der skulle gøre det nemmere for sundhedspersonalet at logge ind og dermed ikke bruge så meget tid foran skærmen, samt sikre at patientens oplysninger var tilgængelige, når man blev overflyttet til et andet hospital.

Virkeligheden er blot, at fordi man arbejder med flere forskellige systemer i flere regioner, er der stadig massive problemer, selvom man har postet millioner af kroner i diverse it-systemer. Det havde nok været bedre at skabe et nationalt it-system fra starten, som kunne bruges i alle regioner, og som var nemmere at anvende for den enkelte ansatte.

Tager tid fra patienten
I dag fortæller lægerne mig, at de skal logge ind mange steder, og det tager oceaner af tid, som de kunne bruge på patienten. Patienter fortæller, hvordan oplysninger bliver væk, og om oplysninger, der ikke bliver videregivet. Det skal der rettes op på.

Jeg ved, at det vil tage lang tid, men det er vigtigt, at vi tør tage debatten om al den ressourcespild, som ineffektive it-systemer medfører, nu. Det er spild af ressourcer, som vi kunne bruge langt bedre. Så lad os bruge den nye teknologi med fornuft samt med en skelen til, hvorvidt det forbedrer sundhedsvæsenet og fungerer, som vi ønsker.