Iværksætter: Deleøkonomi kan stoppe sort arbejde – hvis politikerne giver os lov

Af Adam Sebastian Sheikh Hjorth
Medstifter af Happy Helper

Danmark skal være et foregangsland, når det kommer til innovation og deleøkonomi. Sådan lyder det gang på gang fra Christiansborg, men hvad sker der? Ingenting.

Og det er ærgerligt. For nok er deleøkonomi stadig i sin spæde start, men det er en megatrend, der udvikler sig i vanvittigt tempo både globalt og i Danmark. Især blandt de unge.

For nylig skrev Laura Lindahl (LA) i et debatindlæg her på Altinget, at samfundsudviklingen og teknologien har medført, at der ”opstår en ny form for freelance- eller løsarbejde, som kræver nytænkning, hvad angår beskatning, arbejdsløshedsforsikring, pensionsordninger.”

Intet kunne være mere rigtigt. For deleøkonomien rammer lige ned i den frihedsfølelse, som generation Y og Z forbinder med lykken. Vagtplaner, pligter og sure chefer tiltaler dem ikke – men det gør fleksibilitet og frihed.

De er digitale, de er selvstændige, og de vil have kontrol over deres eget liv og deres arbejde. Og det jo faktisk ret sejt. Men det kræver en politisk ny tilgang til arbejdsmarkedet.

Herhjemme sættes deleøkonomien (uretfærdigt) i bås med Uber og vurderes som en skattemæssig modstander. Deleøkonomien er tværtimod en løsning og et decideret værktøj til at få skatteindtægter i kassen.

Adam Hjorth
Medstifter af Happy Helper

For selvom arbejdsglæden og iværksættertrangen er spirende hos de unge, så oplever vi desværre, at vi er langt fra at have skattemæssige spilleregler, der kan få deleøkonomien til at udfolde sit fulde potentiale og blive en integreret del af samfundet.

Rengøringsbranchen som "den sorteste service"
Herhjemme sættes deleøkonomien (uretfærdigt) i bås med Uber og vurderes som en skattemæssig modstander, hvilket er irrationelt og usammenhængende. Deleøkonomien er tværtimod en løsning og et decideret værktøj til at få skatteindtægter i kassen.

Lad os tage rengøringsbranchen som eksempel.

I dag er ca. 80-90 procent af betalt rengøring i private hjem udført med sort arbejde. Det betyder, at mere end 150.000 hustande benytter sig af sort rengøring på fast basis, hvilket beløber sig til milliarder om året i værdi.

Kigger man på forholdet mellem sort og hvid rengøring i danske hjem, så er rengøring måske "den sorteste service" overhovedet. I gamle dage havde pizza-udbringning efter rygterne tronen, men så kom Just-Eat til verden.

Nu er det så rengøring, men her er jeg sikker på, at både digital betaling og platformene kommer skattekassen til undsætning.

Digitale platforme er kommet for blive, og deleøkonomien vil have markant indflydelse arbejde på tværs af sektorer, specielt i servicebranchen.

Allerede nu ser vi, at vikarer og løsansatte vinder frem med en mere fleksibel tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en uundgåelig tendens og en selvfølge for specielt den yngre arbejdsstyrke.

Lovgivning bør moderniseres 
Ud fra egne data er jeg overbevist om, at deleøkonomien om ti år er et bærende element i vores forbrugerkultur, der bidrager til samfundsvækst og bæredygtighed. Denne udvikling skal lovgivningen understøtte, ikke begrænse.

Vi skal starte med de simple implementeringer hos Skat og en juridisk hjemmel, så de deleøkonomiske platforme kan indberette skat på vegne af deres freelancere. Det vil være uhyre effektivt.

Skat har vurderet, at det koster 0,025 mia. kr. at implementere en indberetningsfunktion til deleøkonomi. Til sammenligning er der sort arbejde for 2,5 mia. kr. om året – alene i rengøringsbranchen.

Det er et simpelt regnestykke, men endnu vigtigere, nok den primære funktion, der kan gøre platformsøkonomi sand gennemsigtig i dens væsen og klar til fremtiden.

Politikere. Vi har brug for en fornyelse og modernisering af den danske lovgivning nu og her, så vores arbejdsmarked kan blive udfordret og med tiden forbedret i forhold til udviklingen.

Fremtiden venter ikke på os. Vi står klar til dialog og pragmatiske løsninger. Det har fagforeningerne og erhvervslivet allerede opdaget – så hvad venter vi på, Borgen?