ICDK: High tech-byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

Af Peter Normann Vangsbo
Direktør, Innovation Centre Denmark, Seoul

Det tog Danmark 120 år at reducere landbrugets andel af BNP fra 40 procent til fem procent. Den samme kurve tog blot 30 år i Sydkorea.

Det er dramatisk. Landbrugsarealet i Korea er faldet med 24 procent over de seneste 50 år, og landbrugets andel af den samlede arbejdskraft er faldet fra 60 procent i 1949 til blot 5,7 procent i 2015.

Samtidig er gennemsnitsalderen for landmænd steget i takt med den generelle aldring af den sydkoreanske befolkning samt som resultat af den unge befolknings søgen mod storbyer. 

Seouls forskellige tiltag for at fremme byfarme svarer på mange punkter til Københavns Kommunes indsats for at skabe en grøn by.

Peter Normann Vangsbo
Direktør, ICDK, Seoul

Resultatet er en af de laveste grader af selvforsyning af fødevarer i Asien – og en massiv afhængighed af importerede varer.

Udviklingen modsvares af en hastigt stigende urbanisering. Befolkningen i hovedstaden Seoul steg fra cirka to millioner indbyggere i tiden umiddelbart efter Koreakrigens afslutning i 1953 til 10,5 millioner indbyggere i 1990. Tallet er dog faldet lidt igen med ti procent i 2020 i forhold til 1990.

Fokus på Climate Smart Agriculture
Bekymringen over det svindende landbrug kombineret med den stigende trussel fra klimaforandringer i form af ekstreme vejrforhold har fået den koreanske regering til at tage en række midler i brug for at undgå en fremtidig fødevarekrise.

Tiltagene inkluderer finansielle incitamenter for unge mennesker, der ønsker at uddanne sig til landmænd, og støtte til det, man kalder ”Climate Smart Agriculture”, hvilket involverer avancerede nye teknologier som informationsteknologi, bioteknologi og nanoteknologi.

Dette øgede fokus på landbrugsteknologier i Korea kan åbne for et nyt eksporteventyr, for danske landbrug har flere styrkepositioner som precision farming, robotteknologier i landbruget, nye forarbejdningsteknologier og nye produkter og proteintyper (for eksempel græsser og insekter) inden for blandt andet foder og fødevarer.

Nye tiltag for at fremme urban fødevareproduktion
En anden strategi for at imødekomme behov for lokal fødevareproduktion er udbredelsen af byfarme – et koncept, der har oplevet stigende popularitet i storbyer i Sydkorea over de seneste år. Ifølge Gyeonggi Agricultural Research and Extension Services var mere end 552.000 indbyggere involveret i landbrugsaktiviteter i byområder i 2018 .

Regeringen afsatte i 2012, hvad der svarer til 130 millioner kroner til at støtte diverse initiativer inden for urban farming. Ifølge The Korea Times er antallet af byfarme steget med 600 procent hen over de seneste syv år, og i Seoul alene udgør de grønne arealer, der primært er at finde på hustage og lignende områder, omkring 170 hektarer. 

Derudover peger kommunen i deres “Seoul as an Agro-city Vision” på en række fokusområder inden for urban farming. Disse inkluderer oplæring af eksperter, etablering af et city support-center samt promovering af internationalt samarbejde.

Derudover er der en lang række private initiativer til at dyrke økologiske, lokale og let tilgængelige fødevarer. 

Som den første af sin slags blev en såkaldt “metrofarm” åbnet i september 2019 ved en undergrundsstation i det sydlige Seoul. Firmaet Farm 8 har i samarbejde med kommunale myndigheder udviklet det 394 kvadratmeter store område, der blandt andet dyrker otte forskellige slags afgrøder under LED-lys og har et helt område dedikeret til at undervise børn i vigtigheden af friske fødevarer.

Derudover tilberedes og sælges der salater produceret med friske afgrøder fra farmen i en tilhørende cafe.  

I 2014 introducerede arkitektfirmaet Aprilli Design Studio en skyskraber kaldet Urban Skyfarm, der havde til formål at fungere som en ramme for vertikalt landbrug. Projektet skal bygges i bydelen Jung-Gu og siges at have plads til op imod 5000 frugttræer på de forskellige plateauer. 

Ud over at bidrage til den lokale fødevareproduktion vil en bygning som denne kunne hjælpe til at skabe bedre luftkvalitet og generering af vedvarende energi fra solpaneler.   

Byfarmene spiller også en stor rolle med henblik på jobskabelse i Seoul – hvilket har en særlig aktualitet i kølvandet på den nylige stigning i ledighed som et resultat af covid-19. 

Specifikt i hovedstaden har Seoul Metropolitan Government udpeget en række områder, der skal fungere som fokus for den fremtidige jobskabelse. To af de fokusområder er “cultivating local community based town enterprise” samt “cultivating city agriculture experts”. Begge disse kan antages at være til gavn for udbredelsen og finansieringen af byfarme i Seoul. 

Bynatur styrker byernes resiliens mod klimaforandringer
Seouls forskellige tiltag for at fremme byfarme svarer på mange punkter til Københavns Kommunes indsats for at skabe en grøn by. I København er KBH 2025 Klimaplanen rammen om diverse grønne tiltag, der alle skal gøre deres for at opnå en klimaneutral by inden 2025. 

Mere specifikt fremlagde Københavns Kommune deres "Bynatur i København Strategi 2015-2025" i 2015 , som fokuserer på at udbrede og optimere grønne områder i byen.

To grønne tiltag i København, der skal hjælpe i den retning, er ØsterGro og Scandiagade i Sydhavnen. 

ØsterGro er en 600 kvadratmeter stor have på taget af et bilauktionshus i Æbeløgade på Østerbro. Farmen blev etableret i 2014 med det formål at skabe en lokal og økologisk fødevareproduktion samt for at give lokale beboere en mulighed for at lære om bæredygtigt landbrug.

Ifølge ØsterGros egen hjemmeside omfatter deres byhave “grøntsagsmark, bier, drivhus, høns, kaniner, kompost, udekøkken, liv og glade dage”. Derudover tilbydes der rundvisninger og oplæg om bæredygtighed og grøn innovation samt læringsforløb for folkeskoler og landbrugsskoler med mere.

De otte haver i Scandiagade i Sydhavnen er et nyere tiltag, der blev igangsat i 2016 og indviet i foråret 2019. Projektet er en del af Områdefornyelse Sydhavnens kvarterplan og består af otte nedsunkne haver, der hver især har deres egen karakter.

En af haverne er blandt andet specifikt designet til at undersøge, hvordan dyr og planteliv håndterer regn, og er derfor med til at adressere konsekvenserne af klimaforandringer og øget regnfald i de lavtliggende områder af Sydhavnen. 

Og ja, Seoul Metropolitan Goverment kender til projekterne og er meget interesseret i at skabe en bynaturalliance med København for at dele viden om, hvordan bynatur kan styrke byernes resiliens mod klimaforandring, og hvordan frivillige lokalborgere kan benytte og vedligeholde lommer af bynatur. 

Den danske erfaring inden for udvikling og implementering af grønne projekter som ovennævnte, kombineret med den koreanske interesse i at udvide denne slags initiativer, kunne let danne rammen om et større samarbejde mellem de to lande.