Israels industri for syntetisk kød og mælk boomer

Kunstigt kød bliver ”big business” i de kommende år. Ifølge Barclays Groups prognose vil markedet for køderstatninger være ti gange større end i dag i år 2030, svarende til en global markedsværdi på 943 milliarder kroner.

Det mærker man i høj grad i den store foodtech-sektor i Israel. I 2021 blev mængden af investeringer i alternative proteiner mere end firedoblet til 4,2 milliarder kroner – og det forventes, at investeringerne når 10,1 milliarder kroner i 2022.

Det placerer Israel som nummer to i verden inden for alternative proteininvesteringer og for mængden af startups, der arbejder med kunstigt kød og fermentering.

Den indenlandske efterspørgsel efter alternative proteiner har været en drivkraft for udviklingen i innovationen og forskningen. Israel er nemlig det land med flest veganere per 1000 indbyggere i verden, og salget af plantebaserede produkter i detailhandlen er vokset syv gange mere end animalske produkter over de sidste to år.

Syntetisk kød dyrket fra stamceller
Den første fabrik i verden til masseproduktion af kunstigt kød blev åbnet 20 km syd for Tel Aviv i 2021 af Future Meat Technologies. De producerer kød direkte fra dyre-stamceller, uden at det er nødvendigt at opdrætte dyr.

Ifølge Future Meat selv udleder deres kunstige kød 80 procent færre drivhusgasser, bruger 99 procent mindre land og 96 procent mindre ferskvand end konventionel animalsk produktion.

2021 var et godt år for Future Meat. De formåede at halvere kiloprisen på deres kunstige kød, så den ligger på et niveau, der er overkommelig for flere forbrugere (et halvt kilo for 52 kroner).

Ydermere rejste virksomheden 2,33 milliarder kroner i ny investeringskapital i december 2021, hvilket er den hidtil største enkeltinvestering i en virksomhed, der producerer kunstigt kød.

3D-printet kød
En anden stor spiller inden for kunstigt kød er Redefine Meat.

De producerer kød ved at genskabe strukturerne af oksekød med 3D-printere. Disse printere bruger ”blæk” baseret på plantebaserede ingredienser såsom bælgfrugter og kerner, og dermed kan de lave alt fra pølser og kebab til hele udskæringer og hakket oksekød.

Redefine Meats produkter bliver allerede solgt i over 200 restauranter og forretninger i Israel, og planen er at sælge printerne over hele verden. I januar 2022 fik de en investering på 910 millioner kroner.

Hvad med fisk? Der er mange penge i fisk, og det har israelske iværksættere også opdaget.

I marts i år rejste den israelske startup Plantish 84 millioner kroner i finansiering. Plantish kunne i januar 2022 fremvise en laksefilet lavet med plantebaseret binde- og muskelvæv, der genskaber teksturen af ægte laks.

”Kunstige” mejeriprodukter
Alternativer til mejeriprodukter er den del af Israels foodtech-industri, der tiltrækker næstflest nye investeringer, for ligesom kødalternativer er alternativer til mejeriprodukter et marked, der forventes at eksplodere i de kommende år – fra 150 milliarder kroner i 2021 til 364 milliarder kroner i 2028, ifølge Fortune Business Insights.

Udviklingen er allerede i gang i Israel, hvor 16 procent af det ”mælk”, der sælges, er plantebaseret. Det vil israelerne drage mest mulig fordel af. Landet har nemlig allerede et hav af virksomheder, der producerer alternative mejeriprodukter på basis af alt fra kikærter til fermenterede mælkeproteiner.

En af de største aktører inden for området er Remilk, som i januar 2022 rejste en investering på 807 millioner kroner – en verdensrekord for en enkeltinvestering i en ”ko-fri” mejerivirksomhed.

Remilk producerer mælkeproteiner ved en fermenteringsproces, der gør proteinerne kemisk identiske med de ”rigtige” mælkeproteiner, der produceres af køer, dog uden laktose, gluten, antibiotika og kolesterol.

Ifølge Remilk er produktionsprocessen 100 gange mere arealeffektiv og 25 gange mere råmaterialeeffektiv, og den bruger 10 gange mindre vand end den eksisterende mejeriproduktion.

”Kunstig” fremtid?
Fremtiden er grøn, og den kræver både adfærdsændringer og teknologiske fremskridt. Fødevareindustrien har en helt central rolle i den grønne omstilling, da den står for en stor andel af de drivhusgasser og miljøskadelige stoffer, der frigives i verden. Derfor skal industrien gennemgå massive ændringer i de kommende år, især inden for animalske produkter, da det er dem, der er mest belastende for miljøet.

Indtil videre vil mange forbrugere ikke omlægge deres kost til at være plantebaseret, da alternativerne til kød endnu ikke er gode eller billige nok. Med hjælp fra teknologier som dem, der udvikles i Israel, kan vi måske nå en fremtid, der kræver færre adfærdsændringer – hvor vi kan blive ved med at spise (kunstige) pølser, havregryn med mælk og kebab og samtidig være bæredygtige.

En mindre produktion af animalske fødevarer vil også resultere i en reduktion af dyrelidelse og ødelæggelse af økosystemer. Mere plantebaseret mad vil desuden gøre det muligt for flere mennesker at leve sundere på billigere og nemmere vis.

Denne udviklingen i foodtech vækker stor interesse i investeringsverdenen, hvor ESG-kriterierne (Environmental, Social and Governance) spiller en stadig større rolle.

Forbrugerne vil det, og der kastes store summer i udviklingen af foodtech i hele verden. Den trend har israelerne travlt med at udnytte til fulde.