Her er de gode og de dårlige nyheder om udsigten til bedre ejendomsvurderinger

Den opgave, staten gik i gang med for syv år siden, har foreløbig ikke vist sig at være umulig. Og der er gode elementer at bygge videre på. Men der skal radikale ændringer, en turn around og ekstern hjælp til, hvis det skal lykkes at få et nyt system til vurdering af boliger og erhvervsejendomme til at virke.

Det er essensen af It-tilsynets status på statens arbejde med at få systemet i mål.

Efter flere forsinkelser og fordyrelser af projektet, som er afgørende for at kunne gennemføre en ny måde at beskatte boligejerne på, satte skatteminister Morten Bødskov (S) i januar et nyt it-tilsyn til at se projektet efter i sømmene.

Onsdag blev tilsynets første delrapport offentliggjort. 

Her får du først overblik over tilsynets positive konklusioner og derefter nogle af de kritiske pointer:

De gode nyheder

• Efter syv års arbejde med at udvikle et nyt system for ejendomsvurderinger konstaterer tilsynet, ”at der er mange gode elementer at bygge videre på”.
  
  
• Sidste år blev der sendt prøvevurderinger ud til 80.000 boligejere. Brugerne var tilfredse, og sagsbehandlere fandt systemet intuitivt og let at anvende.
  
  
• Tilsynet er ”på nuværende tidspunkt ikke stødt på forhold, som gør det umuligt at levere” et system, der kan vurdere ejerboligers værdi, og som kan implementeres.

• Der er på de fleste områder af projektet udviklet dele, der vil kunne bruges i en endelig løsning.
  
  
• Blandt andet er der udviklet en beregningsmodel for ejerboliger suppleret med geografisk information om beliggenhed og mulighed for at trække på data om priser på tilsvarende ejendomme.
  
  
• Den høje risiko for forsinkelser og fordyrelser vurderes at kunne håndteres med stram risikostyring.

De dårlige nyheder

• It-tilsynet vurderer, at ”den nødvendige teknologiske, kulturelle, styrings- og ledelsesmæssige transformation” af projektet ikke kan gennemføres af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen alene.
  
  
• Der er behov for ekstern bistand til at løse afgrænsede opgaver.
  
  
• Der er uklare mandater og markant mangel på ledelsesmæssig beslutningskraft.
  
  
• Der er ingen samlet koordinering af arbejdet.
  
  
• Arbejdet foregår uden fokus på fremdrift i leverancerne.
  
  
• Programmet bør iværksætte en “turn around” med radikale justeringer i organisationen, så den bliver forenklet og mere effektiv.
  
  
• Der er mangel på ledelsesmæssig og it-faglig ekspertise og erfaring. Der skal tilføres yderligere kompetencer.

• Organisationen er ”umoden i forhold til store it-projekter”, og der er begrænset mulighed for at tiltrække relevante og erfarne kompetencer.
  
  
• Den største udfordring lige nu er, at der ikke er etableret en it-platform, der kan afvikle det kommende system for nye ejendomsvurderinger.
  
  
• Samarbejdet mellem Skatteministeriets departement, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og fagstyrelserne skal være bedre.
  
  
• Det skal sikres, at planerne for det nye system til ejendomsvurderinger og det nye system til opkrævning af boligskatter kommer til at hænge sammen.
  
  
• Der bliver brugt for mange penge på eksterne konsulenter, og de er ikke ansat på en måde, så de har ansvar for at levere noget bestemt.
  
  
• Man mangler at sikre ”en enkel borgerrejse”, så det i sidste ende bliver enkelt for borgeren at få sin ejendomsvurdering, blive beskattet, eventuelt få penge tilbage og få adgang til at klage.
  
  
• Der er samlet set tale om et program med høj risiko for forsinkelser og fordyrelser.