Med ny bog vil forfatter gøre op med et historisk generationssvigt: "Tesfaye skal give en undskyldning"

"Jeg synes også, at Mattias Tesfaye skal give en undskyldning til pædagogerne og lærerne. Han skal sige undskyld for denne her top-down digitalisering, der er sket fra nationalpolitisk hold ude på skoler og daginstitutioner – med iPads og digitale læremidler. I hele 2010'erne var den en bølge af digitalisering, der skyllede ned over de danske daginstitutioner og skoler, godt skubbet på vej af nationale politikere," siger Camilla Mehlsen.

"Det er et historisk generationssvigt, at vi så naivt og begejstret har digitaliseret barndommen og ungdommen. Nu har vi viden til at stoppe det. Og det kan vi. Men det gør vi ikke kun ved at sige 'sluk' eller overlade opmærksomhedskampen til den enkelte forælder eller lærer."

Mattias Tesfaye har sat massivt ind overfor børns adgang til skærme det seneste halve år: Skærmanbefalinger til ungdomsuddannelserne, ingen skærm i daginstitutioner og kommende skærmanbefalinger til skolerne. Hvad synes du om de her tiltag?

"Samlet set synes jeg, at det er rigtigt positivt, at der kommer anbefalinger til forældre og til skolerne. Men jeg synes, at de kommer for sent, for der har også været nok viden tidligere, især hvis man vil handle ud fra et forsigtighedsprincip."

"Jeg synes samtidig, at Tesfaye skal passe på med at skabe en endnu større generationskløft, end der er i dag mellem voksne og de børn, der er på digitale medier. Vi skal også passe på med at konkludere, at 'sluk'-tilgangen er den entydigt rigtige for alle 15-årige børn. Det handler om at skabe nogle nye normer sammen."

Farligt indhold 

Statsminister Mette Frederiksen har sagt, at mobiltelefonen er det farligste for vores børne- og ungegeneration. Er du enig i det?

"Det er en forsimplet måde at sætte det op. Men jeg er enig i, at der er alt for meget farligt på den mobiltelefon. Det, som børnene bruger allermest tid på på mobiltelefonen, er for farligt i dag."

"Det største problem i børns digitale liv er den voksende kommercialisering og opmærksomhedsøkonomiens betydning for børn og unges digitale liv. Det er de digitale medier, der høster data, bruger fastholdelsesmekanismer og viser reklamer for at påvirke brugernes adfærd. Det er den forretningsmodel, vi ser på sociale medier, vi ser den også i stadig flere gratis spil og nogle betalingsspil. Det er unuanceret at sige, at det er skærmene eller Ramasjang, der er den store synder."

Vi har forbudt kasinoer til mindreårige i Danmark. Men der foregår kasinolignende virksomhed på rigtigt mange digitale platforme. Hvis ikke politikerne skulle handle på det. Så ved jeg ikke, hvem der skulle gøre det.

Camilla Mehlsen

Hvad skal politikerne gøre ved det?

"Man bør hæve aldersgrænserne for sociale medier fra 13 år til 15 år. Hvis regeringen ønsker at arbejde ud fra et forsigtighedsprincip, så skal de sætte ind dér. Vi ved, at det er i de første pubertetsår, at for eksempel kropsutilfredshed opstår hos mange, og der kan sociale medier have en meget negativ påvirkning med de kropsidealer, børnene møder på sociale medier."

"Vi skal også have meget mere fokus på digitale spil. Det er totalt overset, hvor meget opmærksomhedstyveri og datahøst, der sker der. Sammenhængen mellem spil, afhængighed og ludomani er også undervurderet. Jeg taler om 'opmærksomhedstyveriet', fordi så mange timer af børns liv går tabt til gambling-lignende spil. De spilmekanismer, man bruger i en del digitale spil, minder jo om kasinoer.

Kan der ikke være mange forældre, der tænker, at staten ikke skal blande sig i deres børns skærmforbrug?

"Jeg mener heller ikke, at staten skal blande sig i skærmtid. Men politikerne skal sikre, at de produkter, som børn og unge bruger, er så sikre, som de nu engang kan blive. Det gør de ikke i dag. Vi har forbudt kasinoer til mindreårige i Danmark. Men der foregår kasinolignende virksomhed på rigtigt mange digitale platforme. Hvis ikke politikerne skulle handle på det. Så ved jeg ikke, hvem der skulle gøre det."

Der er jo mange ting i verden, der frister vores børn og unge. Kan man ikke sige, at det her er forældrenes ansvar snarere end politikernes?  

"Men det er jo en totalt ulige kamp mellem den enkelte forælder og deres 14-årige dreng, der gamer på sit værelse og bliver lokket til at tjene flere digitale penge i et spil ved at se flere reklamer eller købe loot-boxes. Hvordan skal den enkelte forælder kunne klare det?

Øger social ulighed 

De sociale medier har bidraget til at få flere med i digitale fællesskaber, mindske ensomhed og demokratisere adgangen til viden. Risikerer vi ikke at miste nogle af de fordele ved at sætte aldersgrænsen op?

"Da vi fik sociale medier, oplevede vi, at alle kan komme til orde. Men det er en illusion at tro, at der er lighed på sociale medier – vi kan alle sammen komme til orde, men opmærksomheden er ikke lige fordelt. For det er de sociale mediers systemer, der bestemmer, hvem der får mest opmærksomhed online."

"I princippet kan sociale medier være demokratiserende, men de har vokset sig til nogle af verdens største virksomheder, der profiterer på din og min opmærksomhed. Jeg mener ikke, at det er i orden at profitere i sådan et omfang på børn og unges opmærksomhed."

Unge fra udsatte familier bruger mere tid på sociale medier end ressourcestærke unge. Og vi ved, at jo mere tid du bruger på SoMe, jo større risiko er der for at blive udsat for negative påvirkninger. 

Camilla Mehlsen

Også selvom en regulering kan få negativ betydning for ensomme børn, der har fundet ligesindede på sociale medier eller i et gamermiljø? 

"Farerne og ulemperne er blevet for store. Der er for mange børn, der ryger under bussen. Børnene betaler for høj en pris for potentialet ved, at de kan være en del af et fællesskab. Prisen er 'fomo' ('fear of missing out', red.), øget ensomhed, digitale krænkelser, usund sammenligningskultur, koncentrationsbesvær og dårlige læsefærdigheder."

I din bog skriver du, at børns digitale liv kan føre til mere social ulighed. Hvad handler det om?

"Vi ved allerede i dag, at unge fra udsatte familier bruger mere tid på sociale medier end ressourcestærke unge. Og vi ved, at jo mere tid du bruger på SoMe, jo større risiko er der for at blive udsat for negative påvirkninger."

"De ressourcestærke forældre vil alt andet lige være mere tilbøjelige til at tage imod anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og kampagner. Derfor mener jeg heller ikke, at det bare skal være op til den enkelte forælder. Så vil vi se en endnu større skævhed mellem vores digitale børn."

Men tror du, at en regulering af oplevelsesøkonomiske tech-virksomheder vil afhjælpe det problem?

"Det er i hvert fald afgørende. For det er vigtigt, at det bliver tydeligt, hvad man kan gøre som forældre, og hvornår det ikke længere er forældrenes ansvar. Er det for eksempel mit ansvar at sikre, om sikkerhedsselen fungerer godt nok i min nye bil? Nej, jeg har faktisk tiltro til, at myndighederne har gjort deres arbejde. Jeg har også tiltro til, at virksomhederne har fået testet den ordentligt. Men jeg har ikke tiltro til de her produkter i den digitale verden."

Debatten er først lige startet

Debatten om børns digitale liv har virkelig fået et skub det seneste år. Ville du have ønsket, at du havde udgivet din bog noget før?

"Nej, jeg synes, at timingen er god. Jeg har arbejdet med det her emne i over ti år og mener, der er meget, vi kan og skal lære af den første store digitale bølge, der skyllede ind over barndommen. Og jeg ser kun, at debatten om vores digitale liv vil blive større."

"Vi står lige nu på tærsklen til det nye store digitale kapitel med kunstig intelligens, ChatGPT og Metaverset. Man må prøve sig frem, men jeg appellerer til, at de sidste, der skal være forsøgskaniner, er vores børn."

Vi nærmer os det øjeblik, hvor den offentlige modstand mod skadevirkninger af det digitale liv bliver så store, at det også kommer til at føre til nogle politiske forandringer. 

Camilla Mehlsen

Så hvor mener du, at vi skal hen i debatten om digitale medier?

"Vi skal bevæge os hen imod det 21. århundredes tobaksøjeblik: Vi er der ikke endnu, men jeg ser mange tegn i tiden på, at vi nærmer os det øjeblik, hvor den offentlige modstand mod skadevirkninger af det digitale liv bliver så store, at det også kommer til at føre til nogle politiske forandringer."

Vi kan jo ikke gå tilbage til et samfund, hvor vi ikke har en smartphone. Så hvor skal vi hen?

"Jeg er en kritisk teknologioptimist. Jeg tror på en verden, der bliver mere og mere digital på godt og ondt. Det skal vi selvfølgelig forholde os til – som forældre og samfundsaktører. En ren 'nu slukker vi for internettet'-tilgang er utopi og hjælper ikke børnene."

"Det er ikke ensbetydende med, at ikke skal lave en hulens masse begrænsninger og nogle steder lave deciderede forbud. Vi er nødt til at tage det strukturelle voksenperspektiv og vurdere, hvornår det her skader børnene."