Facebook-chef: EU burde rive digitale mure ned – ikke bygge nye

Af Nick Clegg
Vicedirektør for globale forhold, Facebook

Det har længe været visionen hos europæiske lovgivere at gøre EU til et centrum for digital innovation, der kan konkurrere med både Silicon Valley og Kina. Med tæt på en halv milliard mennesker på tværs af nogle af verdens mest avancerede økonomier er der ikke nogen oplagt grund til, at Europa burde halte bagefter resten af verden.
 
EU-Kommissionen er i gang med at udforme de første udkast til en stribe af ny lovgivning, inklusive den større pakke kendt som Digital Services Act, der dækker alt fra misinformation til app-stores.

Europa har længe været frontløber, når det kommer til regulering af internettet - bedst demonstreret ved GDPR - og meget af det, Europa gør, bliver brugt som inspiration andre steder.

Det er altså uhyre vigtigt, at EU rammer rigtigt med den kommende lovgivning - ikke kun for Europa, men for fremtiden af internettet bredt set, især i takt med at rivaliseringen mellem USA og Kina forstærkes.

Internettet presses fra flere sider
Fremtiden er langt fra sikker for det internet, vi kender. Udbredelsen af den kinesiske model for et lukket 'internet', afskåret fra resten af verden og underlagt omfattende overvågning, udgør en reel trussel mod det åbne internet, som milliarder af mennesker over hele verden nyder godt af.

Andre lande, for eksempel Rusland og Tyrkiet, har taget lignende skridt i retningen af at bygge digitale mure og håndhæve en form for 'data-suverænitet.'

Beslutningstagerne i EU skal først og fremmest skabe et ægte grænseløst marked på tværs af Europa. Hvis de talrige politiske erklæringer for et digitalt indre marked blev fulgt op af handling, ville det allerede være sket. Men det er det ikke.

Nick Clegg
Vicedirektør for globale forhold, Facebook

Meget af det, EU stræber efter at opnå, har rødder i beundringsværdige værdier som ytringsfrihed, privatlivets fred, transparens og individers rettigheder. I takt med, at der udarbejdes nye love, skal disse værdier beskyttes aktivt.

Men med den lurende risiko for en fragmentering af internettet står Europa overfor et afgørende valg: Laver EU love, der tilsikrer, at internettet fortsat kan være åbent og globalt, eller bygger det barrierer, der alene har hensynet til Unionen for øje? 

Det er forståeligt, hvis man føler sig fristet af sidstnævnte, især når andre lande spiller med deres digitale muskler. Men Europas konkurrenceevne er afhængig af globale markeder og uhindret handel på det indre marked.

Katastrofal digital protektionisme
Det er derfor bekymrende, at nogle lovgivere og regeringer i stigende grad handler unilateralt inden for EU. I sidste uge kunne Financial Times rapportere, at lovgiverne har en 'hit list' af indgreb, der i overvejende grad er målrettet amerikanske tech-virksomheder.

Der er for nylig blevet sat spørgsmålstegn ved den frie bevægelighed af data mellem EU og tredjelande, hvilket potentielt kan forhindre europæere i fortsat at have adgang til hverdagsting som onlineshopping, videomøder og sociale medier.
 
Et skift mod digital protektionisme vil være selvdestruktivt. I stedet for at sætte Europa i front vil det accelerere opsplitningen af internettet og efterlade Europa som tilskuer til de amerikanske og kinesiske virksomheders dominans.

Et ægte grænseløst marked
Selvom jeg i dag arbejder i Silicon Valley, er jeg stadig en stolt europæer. Jeg har arbejdet både i EU-Kommissionen og som medlem af Europa-Parlamentet. Jeg ville elske at se den næste Google eller Alibaba opstå i Europa. Men det kommer ikke til at ske ved et tilfælde.

Europæiske lovgivere er nødt til at sikre maksimal gevinst af de fordele, Europa har - talent i verdensklasse, et stort indre marked, universiteter i bedste klasse - og samtidig få gjort noget ved de klare mangler - manglen på dybe og likvide kapitalmarkeder og et ujævnt engagement i iværksætteri og innovation.

Beslutningstagerne i EU skal først og fremmest skabe et ægte grænseløst marked på tværs af Europa. Hvis de talrige politiske erklæringer for et digitalt indre marked blev fulgt op af handling, ville det allerede være sket. Men det er det ikke.

For at kunne sælge på tværs af EU skal en startup i Lissabon eksempelvis stadig navigere i forskellige love om intellektuel ejendomsret, licensregler og forhindringer for at kunne levere deres ydelse på tværs af landegrænser.

EU kan både blæse og have mel i munden
Det er endog mere påtrængende i efterdønningerne af covid-19, hvor virksomheder bruger data og digitale værktøjer i deres genopbygning. Det, at kunne nå sine kunder via internettet, er i dag blevet en central del af hverdagen for europæiske virksomheder.

Der eksisterer ikke noget modsætningsforhold mellem suverænitet og konkurrenceevne. På dette område kan EU sagtens både blæse og have mel i munden, og der bør hele tiden arbejdes på at fjerne interne barrierer uden at skabe nye for de virksomheder, der forsøger at nå det overvejende flertal af jordens befolkning, som lever uden for EU’s grænser.

EU’s mission er trods alt at vælte mure - ikke at bygge nye.

Dette indlæg har været bragt i Financial Times.