Tænketank: Big tech styrer vores digitale infrastruktur. Det truer vores sikkerhed og demokrati

Fra analog til digital kommunikation 

For at forstå den nuværende situation er det nyttigt at se tilbage på, hvordan vores kommunikationsformer har udviklet sig.

I midten af 1990'erne var kommunikation primært analog: Breve blev sendt med posten, telefonsamtaler foregik via kobberkabler og fastnettelefoner, og nyheder blev læst i trykte aviser. Hver kommunikationsform havde sin egen infrastruktur og var underlagt egen nationale regulering. 

I dag er billedet markant anderledes. Nu er alle disse kommunikationsformer samlet i ét digitalt netværk: Internettet. Vi sender e-mails i stedet for breve, streamer tv-serier og læser nyheder online.  

Denne overgang til digital kommunikation betyder, at mange af de tjenester, vi i dag bruger i hverdagen, nu leveres og er afhængige af globale techgiganter som Google, Amazon og Facebook, som både ejer infrastrukturen, og styrer adgangen til den.  

Amerikanske virksomheder som Google, Amazon, Apple, Meta og Microsoft sidder tungt på alle lagene af internettet i Danmark og udgør en samlet dominans.

Signe Ravn-Højgaard, Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg

Lagene i den digitale infrastruktur 

Det bliver særligt tydeligt, hvor omfattende techgiganternes indflydelse er, når vi ser på tværs af techstacken – de forskellige lag i digital infrastruktur: 

Applikationer og tjenester: Big techs platforme som Facebook, LinkedIn og Instagram og apps så som Google Maps eller Microsoft Outlook er blevet integrerede dele af vores daglige kommunikation, og de mest anvendte apps og hjemmesider i Danmark ejes af de største tech-virksomheder. 

Data og tredjepartstjenester: De fleste offentlige som private hjemmesider og apps bruger tredjepartstjenester til dataindsamling og analyse. En undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen viste, at Alphabet (Googles moderselskab) er til stede på cirka 90 procent af de mest besøgte danske hjemmesider og mere end halvdelen af de offentlige hjemmesider. 

Enheder og styresystemer: Markedet for smartphones domineres af Apple og Samsung, mens styresystemerne iOS og Android tilsammen udgør over 99 procent af markedet. Dette gør det udfordrende for alternative systemer at vinde indpas. Blandt andet fordi det offentlige ikke understøtter det. Eksempelvis kan man i dag ikke – eller kun vanskeligt - anvende MitId-appen på andet end Apple, Google og Microsoft styresystemer. 

Datacentre og cloud-tjenester: Techgiganter som Apple, Google, Meta og Microsoft har investeret milliarder i at etablere datacentre i Danmark de sidste år – nogle af de største udenlandske investeringer i landet nogensinde. Disse centre lagrer enorme mængder data, og understøtter de cloud-tjenester, som både private og offentlige institutioner er afhængige af. De store amerikanske virksomheder Amazon Web Services, Microsoft, Google, IBM og Oracle sad i 2024 på 87 procent af cloudmarkedet i Danmark.

Teleinfrastruktur: Techgiganternes indhold og data optager langt størstedelen af trafikken i de lokale bredbåndsnetværk, og presser teleselskabernes infrastruktur.

Selvom den sidste strækning af netværket ud til brugeren – den såkaldte "last mile" af mobilnettet og de underjordiske kobber- og fiberkabler – ejes af de danske teleselskaber, integrerer techgiganterne deres egne infrastrukturer heri for at give hurtigere adgang til deres tjenester og reducere ventetid for brugeren. 

Søkabler: Fiberoptiske undervandskabler transporterer omkring 98 procent af al global data. Mange af de eksisterende kabler blev primært bygget af konsortier af teleselskaber fra forskellige lande, men mange af disse kabler nærmer sig nu slutningen af deres tekniske levetid, og bliver gradvist taget ud af drift.

Når der lægges nye, er det ofte techgiganter som Google, Meta og Amazon, der står bag. Det giver dem endnu større kontrol med den globale digitale infrastruktur og understreger, hvordan ejerskabet af den digitale infrastruktur i stigende grad privatiseres og centraliseres omkring en lille gruppe af amerikanske virksomheder. 

Forskydningerne i infrastrukturel magt er i høj grad umonitorerede og skaber både demokratiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige sårbarheder. 

Signe Ravn-Højgaard, Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg

Privatiseringen er et problem

Amerikanske virksomheder som Google, Amazon, Apple, Meta og Microsoft sidder altså tungt på alle lagene af internettet i Danmark og udgør en samlet dominans, der i praksis betyder, at store dele af den danske digitale hverdag og velfærdssamfundets basale funktioner er afhængige af udenlandske, kommercielle aktører.  

Denne koncentration af ejerskab og kontrol giver flere alvorlige demokratiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige sårbarheder.  

Når private virksomheder kontrollerer adgangen til information og kommunikation, kan det potentielt påvirke den offentlige debat på måder, vi kan have svært ved at få indsigt i eller styre. 

Vi ser, hvordan politikere, myndigheder og medier bruger platforme som Facebook og X til at kommunikere til offentligheden, hvilket i praksis betyder, at borgerne er nødt til at være på private platforme, for at deltage i det offentlige rum. 

Offentlige institutioner og private virksomheder bliver samtidig økonomisk bundet til techgiganternes tjenester, hvilket kan føre til øgede omkostninger og mindre fleksibilitet.  

For eksempel er danske kommuners udgifter til Microsoft-licenser steget markant de seneste år, og offentlige myndigheder beretter om, at de forhandler "med en pistol for panden," fordi der ikke findes nogle alternativer. 

Endelig skaber centraliseringen af data og tjenester hos få globale aktører også geopolitisk sårbarhed. Afhængigheden af amerikanske techgiganters løsninger kan potentielt bruges mod os, hvis der opstår spændinger mellem Danmark og USA – en tanke, der ikke er blevet mindre nærliggende efter den igangværende konflikt om Grønland.  

Som der allerede er skrevet en del om, har USA i en sådan situation et stærkt pressionsmiddel, idet de i praksis vil kunne begrænse adgangen til cloud, kommunikation og kritiske digitale funktioner i Danmark.  

Det udfordrer både vores selvstændighed og vores evne til at beskytte demokratiske interesser og infrastruktur i krisesituationer. 

Vi har brug for en åben, demokratisk samtale om, hvor afhængige vi som samfund ønsker at være af big techs kommercielle løsninger.

Signe Ravn-Højgaard, Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg

Større gennemsigtighed og åben samtale

Et første nødvendigt skridt er derfor at skabe større gennemsigtighed omkring, hvem der ejer og kontrollerer de enkelte lag af den kritiske digitale infrastruktur, vi er afhængige af.

Vi har brug for en åben, demokratisk samtale om, hvor afhængige vi som samfund ønsker at være af big techs kommercielle løsninger – og hvilke dele af den digitale infrastruktur vi aktivt vil bevare under offentlig eller dansk kontrol.  

Især på områder, hvor hensyn til uafhængighed, sikkerhed og demokratisk kontrol bør vægte højere end brugervenlighed og kortsigtet økonomi.  

Et skifte væk fra big techs dominerende løsninger vil ikke være uden omkostninger – det kan betyde højere udgifter, tab af funktionalitet eller mindre glatte brugeroplevelser.

Men vi er nødt til at stille os selv spørgsmålet: Hvad er prisen for at lade være?