Healthcare Denmark: Stort potentiale i personlig medicin

Af Hans Erik Henriksen
Direktør i Healthcare Denmark

”Det personlige sundhedsvæsen” kunne være en samlet overskrift for det fremtidige sundhedsvæsen, vi er på vej imod i Danmark – en udvikling, som vi i Healthcare Denmark oplever, vækker enorm interesse i udlandet.

Danmark har udarbejdet stærke strategier for at transformere vores sundhedsvæsen og gøre det muligt at levere mere effektive og omfattende ydelser i fremtiden, samtidig med at der vil være flere behandlingskrævende borgere, som forventer mere. Og vel at mærke gøre dette, så det er økonomisk overkommeligt. Eksekveringen af strategierne kan lede til ”Det personlige sundhedsvæsen”.

Danmark i front
Vitalis-konferencen i Gøteborg i april er den vigtigste årlige konference om sundheds-it i Sverige. I 2016 er Danmark i fokus på konferencen, hvor 10 danske indlægsholdere fortæller om, hvordan vi i Danmark er lykkedes med at anvende sundheds-it til at forbedre vores sundhedsvæsen. I 2014 var Danmark på tilsvarende vis i fokus på Tysklands sundheds-it-konference, ConhIT i Berlin.

Denne interesse er udtryk for, at Danmark har været særdeles succesfuld med at indføre sundheds-it og anvende sundheds-it – og at vi på dette felt er foran selv de andre nordiske lande. Denne position er skabt via en stærk strategi, som Sundheds- og Ældreministeriet, Regioner og Kommuner i fællesskab har gennemført over de seneste 15 år.

Det næste trin i vores sundheds-it-strategi går i retning af telemedicin og der er sat et specifikt mål for at gøre telemedicin landsdækkende for KOL-patienter inden udgangen af 2019.

I sit fulde omfang kan personlig medicin drastisk forandre lægers og sygeplejerskers hverdag.

Hans Erik Henriksen
Direktør i Healthcare Denmark

Den nationale udbredelse af telemedicin kan bidrage til, at patienten både inddrages mere og får mere viden og ansvar om sin egen sygdom, og således medvirker telemedicin til realiseringen af det, som man i udlandet kalder Personalised Healthcare – og som vi på dansk kender som Patientcentreret Sundhed.

Personlig medicin på vej frem
I 2014 lancerede Danske Regioner strategien for at indføre personlig medicin i det danske sundhedsvæsen. En strategi, som Sundheds- og Ældreministeriet tilsluttede sig i 2015.

Personlig medicin opfattes af mange som et spørgsmål om at begynde at anvende genetiske profiler i behandlingen af vores patienter, men personlig medicin i den forstand, at man anvender personlige profiler til at målrette medicin og behandling, er allerede i dag virkelighed inden for en række specialer. F.eks. er en tredjedel af nye farmaka, som er kommet på markedet siden 2011, baseret på specifikke biomarkører eller genetik-profiler, og ny medicin af denne type forventes de kommende år at stige yderligere.

En bredere anvendelse af genetiske profiler i behandlingen af patienter kan føre til nogle etiske dilemmaer og øger også kravene til datasikkerhed. Men anvendelse af genetik i det omfang, det foregår allerede, hvor der er tale om specifikke profiler, som relaterer sig til aktuelle sygdomme og behandlinger, har ikke de samme etiske forudsætninger.

I sit fulde omfang kan personlig medicin drastisk forandre lægers og sygeplejerskers hverdag. Ud over at arbejdsprocesser og procedurer i forbindelse med både diagnostik og behandling kan ændre sig drastisk, vil der også opstå helt nye muligheder for at helbrede patienter. Kravene til de registreringer, der foretages i sundhedsvæsenet, vil ændre sig – i stedet for at være centreret omkring symptomer og diagnoser, skal der tages udgangspunkt i profilerede diagnoser.

Besparelser og forbedret livskvalitet
Dermed kan et element i indførelsen af personlig medicin være nogle kortsigtede initiativer, som f.eks. at udbrede den nuværende anvendelse af genetiske profiler yderligere inden for specialerne. De mere langsigtede initiativer er mere omfangsrige og spænder lige fra komplet kortlægning af store befolkningsgruppers genetiske profil over afklaring af etiske/juridiske og datasikkerhedsforhold. En stor opgave på længere sigt vil også være at gennemføre den ændring af sundhedsfaglige medarbejderes uddannelse, som paradigmeskiftet vil kræve. Hertil kommer ændringerne af arbejdsprocesser og -kultur samt indførelsen af helt nye klassifikationer og procedurer for registrering af diagnostik og behandling.

Indførelse af personlig medicin i fuldt omfang kan spare enorme ressourcer og medføre forbedret livskvalitet for vore patienter. På sundheds-it-området har stærke, nationale strategier medført resultater i verdensklasse. Hvis denne udvikling kan gentages inden for personlig medicin, kan Danmark igen – og med endnu større vækstpotentiale – skabe resultater i verdensklasse og afgørende præge den fremtidige internationale udvikling på sundhedsområdet.