
Regeringen foreslår i sit finanslovsudspil at beskære Datatilsynet med 11 procent – svarende til 6,1 millioner kroner.
Det kan lyde som en lille post på et statsbudget, men konsekvenserne kan blive store.
Besparelsen falder nemlig på et tidspunkt, hvor datasikkerhed og tilsyn med brugen af persondata er mere afgørende end nogensinde før. Den er også meget svær at forstå, fordi den strider klart mod de hensigter og advarsler om påpasselighed og datasikkerhed, som regeringen selv kommer med.
At skære i Datatilsynet nu risikerer derfor at udhule både borgernes og virksomhedernes tillid til det digitale samfund.
Niels Bertelsen
Datatilsynet er din garant som borger og privatperson for, at der bliver skredet ind, når en kommune, styrelse eller virksomhed deler din personfølsomme data. Det er vores garant for, at der bliver passet på.
Data er nemlig ikke bare data, det er benhård og følsom valuta og indgang til din privatsfære, som mange gerne vil have fingrene i. Det kan misbruges i adskillige sammenhænge og bliver det af ondsindede personer. Selv børnehavefotos bruges til at afpresse forældre, som en sag fra England viser.
Derfor er Datatilsynet ekstremt vigtigt for os alle sammen.
Derfor er det ikke blot en teknisk nedskæring. Den rammer borgernes ret til beskyttelse af persondata – og de virksomheder, der har brug for klare rammer og fair konkurrence i en digital tidsalder.
Datatilsynet er den myndighed, der skal sikre, at reglerne for databeskyttelse overholdes, både i den offentlige sektor og i private virksomheder.
Når en kommune fejlagtigt deler følsomme oplysninger om borgere, eller når en stor tech-virksomhed forsøger at udnytte data til kommercielle formål, er det Datatilsynet, der kan gribe ind. Og hvor skal borgerne ellers gå hen, når de oplever, deres rettigheder bliver krænket?
At reducere deres muligheder for at føre kontrol svarer til at fjerne en lysregulering, netop som trafikken vokser og hastigheden stiger. Vi ser en eksplosion i brugen af kunstig intelligens – fra chatbots i kundeservice til algoritmer, der behandler sundhedsdata eller træffer afgørelser i den offentlige forvaltning.
Samtidig indsamler apps og digitale tjenester flere oplysninger om os end nogensinde før. Det gør en stærk og uafhængig tilsynsmyndighed til en nødvendighed, ikke en luksus.
Vi behøver ikke kigge langt efter eksempler på, hvor galt det kan gå:
I 2022 konkluderede Datatilsynet, at flere kommuner – herunder Helsingør og Gladsaxe – ulovligt havde brugt Google Workspace i skolerne, hvilket betød, at tusindvis af elevers persondata risikerede at havne i hænderne på amerikanske techgiganter.
I 2017 var enkelte borgeres skatteoplysninger og CPR-numre frit tilgængelige via Skats hjemmeside som følge af en fejl.
I 2021 blev en liste med 8.000 CPR-numre utilsigtet sendt til en række borgere af Styrelsen for Patientsikkerhed.
I flere kommuner har borgere oplevet, at deres journaler eller sociale sagsakter ved en fejl blev sendt til de forkerte modtagere – ofte først opdaget, fordi Datatilsynet greb ind.
Disse sager viser, at tilsyn ikke er en teoretisk øvelse. Det handler om konkrete borgere, hvis privatliv bliver kompromitteret, hvis der ikke føres kontrol.
Et stærkt Datatilsyn er ikke kun i borgernes interesse – det er også en fordel for virksomheder. Mange danske virksomheder bruger betydelige ressourcer på at leve op til GDPR og andre sikkerhedskrav.
De har brug for en myndighed, der kan give klare retningslinjer, så de ved, hvordan reglerne skal fortolkes i praksis.
Uden et stærkt tilsyn mister vi både borgernes frihed og virksomhedernes fremtid.
Niels Bertelsen
Hvis Datatilsynet svækkes, risikerer vi at skabe et skævt erhvervsklima, hvor de virksomheder, der tager datasikkerhed alvorligt, stilles dårligere i konkurrencen mod dem, der ser stort på reglerne. Det skaber usikkerhed og ulighed – og i sidste ende kan det skade både innovationen og tilliden til det digitale marked.
EU har skærpet kravene til databeskyttelse gennem GDPR og med nye regler for kunstig intelligens. Når Danmark reducerer ressourcerne til den myndighed, der skal omsætte lovgivningen til praksis, sender vi et signal om, at området ikke prioriteres.
Det er bemærkelsesværdigt, fordi datasuverænitet og digital sikkerhed netop var politiske nøgleord tidligere i år, da big techs indflydelse på vores digitale infrastruktur blev diskuteret.
At skære i Datatilsynet nu risikerer derfor at udhule både borgernes og virksomhedernes tillid til det digitale samfund. Tillid er en af Danmarks største styrker – også digitalt. Men den er ikke gratis. Den skal hele tiden forsvares.
Når trafikken vokser, har vi brug for flere lysreguleringer og stærkere regler – ikke færre.
Vi oplevede som bekendt en brat opvågnen, da den nye amerikanske administration og deres tætte samarbejde med big tech stod klart for danske politikere.
Det blev tydeligt, at vi ikke er herre i eget hus, og at vi har lukket techgiganterne og deres datahøst helt ind i den offentlige sektors digitale nervesystemer. Dengang talte man pludselig om open source, datasuverænitet og digital sikkerhed – om beskyttelse af borgerne. I dag er der bemærkelsesværdigt stille.
Og nu lægger regeringen ovenikøbet en finanslov frem, der beskærer en af de vigtigste søjler i vores beskyttelse: Datatilsynet. Det er det forkerte signal på det forkerte tidspunkt.
Derfor bør vi i stedet styrke Datatilsynet – for uden et stærkt tilsyn mister vi både borgernes frihed og virksomhedernes fremtid.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Tidligere Palantir-ansat: Danmark er ved at lægge sin sikkerhed i hænderne på Trumps tech-inderkreds
- Digitaliseringsministeren har næsten kun ansvar for MitID. Det er en ommer
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Danske Medier: Her er tre tiltag, der kan sikre medier og kulturlivet mod at blive udnyttet af kunstig intelligens
- AI er på dagsordenen i regeringsforhandlinger. Det er på tide, lyder det fra aktører


















