Handelskrig, Rusland og Facebook-skandale kupper EU-topmøde

OVERBLIK: Trusler om handelskrig, giftattentater på EU-jord og misbrug af data fra sociale medier stjæler spotlightet, når EU-ledere mødes i Bruxelles.

BRUXELLES: Verdensbegivenhederne kaster lange skygger over det møde, som EU’s 28 chefer samles til torsdag og fredag i Bruxelles.

Det klassiske forårstopmøde skulle have haft fokus rettet mod vækst og beskæftigelse med en højspændt debat om beskatning af virksomheder som Facebook, Apple og Google som absolut hovedret. Det står nu til at blive domineret af trusler om handelskrig med USA, en voksende konflikt med Rusland samt afsløringer af indblanding i valgkampe og misbrug af sociale medier.

Topmødet falder, mens hele verden spændt venter på, hvad den præcise udformning bliver af den straftold på import af stål og aluminium, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har varslet til 23. marts – altså midt i EU-chefernes todages møde.

Verden har et stort problem
EU’s handelskommissær, Cecilia Malmström, har arbejdet benhårdt de seneste dage på at få EU-landene undtaget for en sådan told for at undgå at skulle indlede en handelskrig med amerikanerne.

Uanset om det lykkes EU-landene at få en undtagelse, bliver de samlede stats- og regeringsledere nødt til at tage en alvorlig snak om, hvordan man tackler en amerikansk præsident, der konsekvent sætter spørgsmålstegn ved global frihandel, lyder det fra formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk.

”Jeg håber stadig på et positivt svar fra Washington. Men i mellemtiden må EU-lederne diskutere præsident Trumps overordnede tilgang til handelsspørgsmål, som kan få negative konsekvenser over hele verden. Hvis USA bliver protektionistisk, har hele verden et stort problem,” sagde Donald Tusk ved et pressemøde forud for topmødet.

Trusler fra øst
EU-chefernes mødeleder lægger samtidig op til en alvorlig snak om udfordringerne fra en anden geopolitisk storspiller, Rusland. Forholdet til den store nabo i øst er oven på flere års anstrengt forhold nu gået fra skidt til værre i kølvandet på det giftattentat på britisk jord tidligere på måneden, som ifølge den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, har et stort russisk fingeraftryk.

Tusk opfordrer til, at EU-lederne ”drager de praktiske konklusioner” af, hvad den russiske ageren betyder for EU.

”For mig står det klart, at vi må øge vores parathed over for fremtidige angreb, også i samarbejde med Nato. Og vi må øge vores modstandskraft over for hybride trusler som undermineringen af tilliden til vores demokratier gennem fake news og indblanding i valgkampe,” sagde Tusk.

Opstramning på digitale platforme
Den sidste bemærkning kommer som svar på afsløringer af beskidte metoder anvendt af det britiske firma Cambridge Analytica. Firmaet anklages for at have blandet sig i valgkampe på flere kontinenter, blandt andet ved ulovligt at bruge data fra millioner af Facebook-profiler i et forsøg på at påvirke brugernes holdninger via målrettet indhold.

”I den kontekst vil vi diskutere behovet for at garantere gennemsigtige praksisser, såvel som fuld beskyttelse af vores borgeres privatliv og personlige data på sociale netværk og digitale platforme,” sagde Tusk.

Den danske statsminister indtager ligeledes en hård linje over for russerne forud for mødet.

”Danmark vil melde sig ind i den indre debat i morgen på det hold, der hedder, at hårdt skal mødes med hårdt,” sagde Lars Løkke Rasmussen (V) ifølge DR onsdag.

Andre lande er dog ikke parate til at gå lige så langt. Blandt andre grækerne og cyprioterne har ugen igennem været langt mere fodslæbende, når det kommer til at pege fingre ad russerne.

Derfor er det endnu uklart, hvor langt EU-cheferne kommer til at gå i støtten til briterne.

Forrige artikel Portræt af Eva Flyvholm: Hun bærer Enhedslistens indignation ind i den digitale æra Portræt af Eva Flyvholm: Hun bærer Enhedslistens indignation ind i den digitale æra Næste artikel EU vil beskatte tech-giganter for milliarder EU vil beskatte tech-giganter for milliarder
Kommentar: AI bør være en del af almendannelsen

Kommentar: AI bør være en del af almendannelsen

Der er meget godt at sige om kunstig intelligens, og det er oplagt, at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service.
Men skal det virkelig fungere, kræver det, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.