ICDK: En grøn vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den koreanske regering ynder at sige, at Korea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Af Martin Rune Hoxer
Adm. direktør, Innovation Centre Denmark, Seoul

At en alliance med et lille land som Danmark nævnes med så store ord, siger noget om det stærke fokus, der er kommet på grøn omstilling i Korea – og det viser, at Korea i høj grad ser Danmark som en partner, der kan hjælpe Korea på vej mod en bæredygtig fremtid.

Den grønne vækstalliance, som Danmark og Korea etablerede i 2011, har allerede kastet en række aktiviteter af sig, og med præsident Moons lancering af Koreas såkaldte 3020-plan er der skabt yderligere momentum for det dansk-koreanske samarbejde.

Siden præsident Moon overtog posten i maj 2017, har vedvarende energi og den grønne omstilling fået en helt central plads på den politiske dagsorden. Ambitionerne er store. 3020-planen – et mere eller mindre velvalgt ordspil – går kort fortalt ud på, at Korea i 2030 skal have dækket 20 procent af landets energiforbrug gennem vedvarende energikilder. I øjeblikket udgør vedvarende energi blot 7 procent.

Regeringen vil gøre op med årtiers favorisering af fossile brændstoffer, særligt kulkraft, som i 2018 dækkede 72 procent af Koreas samlede elforbrug. Gamle kulkraftværker skal udfases tidligere, og opførslen af nye stoppes. Samtidig boostes investeringerne i offshore vindenergi med 12 gigawatt installeret kapacitet frem mod 2030. Potentialet for vindenergi er stort og uudnyttet i et land med over 2.400 kilometer kystlinje og 70 procents bjerge.

Der er lang vej endnu for Korea
Regeringens udspil kan virke beskedent i en dansk kontekst, men er både nyt og ambitiøst i et land, hvor grøn omstilling og bæredygtighed traditionelt har været niche-issues i den vækstorienterede befolkning, regering og industri.

Der er dog stadig lang vej igen for landet, som politisk traditionelt har været stærkt optaget af meget andet end lige netop bæredygtige løsninger. Alt fra regionale stridigheder, en lang og hård demokratiseringsproces, en økonomi i rivende udvikling og behovet for at understøtte en boomende befolkning kan velsagtens undskylde et manglende fokus på grønne løsninger.

Men ikke længere. Nu da en mere stabil æra efterhånden har sat ind, ønsker Korea i stigende grad at blive opfattet som en ansvarlig aktør, der lever op til sine globale, grønne forpligtelser som G20-land og stor CO2-udleder.

Samtidig er Sydkorea for tiden udfordret af en relativt begrænset vækst, så derfor bunder det nye fokus på grøn omstilling også i håbet om, at det kan skabe nye vækstindustrier, sådan som tilfældet har været i Danmark med vindmølleindustrien og andre grønne sektorer.

Et godt eksempel på de voksende samarbejdsrelationer mellem Danmark og Sydkorea er Den Grønne Vækstalliance (GGA) – et myndighedssamarbejde, hvor landene mødes årligt for at udveksle viden og erfaringer om klimaændringer og grøn omstilling. Her er formålet at bane vejen for nye triple-helix-samarbejder og projekter med involvering af relevante myndigheder, forskningsinstitutioner og industri.

Dårlig luft udløser politisk handling
Et påtrængende problem i Seoul og andre koreanske megabyer er den stadigt dårligere luftkvalitet. I forhold til udfasningen af kul og andre fossile energikilder kan luftforureningen vise sig som en velsignelse i forklædning. Den såkaldte fine dust-koncentration er i Korea højere end i noget andet højt industrialiseret land i OECD, og det har skabt et folkeligt pres for handling og har bidraget til, at grøn politik er kommet op i fart.

I langt de fleste koreanske hjem ses der derfor også purifiers, som skal sikre renere luft i hjemmet, og på daglig basis holder man øje med luftkvaliteten på apps som AirVisual, hvor skalaen ofte bevæger sig i det orange og røde felt med aflysninger af udendørs sportsbegivenheder og maskepåbud til følge.

Ligesom i Danmark har den øgede velstand betydet øget forbrug og en ændring i folks livsstil. Koreanerne kan lide at køre i store biler, og selv om Hyundai er langt fremme i forhold til brændselsceller, hybrid og elbiler, så er det stadig benzin og diesel, der præger bilmarkedet lokalt. Regulering af denne adfærd samt incitamenter for en grøn transportadfærd er derfor også en nødvendighed for at gøre noget ved partikeludledningen – teknologien alene kan ikke klare problemet.

Netop i forhold til problemerne med den dårlige koreanske luftkvalitet arbejder det danske innovationscenter i Seoul med en række af de koreanske myndigheder samt den danske miljøklynge Clean om at introducere dansk miljøteknologi, der kan sikre renere luft, blandt andet gennem måling, regulering, ventilering og rensning.

Det er netop denne type af strategiske alliancer, der er muliggjort gennem den grønne vækstalliance mellem Danmark og Korea, og som fremover kan bane vej for samarbejder med de danske virksomheder og vidensinstitutioner inden for styrkepositioner såsom fjernvarme, offshore vind, biomasse, brændselsceller, intelligente energinetværk, vand og energieffektivisering og grøn shipping m.m.

Samarbejdet forstærkes i 2020
København var i 2018 vært for topmødet Partering for Green Growth and Global Goals (P4G), hvor medlemslandene mødtes for blandt andet at drøfte investeringer i mere bæredygtigt, globalt udviklingssamarbejde. Korea har påtaget sig værtskabet for det næste P4G- topmøde, som finder sted i Seoul 28.-30. juni 2020.

Her bliver bæredygtige energikilder som sol, vind og biomasse et emne, og det er områder, hvor Danmark har relevante erfaringer og stærke kompetencer at byde ind med. Således arbejdes der allerede nu med en række projekter med støtte fra P4G, hvor danske aktører er involveret i samarbejder med Korea. Målet er at udvikle løsninger, som kan bruges og eksporteres til mange andre lande

I et af projekterne er den førnævnte danske miljøklynge Clean gået sammen med Green Technology Centre i Korea om at monitorere følgevirkninger af klimaforandringerne i Mekong-deltaet i Vietnam, så bosættelser her kan sikres mod oversvømmelser.

For Danmark er topmødet derfor ikke kun relevant i forhold til Sydkorea, men også fordi det forhåbentlig fører til flere samarbejder med koreanske virksomheder, som fokuserer på de voksende økonomier og markeder, hvor den grønne omstilling endnu kun er i sin vorden, for eksempel Vietnam, Indonesien, Filippinerne.

Forrige artikel Erhvervslivet: Digital ansvarlighed skal i fokus i 20'erne Erhvervslivet: Digital ansvarlighed skal i fokus i 20'erne Næste artikel Klimapartnerskab vil have EU-mærkningsordning for it-ydelser Klimapartnerskab vil have EU-mærkningsordning for it-ydelser
ICDK: Kunsten at bygge et innovationsøkosystem

ICDK: Kunsten at bygge et innovationsøkosystem

KOMMENTAR: Efter tre år som direktør for ICDK i Tel Aviv samler Tue David Bak sine erfaringer og observationer om, hvad der har gjort Israel til the startup nation med et enestående økosystem af forskere, udviklere og iværksættere inden for højteknologi. Hvad kan danske virksomheder og forskningsinstitutioner lære?