Efterretningstjenester delte ulovligt data om danskere i årevis
ULOVLIGT: Politiets Efterretningstjeneste fik uden retskendelse gennem en periode på mindst fire år overvågningsoplysninger om danske statsborgere, som Forsvarets Efterretningstjeneste havde indhentet.
Andreas Krog
RedaktørUdvalget har til opgave at have ”indseende med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET)”, som der står på udvalgets hjemmeside.
Regeringen skal holde udvalget orienteret om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed.
Udvalget blev etableret i 1988 og består af fem folketingsmedlemmer. De bliver udpeget af de folketingspartier, som har en plads i Folketingets Præsidium. Udvalgets medlemmer og sekretærer har tavshedspligt om, hvad de får at vide i udvalget.
Folketingsmedlemmerne Søren Espersen (DF), Jeppe Bruus (S), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Morten Østergaard (R) og Preben Bang Henriksen (V) er aktuelt medlemmer af udvalget.
Tilsynet er et særligt uafhængigt kontrolorgan, der blev oprettet i 2014 og består af fem medlemmer, der er udpeget af justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren.
Formanden, der skal være landsdommer, er udpeget efter indstilling fra præsidenterne for Østre Landsret og Vestre Landsret, mens de øvrige medlemmer er udpeget efter drøftelser med Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne. Landsdommer Michael Kistrup fra Østre Landsret er i øjeblikket formand for tilsynet.
Tilsynet bistås af et sekretariat, der i udøvelsen af sit hverv alene er undergivet tilsynets instruktion.
Danmarks to statslige efterretningstjenester, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), havde i årevis et ulovligt samarbejde om udveksling af overvågningsoplysninger om danske statsborgere. Det fremgår af årsrapporterne fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne om de to tjenesters arbejde i 2018.
Konkret handlede samarbejdet om, at PET uden retskendelse kunne få adgang til oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer, som FE havde indhentet som rådata i forbindelse med tjenestens efterretningsvirksomhed rettet mod forhold i udlandet. Når PET selv indhenter oplysninger af den slags, så kræver det en retskendelse. Det var dog PET's vurdering, at søgning i allerede indhentet rådata ikke kræver retskendelse.
Men det gør det, fastslår Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Digital
