Cecilia Bonefeld-Dahl: Europas digitale B-hold gør grøn billionpulje nyttesløs

KOMMENTAR: Investering i grøn innovation og vækst af digitale grønne virksomheder kan vise sig tæt på omsonst. For over halvdelen af Europas arbejdsstyrke skal have udviklet deres it-kompetencer, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl.

Europa-Kommissionen lancerede 14. januar en investeringsplan, der skal gøre Europa til verdens førende på klima-agendaen.

Initiativet kaldes The Green Deal og har et budget på et af de beløb, som man skal holde tungen lige i munden for at begribe – og for at få oversat korrekt til dansk – nemlig én billion euro.

Vi taler altså om i omegnen af 7.500.000.000.000 kroner eller mere end ti gange Danmarks finanslov for et enkelt år.

En stor andel af billionen kommer fra Den Europæiske Investeringsbank og EU-fonde, og der må siges at være tale om et både ambitiøst og visionært forslag, der adresserer klodens store klimaudfordringer.

Men: Hvem er det, der skal levere det arbejde, der skal sikre os, at vi når i land med The Green Deal? Er vores børn klar til fremtidens grønne teknologiske job? Er vores egen generation klar?

For hvis ikke, så er den skønne runde billion tæt på ligegyldig.

Og her kan man godt blive tung i de arme, som ellers har været hævet over hovedet i begejstring over den klare prioritering af AI, grøn vækst og Europas små og mellemstore virksomheder (SMV'erne), som Ursula von der Leyen lancerede ved sin tiltrædelse.

Undersøgelser viser nemlig, at 54 procent af arbejdsstyrken har behov for udvikling af digitale kompetencer for at kunne matche fremtidens job – de job, som skal besættes, hvis vi skal i mål med den grønne plan.

Med andre ord: Men hvis ikke Europa kommer i gang omgående med at opgradere arbejdsstyrken til at mestre de nødvendige digitale færdigheder, så vil alle de gode job og grønne innovationer helt logisk glide os af hænde og suse videre til virksomheder uden for Europa.

Lad os tage et par nøgletal:

Trods et historisk lavt ledighedstal i Europa – i oktober var det nede på 6,3 procent – er der stadig lande som for eksempel Grækenland, Spanien og Italien, der døjer med ledighedstal på over 10 procent og over 30 procent i enkelte regioner.

I grunden et paradoks, for samtidig ved vi, at europæiske virksomheder her og nu står og mangler mindst 900.000 it-kompetente medarbejdere.

Det har længe været fortvivlende at tænke på alle de dygtige, fremtidsorienterede, velfungerende europæiske virksomheder med stort vækstpotentiale, som er hæmmet af ikke at kunne få de medarbejdere, der skal til for at realisere potentialet.

At vi nu risikerer at se den nye billion euro investeret i ikke-europæiske virksomheder spækket med digitalt kompetent arbejdskraft i stedet for at komme vores egne virksomheder til gode, er nærmest en katastrofe. 

Og det højner bestemt ikke humøret, når man tænker på konsekvenserne for den europæiske samfundsudvikling. For når så stor en del af den europæiske arbejdsstyrke ikke er up to date, hvad angår de digitale kompetencer, så dækker det også over en virkelighed, hvor millioner af europæiske borgere simpelthen risikerer at blive sat af samfundsudviklingen.

I 2017 besad 43 procent af den europæiske arbejdsstyrke end ikke basale digitale kompetencer, og så taler vi pludselig ikke "bare" om vækst og arbejdsmarked, men også om borgernes mulighed for at deltage i demokratiet.

Et så stort digitalt B-hold vil ikke blot være et problem for den udfordrede borger, men for hele Europa.

Det er faktisk alle typer digitale kompetencer, som vi har brug for. Fra it-håndværkeren, der fikser netværket, helpdesk-medarbejderen, der hjælper brugeren, og arkitekten, der designer komplicerede AI-applikationer.

En af de vigtigste måder at få uddannet dem er at lade virksomhederne stå for det. Arbejdsmarkedet ved godt selv, hvilken type robotprogrammering, machine learning-tilgang og AR-brugergrænseflade det har brug for.

Men det kræver, at de har incitament til at gøre det, og noget tyder på, at især det sidste mangler: Kun en ud af fem virksomheder brugte i 2017 ressourcer på at opgradere personalets it-kompetencer.

Det er de små og mellemstore virksomheder, der sakker bagud. For mens de største virksomheder har en stærk tradition for standardiserede trænings- og uddannelsesprogrammer for deres medarbejdere, er det en post på budgettet, der ofte forekommer tung for SMV'erne.

Derfor bør de europæiske ledere også have SMV'erne for øje, når de udtænker løsninger. Det er og bliver en større belastning for en mindre virksomhed at uddanne medarbejdere. Der er færre standardløsninger, og rejser, diæter og fraværsdage koster procentuelt mere.

Derfor skal SMV'erne gives et solidt økonomiske incitament til at tilbyde medarbejderne digital efter- og videreuddannelse, både hvad angår velvilje i forhold til beskatning, fleksibilitet i forhold til samarbejde mellem uddannelsessteder og samarbejde med fagbevægelse.

Og skulle det undervejs kræve enkelte lempelser, for eksempel af de benhårde regler om statsstøtteregler, må landene være parate til at give det. Der er vigtigere ting på spil her.

Det samme gælder i øvrigt på universiteter og øvrige videregående uddannelser.

For mens vi i det sidste årti har haft stor fokus på det digitale i uddannelsen af Europas børn og unge – 20 af EU's lande har for længst indarbejdet digitale færdigheder som en del af den almene undervisning og dannelse på grund- og ungdomsudannelsesniveau, så er det slet ikke sket i samme omfang på universitetsniveau.

Hvorfor egentlig ikke? Få dog den digitale sektor involveret i langt højere grad på de videregående uddannelser og i efter- og videreuddannelsessektoren. Som rekvirenter, undervisere, praktikgivere – you name it.

Kære europæiske ledere: Det er rigtig godt med grønne investeringer, men godt begyndt er halvt fuldendt. Uden investeringer i digitale kompetencer står Europa uden innovative virksomheder til at facilitere grønne innovationer og job. Og med et stort b-hold, som vil se den digitale udvikling ske på deres bekostning.

Opgaven med at levere digitalt kompetente europæere er måske den vigtigste, som I nogensinde får. Vores virksomheder har brug for dem. Men fremfor alt har I selv brug for dem. For fremtidens demokrater er digitale.

-----

Cecilia Bonefeld-Dahl (født 1972) er generaldirektør i Digital Europe, som er brancheforeningen for europæiske it-virksomheder. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Direktør: EU kan skabe en Direktør: EU kan skabe en "verdens-standard" for skabelse og brug af AI Næste artikel Louise Opprud: Flyvende kaffedroner og takeaway-robotter vil levere vores varer Louise Opprud: Flyvende kaffedroner og takeaway-robotter vil levere vores varer