IT-Branchen: Stillestående kønsfordeling i den digitale branche er deprimerende

DEBAT: Den digitale branche bryster sig tit af at være frontløber. At være først med brugen af de nye teknologier og løbe forrest, når det gælder al nytænkning. Men på ét væsentligt punkt er man ikke lykkedes: Ligestilling, skriver Natasha Friis Saxberg.

Af Natasha Friis Saxberg
Administrerende direktør, IT-Branchen

Ser man på udviklingen af antallet af kvindelige ansatte i it-branchen, er det sørgelig læsning.

For grafen er ret beset flatline, død.

 

Siden 2008 er det på trods af utallige arrangementer og forskellige indsatser ikke lykkedes branchen at ændre kønsfordelingen.

Andelen af kvinder i branchen er faktisk faldet en smule fra 27,1 procent til 25,8 procent. Og langt færre af disse kvinder sidder i en lederstilling.

En lukket klub, der ikke er lykkedes
På trods af branchens selvforståelse af at være innovative og moderne, må vi bare erkende, at man i forhold til kønsfordeling og diversitet ikke er lykkedes. Ærgerligt når netop forskellighed på arbejdspladsen er godt for både indtjeningen og innovationen.

Virksomheder med større diversitet har for eksempel 35 procent større sandsynlighed for at have en bedre bundlinje.

Teams, der inkluderer forskellige typer køn og fagligheder, træffer bedre forretningsbeslutninger 87 procent af gangene, ligesom deres forretningsresultater er 60 procent bedre end gennemsnittet.

Så hvorfor sker der så ikke noget på området?

Der skal opdyrkes et nyt marked
Spørger man lederne, har langt de fleste nok et reelt ønske om, at der skal komme mere diversitet ind i deres virksomhed. Måske ligefrem tæt på en 50/50 fordeling af køn?

Men så længe det kun er hver fjerde ansatte, der rent faktisk er kvinde, så bliver diversitetskampen aldrig andet end en kamp om at stjæle markedsandele fra hinanden. For der er p.t. kun et begrænset antal kvinder at vælge mellem.

Skal branchen for alvor rykke i forhold til kønsfordeling og diversitet, skal man derfor lægge en indsats i at øge antallet af kvinder, der vil ind og arbejde i branchen. Og her handler det om at tænke langsigtet.

Vi skal først og fremmest starte tidligt. Allerede i folkeskolen skal man vække pigernes interesse for, hvad man kan skabe med teknologi.

Blot at give eleverne adgang til iPads og YouTube er ikke nok. Vi behøver et decideret fag i teknologiforståelse for at kunne løfte denne opgave.

Spar ikke på uddannelsernes marketingsbudgetter
Dernæst skal vi sørge for, at universiteterne og de videregående uddannelsesinstitutioner kan fortsætte deres succes med at lokke flere kvinder til it-studierne.

Blandt andet kunne vi se, at antallet af kvinder på bacheloruddannelsen i softwareudvikling steg til 27 procent (mod 17 procent i 2019). På Data Science var andelen 30 procent.

At regeringen så netop har foreslået, at der skal spares 500 millioner kroner fra uddannelsernes marketingbudget, kan jo undre, hvis man fra politisk side gerne vil understøtte et mere divers og ligestillet uddannelsesvalg.

Så lad os håbe, at de ikke gennemfører den besparelse.

Sidst, men ikke mindst, skal branchen selv sørge for, at der er attraktive stillinger og karriereveje, som flere kvinder kan spejle sig i i den digitale branche.

Ellers får vi aldrig liv i verdens mest deprimerende graf.

Forrige artikel Dansk IT: Cyberstrategien kan gøre en forskel ved at stille konkrete krav Dansk IT: Cyberstrategien kan gøre en forskel ved at stille konkrete krav Næste artikel Aktører: Sådan gør vi sundhedsvæsenet mere digitalt Aktører: Sådan gør vi sundhedsvæsenet mere digitalt
Prosa: Kvinder vil have it-arbejdspladser med ordnede forhold

Prosa: Kvinder vil have it-arbejdspladser med ordnede forhold

DEBAT: Størstedelen af Prosas kvindelige medlemmer vælger offentlige arbejdspladser eller private med overenskomst. Danske arbejdspladser må revidere synet på overenskomster, hvis de vil tiltrække flere kandidater, mener Prosa.