DF: Se på sundhedsdata med nye øjne

Af Liselott Blixt (DF)
Sundhedsordfører
Når vi bliver behandlet i sundhedsvæsnet, så noteres det i vores journal, hvad vi fejler, hvad vi ikke kan tåle af medicin, hvilken behandling vi får, samt om den har fungeret.
Disse oplysninger er vigtige, ikke blot for den enkelte patient, men også til statistik, bivirkningsregister, samt hvis man vil forske i bestemte diagnoser.
Den rette balance
Men vi afslører også andre ting i vores kontakt med sundhedsvæsnet. For nogen kan det være seksuel orientering, som afviger fra det almindelige. Tanker og følelser, som kun bliver fortalt hos den tillidsfulde læge. Så nogle af disse oplysninger er ikke noget, man ønsker, at alle kan læse, og måske slet ikke flere år efter, man har haft udfordringer på området.
Send dit indlæg til andersen@altinget.dk
Vi skal derfor sikre, at hvad der bliver sagt i fortrolighed til en enkelt sundhedsperson, ikke kan læses af andre, der kommer i nærheden af journalen. Men vi skal også sikre, at når man ønsker en behandling i sundhedsvæsnet, så skal lægen også have tilgang til den. Så derfor bør der være forskel på, hvad der er nødvendigt at vide, altså forskel på ”need to know” og ”nice to know”.
Derfor undrer det mig, da man i sidste uge kunne læse, at læger ikke kunne få adgang til en patientjournal, selvom man selv havde sagt god for det. Så i virkeligheden er praksis åbenbart, at når man selv vil have adgang eller give en sundhedsperson adgang til ens journal, så er det vanskeligt, mens man samtidig arbejder på, at så mange som muligt kan få adgang til alle journaler for at sikre, at man bliver bedre til at behandle sygdomme i fremtiden.
Vi skal sikre, at hvad der bliver sagt i fortrolighed til en enkelt sundhedsperson, ikke kan læses af andre, der kommer i nærheden af journalen.
Liselott Blixt (DF)
Sundhedsordfører
Så mine data er åbenbart mest vigtige for andre og altså ikke for mig selv? Det er bestemt noget, vi skal have med i vores overvejelser, når vi forhandler dette område med ministeren.
Sundhedsdata med nye øjne
Vi må se på vores sundhedsdata med nye øjne, se, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer, og så sikre, at vi får et system til glæde for alle. Men specielt for den enkelte patient.
Da vi var i Norge med Sundhedsudvalget, hørte vi om deres it-løsninger. De undrede sig over, at vi kom til dem, da de havde søgt erfaring hos os i Danmark. Men alligevel kunne vi se nogle steder, at de nok havde taget det bedste fra os, men suppleret det med andre løsninger. De fik eksempelvis en SMS, hvis nogen gik ind og kiggede i deres journal.
Så det kan godt være, at mange ønsker at se alle vores sundhedsdata for at kunne forske mest muligt. Men vi skal ikke give mere, end der er brug for, så noget skal være skjult for andre end de nødvendige personer, andet skal anonymiseres, og det sidste skal der gives tilsagn fra af den enkelte.
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- “Alt er manuelt”: Forsker har fulgt ansatte i to af landets mest digitaliserede styrelser
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Lovforslag skal accelerere myndigheders brug af AI, men møder kraftige advarsler
- Tidligere chef i Rigspolitiet om kontroversiel virksomhed: "I politiet er der ikke blind tillid til nogen leverandør"
- Dansk Metal og brancheforening: 99 procent af dansk erhvervsliv risikerer at blive hægtet af i AI-kapløbet












