IBM-direktør: Drop skrækscenarier om kunstig intelligens

Af Henrik Bodskov
Direktør i IBM Danmark

Vi støder ofte på to frygtscenarier, når vi taler kunstig intelligens.

Det ene handler om maskiners superintelligens, der udgør en eksistentiel trussel. Det andet scenarie er, at stigende automatisering vil lede til masse-arbejdsløshed.

Begge scenarier er imidlertid netop bare scenarier. Det er stadig os selv, der bestemmer retningen for vores samfund. Og om nye teknologiske landvindinger skal være en mulighed eller en trussel.

Robotter kan kontolleres
Forleden modtog jeg en kommentar fra en læser ved navn Jon. I feltet under mit debatindlæg om fremtiden delte han følgende tanker: ”Hvordan skal vi og vores børn hamle op med en teknologi/intelligens, som udvikler sig eksponentielt? I ca. 2040 er den på niveau med mennesket, og derefter overgår den os – også på de sociale færdigheder.”

Jeg er selv far til to teenagebørn og kan sagtens forstå Jons bekymringer på egne og børnenes vegne. Frygten er, at udviklingen vil gå så stærkt, at den til sidst erstatter den menneskelige intelligens og kompetencer med uoverskuelige konsekvenser til følge.

Jon står ikke alene med det synspunkt, men bakkes op af eksperter som videnskabsmanden Stephen Hawking, Tesla-direktør Elon Musk og Microsoft-stifteren Bill Gates. Sidstnævnte påpeger dog, at kunstig intelligens også kan udvikle sig til at blive en stor hjælp og gøre vores liv lettere – og at den kan kontrolleres.

I stedet for at spørge om vi vil tillade robotter at overtage vores arbejde, skal vi spørge os selv, hvordan nye teknologier som automatisering og kunstig intelligens kan forandre vores arbejde til det bedre.

Henrik Bodskov
Direktør i IBM Danmark

Jeg tror – som Bill Gates – at fordelene ved kunstig intelligens langt vil opveje risici, hvis vi beslutter os for at tage styringen og kontrollere den.

Fordelene ved kunstig intelligens 
Der er en række fordele ved kunstig intelligens. Vi ved, at den teknologi kan hjælpe os til at behandle og helbrede kronisk syge, at den kan hjælpe svage elever med nye former for skræddersyet indlæring, og at den har været i stand til at forudse udbrud af epidemier. Andre positive fremtidsudsigter er, at den vil kunne forstærke vores kompetencer til at kunne imødegå trusler fra fødevaremangel, resistente bakterier, klimaforandringer og meget mere.

Anvender vi kunstig intelligens på den måde, vil det stille store krav til os mennesker. Vi skal omstille os og finde nye jobfunktioner og oparbejde nye kompetencer, for vi vil skulle forlade de områder og opgaver, hvor vi er mindre produktive end den kunstige intelligens.

På andre områder må vi virkelig tænke over, om kunstig intelligens er ligeså relevant at tage i anvendelse som ved eksemplerne ovenfor. Dilemmaet vokser, jo tættere vi kommer på menneskelig interaktion. Det kunne handle om kontakten til vores ældre, pleje af syge, pasning af børn og mange andre servicefag. Her kommer vi til at tage en grundig debat.

Forandrer arbejde til det bedre
I stedet for at spørge om vi vil tillade robotter at overtage vores arbejde, skal vi spørge os selv, hvordan nye teknologier som automatisering og kunstig intelligens kan forandre vores arbejde til det bedre, og hvordan vi selv kan blive dygtigere og udnytte disse muligheder? Spørgsmål, som også Esben Hallundbæk Østergaard, stifter af Universal Robots, stiller.

Jon skriver videre: ”Jeg forudser en verden med enorm arbejdsløshed og deraf konflikter og al velstand fordelt på yderst få hænder – det er jo kapitalismens logik, såfremt den ikke reguleres.”

Historisk set er der ingen støtte for, at ny teknologi har været jobfjendtlig. Ny teknologi forårsager både jobdestruktion og jobskabelse, som Torben M. Andersen, Professor på Aarhus Universitet, fastslår i debattråden her. I takt med at ny teknologi er udviklet, er det lykkedes mange lande at fastholde eller opleve en stigende beskæftigelse.

Der vil med kunstig intelligens blive nedlagt jobs, skabt jobs og frem for alt ændret i jobindhold. Vores udfordring i Danmark bliver at omstille os og sikre, at vi er velkvalificerede til de nye jobs, der vil opstå – en udfordring, som debatten her centrerer om.

Teknologi er ikke lig ulighed
Jon fortsat: ”Mit perspektiv er globalt, men vi har muligheden for et liv, der tilgodeser flere (fremfor færre) i dk, men det kræver, vi ikke følger den ulighedsskabende mega-trend”

På trods af de sidste mange års rivende teknologisk udvikling er det lykkedes Danmark at forblive blandt verdens mest lige lande. Ny teknologi i sig selv medfører altså ikke automatisk, at velstand fordeles ulige. Faktisk har teknologi vel netop medvirket til, at Danmark er et rigt og velstillet samfund. Hvordan velstanden er fordelt, beslutter vi selv. Det er i sidste ende en politisk beslutning. Det handler derfor i høj grad om vores værdier - at vi i Danmark beslutter, at vi fortsat vil toppe listen og sikre en lige fordeling af velstanden.

Vi kan altså stille spørgsmålet, hvilke mekanismer der skal være på plads for, at den værdi, som automatiseringen skaber, kan gavne flest danskere?

Jeg vil gerne slå til lyd for, at vi behøver en vision, som tøjler nogen udvikling og skaber en anden – og jeg tolker Jons kommentar som en efterlysning af en sådan vision. En fælles vision skal indeholde, at Jon – selv og på sine børns vegne – bliver tryg.

For vi går i stå som samfund, hvis vi borgere er utrygge og graver os ned i et forsvar – og så kan vi med rette skæve til dommedagsprofetierne. Lizette Risgaard udtrykker det ret præcist i debat-tråden her: ”Vi ved, at trygge mennesker tør”. Jeg kunne ikke være mere enig.