ICDK: Münchens “Space Valley” skal løfte rumfartsindustrien

KOMMENTAR: Det kan stadig være svært at betale med kort på de tyske rastepladser, og det er en god idé at medbringe en madpakke, når du skal en tur på tysk borgerservice. Tyskerne halter noget efter med hensyn til digitalisering, men til gengæld er den sydtyske sektor for luft- og rumfart klar til ”lift off”, skriver Innovation Centre Denmark i München.

Af Jon Frederik Pers
Team leader, Innovation Centre Denmark, München 

En stærk bilindustri, mange maskinproducenter og tonsvis af teknologivirksomheder. Det er, hvad Bayern er særligt kendt for. 

Men i de seneste år har den sydtyske delstat rettet sin opmærksomhed mod en helt ny industri: luft- og rumfart. Til manges overraskelse præsenterede den bayerske ministerpræsident, Markus Söder, i 2018 en ny rumfartsstrategi for Bayern.

Strategien indebærer, at der skal bygges et Space Vally-udviklingscenter i München for 90 millioner euro og oprettes 30 nye professorater. Der skal også bygges en ny testbane for Hyperloop-projektet – et superhurtigt tog, der svæver på en magnetbane i en lufttom tunnel.

“Bayern er førende på området. Vi investerer i digitalisering, robotteknologi, kunstig intelligens, Hyperloop og rumrejser,” sagde Markus Söder, da han lancerede strategien “Bavaria One: Mission Future” – hvis logo i øvrigt forestiller ministerpræsidenten selv. 

Strategien blev modtaget med kritik og latter, men også en undren. For skal Bayern nu være europamester i rumfartsteknologi? Faktisk er man allerede godt på vej. 

Sydtyske raketter på arktiske affyringsramper
Den tyske rumfartsvirksomhed OHB SE offentliggjorde i slutningen af september et samarbejde med det bayerske datterselskab Rocket Factory Augsburg (RFA) og norske Andøya Space (ASC). Projektet går ud på at oprette en rumhavn med affyringsramper for små og mellemstore raketter på øen Andøya i det nordlige Norge til primært arktiske affyringer.

Det bliver igangsat i 2022, og på det tidspunkt vil det være den anden rumhavn i Skandinavien.

Den første eksisterer nemlig allerede i Sverige, der gjorde sig bemærket, da regeringen i midten af oktober meddelte, at der var sat 90 millioner svenske kroner af til at udvide testfaciliteterne i den arktiske rumhavn Esrange i Nordsverige, hvor der allerede i 2022 skal sendes små satellitter i omløb.

Men også her er den tyske rumindustri involveret. Ifølge den svenske rumfartsorganisation er det, ligesom på Andøya, Rocket Factory Augsburg, der skal stå for de første testaffyringer. Det sker i samarbejde med bayerske Isar Aerospace.

Rumfartens anvendelser er rettet mod jorden – ikke rummet
Over en tredjedel af omsætningen i den tyske rumfart- og satellitindustri bliver genereret i Bayern. Omkring 550 virksomheder beskæftiger sig med luft- og rumfart, og 150 af dem er specialiseret i satellitnavigation. Tæller vi luftfartssektoren med, er 60.000 mennesker ansat i industrien.

Alene i Bayern vel at mærke.

En betydelig del af den samlede omsætning i industrien (350 millioner euro, 2,7 milliarder danske kroner) ligger i toppen af fødekæden – i virksomheder som Airbus, IABG, Liebherr, MTU Aero Engines, Diehl og førnævnte OHB SE. Men man finder også mange mindre og mellemstore virksomheder, der allerede i dag definerer fremtiden for den samlede industri 

Men hvorfor er netop luft- og rumfartindustrien så langt fremme i Bayern? Det skyldes ikke bare den bayerske delstatsregering, men også den fremtrædende rolle, som de regionale forskningsinstitutioner spiller.

Med Deutsches Zentrum für Luft- und Rumfart (DLR), Münchens Tekniske Universitet (TUM), innovationspartnerskabet Ludwig Bölkow Campus samt startup-fællesskabet ESA Business Incubation Centre indtager Bayern en ubestridt førerposition inden for rumfartsforskning i Tyskland. 

Da TUM åbnede sit nye Luft-, Rumfart og Geodæsi-institut i Space Valley i foråret, fastslog universitetets direktør, Michael Klimke, at forskningen hverken har Månen eller Mars som omdrejningspunkt, men livet på Jorden. 

Konkret handler det om at generere viden og udvikle værktøjer, der gør os i stand til bedre at forstå vores planet og globale udfordringer som temperaturstigninger og de konsekvenser, der følger med. 

Vi må også formode, at den bayerske regerings interesse i luft- og rumfart hænger sammen med innovationskraften, som netop denne sektor indebærer. Luft- og rumfart er en teknologisk bæredygtig investering og har potentialet til i fremtiden at blive en sektor på højde med det, bilindustrien har været indtil i dag.

De sydtyske satsninger kan også være en stor potentiel gevinst for den danske rumfartsindustri, både med hensyn til at tiltrække investorer og for strategiske samarbejder inden for klimaforandringer, kunstig intelligens, droneteknologi og en lang række fremtidsområder, der indordner sig den tyske rumfartsdagsorden.

Isar Aerospace 
Isar Aerospace blev grundlagt i 2018 med prominente investorer som Vito Ventures, Airbus Ventures, UnternehmerTUM Ventures og Earlybird i ryggen. Isar Aerospace, der er opkaldt efter floden, der løber gennem den bayerske hovedstad, München, udvikler raketter for bæredygtig opsendelse af primært små og mellemstore satellitter og konstellationer med en nyttelast på 600 kilo.

Rocket Factory Augsburg (RFA)
I byen Augsburg 80 kilometer nordøst for München udvikler, producerer og opsender virksomheden RFA raketter med en nyttelast på 1,1 ton. Virksomheden, der blev grundlagt i 2018 og altså er forholdsvis ung, er et spin-out fra virksomheden OHB SE. Ud over OHB SE som den vigtigste partner er Rocket Factor støttet af münchenbaserede Apollo Capital Partners.

Forrige artikel EU vil have neutrale organisationer til at dele borgere og virksomheders data EU vil have neutrale organisationer til at dele borgere og virksomheders data Næste artikel Det er hele systemet, det er galt med… Det er hele systemet, det er galt med…
Prosa: Kvinder vil have it-arbejdspladser med ordnede forhold

Prosa: Kvinder vil have it-arbejdspladser med ordnede forhold

DEBAT: Størstedelen af Prosas kvindelige medlemmer vælger offentlige arbejdspladser eller private med overenskomst. Danske arbejdspladser må revidere synet på overenskomster, hvis de vil tiltrække flere kandidater, mener Prosa.