Kunsten at forme fremtiden

Anne Danielsen tilbringer som projektleder i Dansk Design Center en stor del af sit arbejdsliv bag skrive- og mødeborde.

Det er nu engang vilkåret for vidensarbejderen i 2017. Men så er der afstikkerne, som når hendes seneste projekt, Boxing Future Health, tirsdag krævede, at hun var en tur i Københavns Nordhavn på jagt efter tre 40 fods skibscontainere.

Tanken er, at containerne i løbet af det næste års tid skal fodres med teknologisk isenkram, fysiske modeller, illustrationer og film, som giver et glimt af det danske sundhedsvæsen i 2050. Hvordan det vil føles at være patient, pårørende, medarbejder, myndighed og leverandør i en fremtid, som måske – måske ikke – befinder sig milevidt fra verden som vi kender den i dag?

Glemmer erhvervslivet og væksten
Det hele kan synes meget spekulativt. Og det er netop årsagen til, at Altinget har bevæget sig den moderate afstand til Dansk Design Centers lokaler på Frederiksholms Kanal i Indre By for at blive klogere på relevansen.

Vi er ikke interesserede i at producere endnu en rapport i et plastchatek, som havner i en overbebyrdet vidensarbejders dueslag.

Anne Danielsen
Projektleder, Dansk Design Center

I en endnu mennesketom kantine har Anne Danielsen fået selskab af direktør Christian Bason. Og selvom han indledningsvis lover ikke at stjæle al taletiden, viser det sig snart, at det er et løfte, han får svært ved at holde.

“Debatten om fremtidens sundhedssektor ender ofte med at handle om politik og økonomi. Altså hvilke behandlinger findes der, og hvordan sikrer vi, at vi har råd til at behandle alle. Det er selvfølgelig centralt. Men det betyder også, at man glemmer at have fokus på erhvervslivets vilkår,” forklarer han.

Designcentret er sat i verden af Erhvervsministeriet. Og har alene af den årsag en interesse i at tale om vækst og innovation. Men også når man ser ud over de snævre egeninteresser, mener han, at erhvervslivet skal inviteres med ombord.

“Globale aktører som Google og IBM er lige nu ved at sætte sig på dagsordenen. Og de har ikke brug for Dansk Design Center for at påvirke det teknologiske og politiske klima. Men underskoven af iværksættere og SMV’er, som arbejder med teknologier, der kan vise sig at blive fremtidens guld, har brug for et skub ind på den store scene, og det er det, som vi forsøger at give dem,” siger Christian Bason.

Fra sygehusbyggerier til folkemøder
Planen med containerne er, at de skal fungere som en slags mobilt værksted, der kan transporteres til decentrale locations i forbindelse med events eller konferencer. Eksempelvis store sygehusbyggerier, relevante uddannelsesinstitutioner eller Folkemødet på Bornholm.

Hver container kommer så til at rumme et fremtidsscenarie, som tegner et mere eller mindre teknologisk og økonomisk optimistisk billede af fremtiden.

Metoden er klassisk scenarieudvikling: Det vil sige, at en ekspertgruppe plukket fra erhvervslivet, hospitalssektoren, forskningsmiljøer og civilsamfundet gennem workshops når frem til en forståelse af de væsentligste teknologiske og samfundsmæssige drivere.

“Man starter med at se på, hvilke trends, der lige nu præger udviklingen. Her findes der hyldemeter af rapporter om eksempelvis kunstig intelligens, som man kan dykke ned i. Den reelle udfordring består så i at anskueliggøre, hvordan teknologierne vil udvikle sig de kommende år,” forklarer Christian Bason og skynder sig at save sin egen gren delvist over.

“Ingen ved, hvordan verden ser ud om fem år. Og slet ingen aner, hvad der venter os i 2050. Det er derfor, at et 30 år langt sigte er så godt et udgangspunkt, fordi det tillader tankerne at løbe frit. Det vigtige er så bare, at vi husker at forklare folk, at det ikke er scenariet i sig, der er afgørende, men derimod det, at vi får skabt dialogen om, hvad fremtiden rummer.”

En trojansk hest til fremtiden
Altså: En række scenarier, som skal lære folk at tænke på fremtiden. En trojansk hest kalder Christian Bason det selv, fordi man på den måde narrer aktørerne til at bruge kræfter på nogle af de tanker, som i dag drukner i kortsigtede politiske diskussioner.

Og, forklarer Anne Danielsen, netop det interaktive element er årsagen til, at projektet ender med at skulle huses i tre skibscontainere.

“Design handler også om formgivning. Vi er ikke interesserede i at producere endnu en rapport i et plastchatek, som havner i en overbebyrdet vidensarbejders dueslag. Vi vil skabe interaktion,” siger hun.

Et scenarium, som mange nok drømmer om, er en fremtid, hvor den teknologiske udvikling er gået hånd i hånd med økonomisk vækst. Hvor nutidens spirende teknologier som IBM’s Watson-software og andre algoritme- og datastyrede redskaber revolutionerer lægernes evne til at stille præcise diagnoser. Og hvor eksisterende tilløb til genom-sekventeringen af befolkningen er foldet ud til et landsdækkende kartotek, som tager den personlige medicin til nye højder.

Men en sådan fremtid kommer ikke af sig selv. Og passer vi ikke på, kan vi også havne i en mere dystopisk møbleret container domineret af økonomisk stagnation og multiresistente bakterier, forklarer Anne Danielsen.

Tjeklister til det gode liv
Derfor er en central del af projektet at opstille en tjekliste med en række punkter, som det er nødvendigt én for én at forcere, hvis den attråede fremtid skal kunne vækkes til live.

“Tidligere på ugen havde jeg en lang snak med Nordsjællands Hospital (et af fem nye supersygehuse, red.), som var nysgerrige efter, hvordan projektet kan føde ind i deres arbejde allerede i dag. Det handler blandt andet om at forberede læger og sygeplejersker på de muligheder, som fremtiden bringer, så man ikke sidder fast i fortidens dogmer,” siger hun og suppleres af Christian Bason.

“Der er en masse jordnære opgaver, som hver dag skal løses i sundhedssektoren. Men der er brug for, at vi får peget på, hvad der kan vindes ved at satse på nye teknologier, som i dag måske kan man virke risikable, men hvor de mulige gevinster er enorme,” forklarer han.

Benspænd
Et jordnært benspænd, som de seneste 20 år i varierende grad har plaget sundhedsvæsenet, er DRG-systemet. Afregningsmodellen, som i korte træk sætter rammerne for, hvad et hospital kan kræve for alt fra hjertetransplantationer til ambulante rutinetjek, er blandt andet skyld i, at mange telemedicinske redskaber ikke har fået den udbredelse, som de ellers var spået.

Godt nok er der lagt op til, at DRG som del af forårets forhandlinger om regionernes økonomi skal genforhandles. Men andre diskussioner, såsom beskyttelse versus udnyttelse af borgernes sundhedsdata, trænger sig på og kræver ifølge Christian Bason, at det politiske forhandlingsrum åbnes.

Er problemet, at der bliver tænkt for lidt ud af boksen i sundhedssektoren?

“Der bliver innoveret på livet løs på den teknologiske front. Men spørgsmålet er, om de systemer, som vi har skabt organisatorisk og styringsmæssigt, er ved at blive disruptet. Og om systemet ikke længere evner at følge med teknologien og borgerne. Det er snarere der, problemet for mig at se ligger,” siger direktøren.

Og hvad containerne angår, håber Anne Danielsen og Christian Bason, at de efter at have turneret landet rundt kan blive smidt på et ægte containerskib og sejlet til fjerne destinationer som USA og Singapore. Og så – alt efter hvilken container man besøger – tjene som afskrækkelse eller inspiration.