F&P: EU-loveksplosion risikerer at blokere for digitaliseringen i Danmark

Kun fem procent af lægerne er i kontakt med patienterne via mail eller internetportaler. Løsninger, vi ser som dagligdags og helt almindelige her i Danmark.

Hvis det endelige forslag fra Europa-Kommissionen ender med at stille konkrete krav til, hvordan data skal tilgås eller deles, risikerer vi, at barren sættes lavere – eller ”bare” anderledes – end vi har sat den i Danmark.

Det kan betyde, at vi i Danmark bliver tvunget til at genbesøge velfungerende løsninger.

Derfor er det positivt, når regeringens digitale strategi inkluderer et fokus på, at ”det er afgørende, at Danmark spiller en aktiv rolle i forhold til at sikre, at lovgivningen passer med de gode erfaringer og løsninger, der er opbygget i Danmark.”

Kræver klog regulering af kunstig intelligens

Et andet mål for EU’s digitale flagskibe er kunstig intelligens, hvor der netop nu forhandles om en forordning, der skal beskytte borgernes fundamentale rettigheder ved at regulere brugen af kunstig intelligens.

Det bliver byrdefuldt. Det bliver dyrt. Det er unødvendigt og vil blive en barriere for ny innovation.

Sigrid Floor Toft
Digitaliseringspolitisk chef, F&P

Forordningen fastlægger eksempelvis konkrete regler for brugen af kunstig intelligens på områder, der kan udgøre en risiko for borgernes sikkerhed, helbred eller fundamentale rettigheder.

En hovedudfordring ved forordningen er, at definitionen af kunstig intelligens er så bred, at den risikerer at omfatte al softwarebrug. Derudover er nogle elementer på høj-risikolisten så brede, at hele sektorer omfattes. For eksempel borgernær offentlig sagsbehandling.

Det må give panderynker hos KL, når selv brug af simple softwarerobotter eller automatiseringsprocesser potentielt skal følge compliance rettet mod kompleks kunstig intelligens.

En så bred definition af kunstig intelligens i kombination med en bredt formuleret liste over høj-risikoområder kan lede til, at al softwarebrug i dele af den offentlige sektor - eller det private erhvervsliv - underlægges reglerne for kunstig intelligens.

Det bliver byrdefuldt. Det bliver dyrt. Det er unødvendigt og vil blive en barriere for ny innovation.

Fokus på reel risiko ved kunstig intelligens

Derfor er det vigtigt, at EU’s regulering af kunstig intelligens – både i forhold til det offentlige og erhvervslivet - bliver proportionel og rettet mod den reelle risiko ved kunstig intelligens – og ikke rettet mod al traditionel softwarebrug.

Det kræver en ny – mere præcis og smallere – definition og et fokus på, at høj-risikolisten ikke styres af mavefornemmelser over for sektorer, men fokuserer på konkrete scenarier med dokumenteret risiko for borgerne.

Der ligger flere projekter i de danske digitaliseringsstrategier, som inddrager kunstig intelligens, da teknologien har potentialet til at afhjælpe den store mangel på arbejdskraft, som den offentlige sektor – særligt kommuner og regioner – ser ind i.

Lader vi EU-toget køre, bliver vi tvunget ind på europæiske spor, hvor ambitionsniveauet kan være lavere.

Sigrid Floor Toft
Digitaliseringspolitisk chef, F&P

Måske er det også en af årsagerne til, at ’den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi’, som er udarbejdet af stat, kommuner og regioner, strammer retorikken en ekstra gang, og ikke blot som regeringen vil have lovgivningen til at ’passe med’ de danske løsninger, men i stedet vil ”styrke indsatsen for at præge EU-lovgivningen,” så ny lovgivning kan udformes efter dansk forbillede.

Det lyder måske voldsomt, men det er nødvendigt. Hvis vi vil bevare de danske digitale ambitioner, så kan vi ikke lade EU-toget køre uden at være opmærksomme på afgangstider og destinationer.

Hvis vi lader EU-toget køre, så bliver vi tvunget ind på de europæiske spor, hvor ambitionsniveauet kan være lavere og reguleringen meget ude af balance med det digitale modenhedsniveau i Danmark.

Derfor er det positivt at se både offentlige og private aktører have fokus på at ændre sporlægningen og forsvare Danmarks digitale ambitioner, mens EU’s lovmølle kværner videre på at forme rammerne for vores digitale fremtid.

Der er behov for, at regeringen, staten, regionerne og kommunerne konkret udmønter ambitionen om at spille ind og påvirke EU’s lovmølle, så den ikke kværner eksisterende og kommende danske løsninger.