For mange dimser og for lidt disruption

REPORTAGE: En hær af sensorer og andre elektroniske dimser står klar til invadere Aarhus. Og selvom det sikkert ser fint ud på bundlinjen, skulle der mere til at overbevise det kræsne teknik- og miljøfolk, der var taget på messe for at blive klogere på ægte disruption.

Er der tale om disruption – og vel at mærke i den ægte omvæltende forstand – når Aarhus Kommune bruger varmesensorer i asfalten til at effektivisere vintertjenesten?

Eller er der snarere tale om teknologisk udvikling, som vi altid har kendt den?

Hvor værktøjer udvikler sig en lille smule år for år. Nogle gange så langsomt, at det ikke er til få øje på - som et bøgetræ, der kravler et par ekstra centimeter mod himlen. Andre gange som en optøet skovbund, der natten over eksploderer i vintergækker.

De valgte den grønne ballon
Debatten kan synes irrelevant. Semantisk i bedste fald. Alligevel var det den, der stod tilbage på KL's teknik- og miljømesse torsdag på Radisson på Margrethepladsen i Aarhus.

Traditionen tro havde KL sendt det årlige bud efter medlemmerne af landets 98 teknik- og miljøforvaltninger. Og som tilfældet ofte er efter et valgår, havde en voksen portion af de teknisk interesserede folkevalgte valgt at svare kaldet.

I alt 755 ansigter sad derfor parat, da den lokale miljøtekniske rådmand Bünyamin Simsek (V) som den første gik på scenen for at skamrose sin hjemby.

Aarhus. En på alle måder fantastisk og helstøbt by, måtte man forstå. Og således et eksempel til efterfølgelse for resten af landet. Og således inspireret var gæsterne frit stillet til at bevæge sig rundt i den labyrint af trapper, fitnesscentre og brystforstørrende reklamer, der omkranser hotellet fem minutters gang fra banegården.

Formiddagens fagmøder var markeret med forvoksede balloner, der svævede foran de undseelige mødelokaler. Bag den blå ballon drøftede man cirkulær økonomi. Bag den røde blev man trakteret med blandede boligområder. Og bag den grønne ballon udfoldede debatten om disruption sig.

Forceret tosomhed
Men før vi gik i gang, skulle vi i forceret tosomhed diskutere, hvad vi egentlig tænker, når vi hører ordet "disruption".

"Disruption er sådan et frækt ord. Jeg tror ikke på, at man kan forudse fremtiden ved at se på fortiden, så jeg vil gerne blive klogere på begrebet. Hvad det egentlig dækker over," forklarede Bente Østergaard fra Skive Kommune, en 56-årig folkeskolelærer, der har repræsenteret Socialdemokratiet i byrådet siden 2006. Og som i dag markerer sig i teknik- og miljøudvalget samt økonomiudvalget.

Hvad er så forskellen på disruption og teknologisk udvikling? Det skulle direktør i KL, Laila Kildesgaard, forsøge at give svaret på. Først blev vi dog præsenteret for en planche med et citat af begrebets far Clayton Christensen tilsat logoer fra Kodak, Netflix og Blockbuster.

Et klassisk greb fra fremtidsforskningen
Direktør Laila Kildesgaard tog afsæt i den rapport om kommunale teknologispring, som organisationen har fået udarbejdet af Dare Disrupt. En kontroversiel rapport, som har skaffet KL meget negativ presse blandt andet ved at fremhæve Cambridge Analyticas arbejdsmetoder som positive forbilleder.

"Ambitionen kom fra regeringens disruptionråd. Men ud fra et ønske om at være mere konkret og se, hvad teknologien kunne bidrage med, hvis man besluttede sig for at give den fuld gas. Og det må man jo konstatere, at vi kom frygtelig galt af sted med," sagde hun.

Metoden som sådan, mener direktøren dog ikke, at man kan udsætte noget på. Det er et klassisk greb fra fremtidsforskningen ikke først at opstille en række etiske forbehold. Men at tage udgangspunkt i den teknologiske udvikling. Og så tilføje de øvrige forbehold på et senere tidspunkt.

Her er Dare Disrupts oversigt over de mest interessante teknologiske bevægelser på teknik- og miljøområdet:

 

Betydning for danske kommuner  
  Hvor ses det? Perspektiver og muligheder
AI, Big Data & Robotter
  • Selvkørende biler.

  • Algoritmer der kan optimere strømforbrug.

  • Sensordata fra ejendomme, parker, veje, maskinparker og redskaber.
Optimering af trafik giver mere plads i byerne, ligesom optimering af strømforbrug kan give store besparelser. Bygninger bliver smarte og kan selv kontrollerer udluftning, lys, temperaturer med videre.
Internet of Things
  • Smart Homes.

  • Sensorer i bygninger og byggematerialer som eksempelvis beton.

  • Sensorer I jorden, skraldespande og på ejendele.
Kommunen kan få et realtidsbillede af, hvor man bør fokusere aktiviteter. Hvornår skal en græsplæne slås eller vandes? Hvordan har bygningskonstruktioner det, er grænseværdierne overskredet i vandet osv. Dette giver mulighed for nye måder at organisere arbejdet i miljø og forsyning.
VR & AR
  • Træning og læring – Khora og Vestas ift. svære tekniske situationer, der ellers vil være ressourcekrævende.

  • AR som et videnslag oven på ting.

  • 3D-modeller af bygninger i f.eks. BIM (building information modelling).
Med VR og AR kan større investeringer visualiseres, før beslutninger tages. AR gør yderligere, at medarbejdere ikke behøver avanceret teknisk viden for at udøve specialistopgaver, da AR kan være en guide. Det kan potentielt udviske faggrænser inden for specielt tekniske opgaver.
Deleøkonomi & Blockchain
  • Deleplatforme som Flow2 gør det muligt at dele kapaciteten på dyre maskiner – gravemaskiner, rendegravere osv.

  • SmartGrid hvor det er muligt at sælge energi tilbage til elnettet.
Gennem blockchainteknologi og smartkontrakter kan forsyningskæder automatiseres på en smartere måde - automatisk, digitalt og sikkert. Ved at kombinere deleøkonomi med blockchain kan miljø- og teknikopgaver også deles op i microopgaver, som sættes i ”udbud” til borgerne. På den måde kan kommunen gå fra borgerservice til serviceborger.

 

“Allerede nu måler vi, hvordan bilerne bevæger sig rundt i byerne. Og det bliver kun mere præcist, hvis vi inddrager gadgets, som kan hjælpe os med at lægge asfalt og styre forureningen. Jeg ser et kæmpe potentiale på det miljøtekniske område, fordi man ikke straks løber ind i tunge etiske dilemmaer om deling af personlige data, men kan nøjes med at behandle data på et mere overordnet niveau,” sagde Laila Kildesgaard.

Er husene for høje?
En sådan teknologisk nysgerrig kommune er Vejle, som havde skaffet taletid til projektudvikler Jette Vindum. Hun kunne fortælle om nummerpladescannere, smarte bænke med gratis wifi, lysende træer og slusesystemer med intelligente vandmålere, så fiskene ikke sidder fast i åen uden grund.

Og som hovedattraktion et nyopført studie, som kan bruges til at portrættere byen i 3D.

“Nu har vi et rum, som vi kan invitere borgere, politikere og medarbejdere ind i, når vi skal drøfte byens udvikling. Tirsdag skal teknisk udvalg eksempelvis tage stilling til to nye byggerier, som er i risiko for at være for høje. Den slags er meget lettere at vurdere, når man kan se bygningerne stå ved siden af den eksisterende by,” forklarede Jette Vindum.

Faktisk stammer 3D-modelleringen tilbage fra 2012. Men det er først nu, at teknologien har gjort det økonomisk muligt for kommunen at bygge et rum på rådhuset, som kan bruges til at vise byen frem – som den også kunne se ud.

“Det kan også være i forbindelse med klimatilpasning. Nogle scenarier fremskriver, at vandstanden stiger med én meter i løbet af de kommende årtier. Her kan det også tilføre diskussionen i en ny dimension, at man kan bevæge sig omkring i den oversvømmede bymidte,” sagde hun.

Og prisen: En million kroner. Er det dyrt? Nej, svarede Jette Vindum. Et enkelt fejlslagent byggeri er nok til at tjene investeringen hjem, mente hun.

Bente er ikke fan: Folk vil hellere se fodbold
Men blandt Bente Østergaard og de øvrige tilhørere var entusiasmen begrænset.

“Jeg kan ikke se idéen med det. Politikerne og embedsværket kan altså godt finde ud af at læse en arkitekttegning. Og resten, tror jeg, alligevel ikke er interesserede. De vil hellere bare sidde derhjemme og se fodbold,” sagde hun og fortsætter:

“Det er en typisk fejl blandt folk, som er stærkt optaget af samfundet. Vi glemmer, at langt de fleste mennesker altså ikke gider at komme til byrådsmøderne eller læse den nye lokalplan. Heller ikke selvom at de kan se den i 3D.”

Andre kritikpunkter fra salen lød på, at det i sidste ende er eksklusion og ikke inklusion. Hvad vil man gøre i forbindelse med et stort borgermøde? Hvor skulle alle de mennesker være? Hvorfor ikke hellere rulle hurtigt fibernet ud til folk, så de kunne følge med på computeren hjemmefra? Og hvad har det egentlig med disruption at gøre?

Lavteknologiske vidundere
Næste verbale illustration kom fra Bo Fristed, der er chef for IKT i Aarhus Kommune. Affødt af blandt andet sidste års status som europæisk kulturhovedstad har Aarhus søsat en række lavteknologiske projekter, som skal gøre byen mere levende.

“Et ønske er eksempelvis at kunne sende beskeder på tysk til tyske turister, når de nærmer sig bestemte steder i byen. At få træerne til selv at fortælle, hvornår de skal vandes. At skrue ned for lyset på vejene, når der ikke er nogen biler,” forklarede han.

Hidtil har kommunen målt temperaturen to steder i byen. Og så suppleret beslutninger om snerydning og andre vintertjenester på de almindelige vejrudsigter. Nu arbejder man på at måle temperaturen 500 steder i byen. Og man er i færd med at installere sensorer på tusinde fjernvarmebrønde i kommunen, som skal forhindre store – og dyre – læk.

“Vi vil hellere bruge en halv million kroner på at forhindre et læk, som koster en million kroner at reparere. Alt tyder på, at der er store penge at spare ved at bygge sensorer og IoT ind i byen. Den store udfordring er at finde ud af, hvordan systemerne bedst designes, så vi ikke står tilbage med et it-helvede,” sagde Bo Fristed.

Er det disruption?
En knap så begejstret sidemand har brugt Bo Fristeds taletid på at slå disruption op på sin iPad. Men til venstre i salen er Bente Østergaard fra Skive Kommune opmuntret.

“Vi har længe talt om at lave et system, som kan fortælle folk, hvor der er ledige parkeringspladser i byen. Men har ikke fået det gjort. Og jeg kan også sagtens se idéen i at beskytte træerne og effektivisere snerydningen. Men er det disruption? Det ved jeg ikke helt,” sagde hun.

Og den afsluttende plenumdebat afslørede, at Bente Østergaard ikke står alene med sin tvivl.

For mange dimser og for lidt disruption. Og selvom det er fint at spare penge, skal der altså være lidt højere til begrebsloftet, hvis det miljøtekniske folk atter skal bruge en formiddag på at debattere fremtidens komme.

Forrige artikel KL-direktør: Teknik- og miljøområdet er særlig egnet til at blive disruptet KL-direktør: Teknik- og miljøområdet er særlig egnet til at blive disruptet Næste artikel Da Facebook sagde undskyld i en baggård på Nørrebro Da Facebook sagde undskyld i en baggård på Nørrebro