IT-Branchen: En digital sundhedsindsats vil komme de svage til gode

Af Freddy Lykke
Direktør i Sirenia og formand for IT-Branchens udvalg for sundheds-it
Svage grupper i befolkningen er mere syge, mærker større konsekvenser af sygdom og dør tidligere – og problemet er voksende.
Spørgsmålet er, hvad vi skal gøre ved det?
Uligheden ud af sundhedssektoren
Digitalisering kan både øge og mindske ulighed, men fordelene ved digitale løsninger er langt større end risici. Specielt når digitaliseringen tilbydes til alle i samfundet. Derfor er spørgsmålet ikke om vi skal digitalisere, men hvordan vi skal gøre det.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk
Med længere til sygehuse og lægen vil flere danskere få endnu sværere ved at søge læge - og det vil uundgåeligt forstærke uligheden, hvis det ikke håndteres.
Her kan digitale løsninger gøre det lettere at komme i kontakt med sundhedsvæsenet - på trods af øget fysisk afstand. De digitale videoløsninger findes allerede, og flere danskere har prøvet dem under coronanedlukningen.
Med længere til sygehuse og lægen vil flere danskere få endnu sværere ved at søge læge - og det vil uundgåeligt forstærke uligheden, hvis det ikke håndteres.
Freddy Lykke
Direktør, Sirenia og formand for IT-Branchens Sundheds-it-udvalg
Digitale værktøjer med potentiale
Mange af de store uligheder i sundhedsvæsenet knytter sig til sygdomme som kræft, overvægt samt kroniske sygdomme.
Også her kan digitale løsninger hjælpe både med forebyggelse, tidlig opsporing, effektiv behandling og genoptræning samt med at leve med sygdommen.
Særligt i perioderne før og efter selve behandlingen – hvor sundhedsvæsenet har svært ved at nå borgerne – har de digitale værktøjer et kæmpe uindfriet potentiale.
For eksempel arbejder man i Telecare Nord på at anvende kunstig intelligens til at opspore begyndende forværringer hos KOL-patienter, så man kan sætte ind inden det fører til en indlæggelse.
Og på Sygehus Lillebælt arbejder man med at bruge algoritmer til at opspore kræft langt tidligere, end en læge ville kunne opdage det.
Både kræft og KOL er blandt de sygdomme, der ifølge Sundhedsstyrelsen er med til at skabe den store ulighed, og hvor en tidlig reaktion er altafgørende for et godt forløb og muligheden for at forblive sund og rask.
Skræddersyede indsatser
Nøglen ligger i øget anvendelse af de gode danske sundhedsdata. Og ikke bare sundhedsvæsenets data, men også borgernes egne data, som i stigende grad indsamles fra telefoner, ure med videre.
Med udgangspunkt i de mange danske sundhedsdata kan vi udvikle løsninger, der er mere personlige og rammer bedre, så landsdækkende kampagner kan erstattes af målrettede og skræddersyede indsatser.
På den måde kan vi tidligere opdage sygdom og sætte proaktivt ind, før den udvikler sig – og vi kan holde borgerne i gang med genoptræning og de nødvendige livsstilsændringer.
Nogle af disse løsninger er allerede udviklet. Her handler det blot om en politisk vilje til at prioritere udbredelsen. Andre løsninger venter vi stadig på, og her er det afgørende, at vi kan stille de danske sundhedsdata til rådighed for at udvikle løsningerne.
En fokuseret digital indsats vil hjælpe alle danskere, men vil især grundet uligheden komme de svage til gode. Så hvad venter vi på?
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- “Alt er manuelt”: Forsker har fulgt ansatte i to af landets mest digitaliserede styrelser
- Dansk Metal og brancheforening: 99 procent af dansk erhvervsliv risikerer at blive hægtet af i AI-kapløbet
- Mystisk AI-seminar skulle klæde politikere på til debat om kunstig intelligens
- Det er symbolpolitik, når politikere vil forbyde sociale medier for unge, mens de selv har et absurd overforbrug


















