IT-Universitetet: Bæredygtig digital fremtid handler både om lovgivning og digitale kompetencer til alle

En række politiske partier ønsker at skrive 'bæredygtighed' ind i universiteternes formålsparagraffer. Af den nuværende universitetslov fremgår, at universiteterne ”skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet.”
På IT-Universitetet hilser vi forslaget om at tilføje bæredygtighed særdeles velkommen.
Det handler om alt fra digital dannelse af børn og unge til forskningsbaseret uddannelse af it-specialister med en grøn kompetenceprofil og forskning i samspillet mellem det digitale og bæredygtighed – både lokalt og globalt.
Martin Tvede Zachariasen
Rektor, IT-universitetet
Digitalisering og bæredygtighed er nemlig et meget stærkt makkerpar.
Digitaliseret samfundsdialog kræver lovgivning
Vi har brug for at fremme en bæredygtig digital fremtid. Lad mig tage den demokratiske dialog i samfundet som eksempel.
Da internettet begyndte at vokse for godt 25 år siden håbede mange, at det kunne styrke den demokratiske dialog og give alle borgere, store som små, en stemme. Internettet kunne styrke fællesskabet og bringe vælgere og beslutningstagere tættere på hinanden.
Dette er langt hen ad vejen også sket, men samtidig har vi fået en række globale, reklamefinansierede sociale medier, der lever af at overvåge brugernes adfærd, og som bidrager til at sprede misinformation på internettet.
Et bæredygtigt alternativ handler både om lovgivning, som stiller klare krav til de globale aktører på området, samt om digitale kompetencer til alle – unge som gamle.
Vi må heller ikke glemme det digitales CO2-aftryk. Datacentre, kommunikationsnetværk og vores personlige devices bruger stigende mængder af energi – drevet af brugen af sociale medier og streaming samt nye teknologier som bitcoin og neurale netværk.
Forskning og udvikling af mere energieffektive, digitale teknologier spiller en afgørende rolle, og vi har brug for, at brugere og virksomheder bliver mere opmærksomme på konsekvenserne af det digitales CO2-aftryk.
Martin Tvede Zachariasen
Rektor, IT-universitetet
Forskning og udvikling af mere energieffektive, digitale teknologier spiller en afgørende rolle, og vi har brug for, at brugere og virksomheder bliver mere opmærksomme på konsekvenserne af det digitales CO2-aftryk.
Bidrager til bæredygtig fremtid
Samtidig kan digitalisering bidrage til at skabe en bæredygtig fremtid.
Under coronakrisen har vi set, hvordan digitale løsninger har bidraget til at holde samfundet kørende på trods af en omfattende nedlukning. Meget tyder på, at det høje digitale beredskab har medvirket til, at Danmark har været blandt de lande, som har klaret sig bedst igennem krisen.
Desuden kommer digitale løsninger til at spille en afgørende rolle i den grønne omstilling.
De fleste grønne teknologier lever og ånder igennem digitale teknologier, det vil sige data, algoritmer og internettet.
Vindmøllen suger mest mulig energi ud af vinden ved at benytte sensorer og avanceret dataanalyse til at skabe det bedst mulige match mellem vind og vinger. Elbilen er blevet kaldt en ’smartphone på fire hjul’. Og fremtidens hjem vil styre energiforbruget i tæt samspil med det samlede energisystem til glæde for forbrugeren og klimaet – alt sammen ved brug af data, algoritmer og internettet.
Anvendelse af digitale teknologier har også et kæmpe potentiale i forhold til at ændre vores adfærd i en mere grøn retning.
Digitale teknologier kan informere og motivere den enkelte til at træffe grønne beslutninger i det daglige – ligesom smartwatches og GPS-trackere kan motivere os til at leve et sundere liv.
På IT-Universitetet vil vi gerne bidrage til at skabe en bæredygtig digital fremtid.
Det handler om alt fra digital dannelse af børn og unge til forskningsbaseret uddannelse af it-specialister med en grøn kompetenceprofil og forskning i samspillet mellem det digitale og bæredygtighed – både lokalt og globalt.
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- It-leverandør: Vi skal undgå fortidens synder ved sammenlægningen af kommunernes It-drift
- Vi skal til at tænke over, hvordan vi håndterer de store grupper, der vil blive afskediget på grund af kunstig intelligens
- Kom med til konferencen, hvor Kong Frederik begyndte at kritisere AI



















