Healthcare Denmark: Canada åbner døren til USA

Af Hans Erik Henriksen
Direktør i Healthcare Denmark
Med den lettere adgang til det canadiske marked, som CETA-aftalen skaber, og det canadiske markeds centrale position i Nordamerika, kan Canada derfor være en oplagt indgang til USA's store markeder for sundheds- og velfærdsteknologi.
Hans Erik Henriksen
Direktør i Healthcare Denmark
For nylig blev jeg kontaktet af en canadisk organisation, som udfører forskning inden for velfærdsteknologi. Henvendelsen drejede sig om et indlæg på en konference i juni, i regi af den canadiske regering, hvor man gerne vil høre om Danmarks initiativer og strategier for velfærdsteknologi.
Løbende inviterer vi derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for velfærdsteknologiområdet.
Velfærdsteknologidebatten vil i den kommende tid sætte fokus på nordamerikanske erfaringer med velfærdsteknologi. Hvad kendetegner debatten om velfærdsteknologi i USA og Canada, og hvor er der potentiale for dansk eksport? Hvor er der muligheder, og hvor er der barrierer?
Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.
Send dit indlæg til andersen@altinget.dk
Et udvalg, som er nedsat af den canadiske sundhedsminister, og som skal rådgive om innovation og sundhedstransformation, indhenter i disse dage inspiration fra sundhed.dk, fordi det gerne vil vide mere om Danmarks erfaringer på området.
Ovennævnte er blot to eksempler, der understreger, at Canada følger udviklingen i Danmark med interesse, og at man meget gerne lader sig inspirere af danske initiativer og løsninger.
Indgang til USA
Med et offentligt sundhedssystem, som har mange ligheder med det danske sundhedsvæsen, er Canada en meget nærliggende indgang til det nordamerikanske marked og USA. Samtidig udvikler markedet for sundheds- og velfærdsteknologi sig hurtigt i kraft af nationale initiativer fra det canadiske sundhedsministeriums side. De initiativer har især fokus på håndteringen af de samme sundheds- og velfærdsudfordringer, som også Danmark står overfor.
Forretningsmulighederne for danske virksomheder understøttes af den kommende frihandelsaftale mellem EU og Canada, CETA-aftalen, der forventes at træde i kraft i begyndelsen af 2016. CETA-aftalen skal fjerne cirka 99 procent af toldsatserne mellem EU og Canada samt skabe friere bevægelighed for varer og tjenesteydelser.
Dette vil få betydelig betydning for de store danske virksomheder inden for også medicinal- og medicoområdet, som allerede har en stor eksport til Canada. Der forventes en årlig stigning i samhandlen mellem EU og Canada svarende til 190 milliarder kroner som følge af frihandelsaftalen.
Nye muligheder for danske virksomheder
For de mindre virksomheder og virksomheder med planer om at påbegynde eksport til Canada har det større betydning, at CETA-aftalen også har til formål at ligestille europæiske virksomheder med canadiske virksomheder i forhold til offentlige indkøbsaftaler. Den forventede nemmere adgang til den offentlige sektor i Canada kan være afgørende for danske virksomheders muligheder for at levere sundheds- og velfærdsløsninger til det canadiske sundhedsvæsen.
For danske virksomheder, som udvikler nye og innovative sundheds- og velfærdsløsninger bliver det også væsentligt, at CETA-aftalen medfører en bedre beskyttelse af patenter og rettigheder, ligesom der er planer om at etablere en ombudsmand, som europæiske virksomheder kan indbringer sager for i tilfælde af brud på CETA.
Den forestående aftale gør det også nemmere for europæiske virksomheder at få certificeret nye produkter i henhold til canadiske og nordamerikanske standarder, da den muliggør certificering til det canadiske marked i EU.
Som også beskrevet i debatten er sundhedsvæsenet i USA meget forskelligt fra det danske sundhedsvæsen – og derfor som udgangspunkt vanskeligt tilgængeligt for danske eksportvirksomheder. Med den lettere adgang til det canadiske marked, som CETA-aftalen skaber, og det canadiske markeds centrale position i Nordamerika, kan Canada derfor være en oplagt indgang til USA's store markeder for sundheds- og velfærdsteknologi.
Omtalte personer
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- “Alt er manuelt”: Forsker har fulgt ansatte i to af landets mest digitaliserede styrelser
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Lovforslag skal accelerere myndigheders brug af AI, men møder kraftige advarsler
- Tidligere chef i Rigspolitiet om kontroversiel virksomhed: "I politiet er der ikke blind tillid til nogen leverandør"
- Dansk Metal og brancheforening: 99 procent af dansk erhvervsliv risikerer at blive hægtet af i AI-kapløbet












