It-aktører: Opbygning af Digital Sundhed Danmark kan let ende i detailstyring. Men Løhde må ikke lade sig friste

Freddy Lykke
Formand, Udvalget for sundheds-IT, IT-branchen, adm. direktør, Sirenia
Asbjørn William Ammitzbøll Flügge
Politisk chefkonsulent, IT-Branchen
Samyia Beg
Chefkonsulent, Dansk Erhverv
Laura Duus Dahlin
Fagchef for digital sundhed og innovation, Dansk Erhverv.
Vi har et enormt godt sundhedsvæsen i Danmark. Men skal sundhedsreformen lykkes, så er det afgørende, at sundhedsvæsenet bliver mere digitalt.
Det betyder også, at sundhedsvæsenet skal være bedre til at dele data på tværs af almen praksis, sygehuse, offentlige myndigheder, universiteter og borgere.
Vi skal lidt simpelt sagt: Flytte data, ikke mennesker.
Med det kommende Digital Sundhed Danmark som it-motor, bliver arbejdet med digitalisering og data i sundhedsvæsenet omorganiseret. Det er der brug for, og det bakker vi i Dansk Erhverv og IT-Branchen op om.
Klar rollefordeling er afgørende
Men med store ambitioner følger også behovet for en skarp rollefordeling. Staten skal understøtte og sætte rammerne for et stærkt marked af sundheds-it, men ikke selv udvikle it-systemer. Derfor er det vigtigt for os, at Digital Sundhed Danmark sætter retning for it-udvikling og ikke egenudvikler it-systemer.
Det er svært at være en effektiv håndværker eller arkitekt, hvis ikke man på byggepladsen er uenige om, man bruger tommer eller meter, kilo eller pund. Derfor er fundamentet for et effektivt digitalt sundhedsvæsen, at vi bruger de samme "digitale byggeklodser".
Sundhedsreformen med alle dens spor indeholder en omfattende digitaliseringsreform. I de kommende måneder skal politikerne vedtage oprettelsen af Digital Sundhed Danmark, og det bliver en institutionel øvelse med stor betydning for sundhedsdanmark.
I en ny temadebat spørger Altinget Sundhed, hvordan Digital Sundhed Danmark skal skrues sammen?
Skriv til debatredaktør Jeppe Højberg Sørensen på jeppe@altinget.dk, hvis du har en idé til et indlæg.
Her skal Digital Sundhed Danmark som retningsgivende organisation spille en vigtig rolle.
For at sikre et dynamisk og konkurrencedygtigt marked er det afgørende, at der arbejdes målrettet med interoperabilitet, fælles arkitektur og åbne standarder, så systemerne kan udveksle data problemfrit på tværs af sektorer.
Løsninger bør nemt kunne udskiftes eller tilføjes uden, at hele systemer skal erstattes. Det skaber ikke blot teknisk sammenhæng, men også reel mulighed for løbende at afprøve ny teknologi og skabe bedre patientforløb.
Til oktober forventes regeringen at fremsætte et lovforslag, som giver indenrigs- og sundhedsministeren planlægningskompetence for at udbrede flere digitale løsninger end i dag. Det vil vi kvittere for.
Men det kan betyde, at ministeren i sidste ende beslutter hvor og hvilke fælles digitale løsninger skal anvendes, og hvor lokale løsninger skal skaleres nationalt.
Det er en ret vidtrækkende beføjelse. Og en markant beslutningskompetence, der let kan friste til detailstyring.
Sundhedsvæsenet skal ikke bindes til løsninger
Derfor bør fokus være på at fastsætte arkitektur og standarder – kort sagt: Sætte rammerne. Og ikke binde sundhedsvæsenet til bestemte løsninger, der risikerer at kvæle innovationen – og som ikke muliggør fleksibilitet og konkurrence.
Hvis staten begynder at diktere konkrete it-løsninger, risikerer vi at fastlåse klinisk praksis og kvæle innovation. Det samme gælder, hvis Digital Sundhed Danmark begynder at udvikle egne løsninger.
Den opgave hører hjemme i markedet, hvor virksomheder – i samspil med sundhedsvæsenet – bedst kan skabe effektive, fleksible og fremtidssikrede systemer.
Derfor foreslår vi også, at der åbnes for en "omvendt markedsafdækning", hvor leverandører aktivt kan byde ind med behov, ideer og teknologier.
Det skaber bedre samarbejde, mere innovation, og større værdi for både sundhedspersonale og patienter.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- I fremtiden hedder din sidemakker ChatGPT. Og det er kun de rigeste, der vinder på det
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- Svend Brinkmann: Jeg er også bekymret for skærme og sociale medier. Men statsministeren tager fejl i sin kritik
- International forsker advarer: Når mennesker ledes af maskiner, skader det demokratiet


























