Forsker til lektor: En mobiltelefon er så meget mere end sociale medier. De er værktøjer til læring

Lektor Niels Jakob Pasgaard argumenterer i et indlæg her på Altinget for, at man godt kan lære sunde alkohol-vaner og om kost uden at sidde med en breezer eller en burger i hånden. Hans indlæg er en reaktion på Stine Liv Johansens kritik af mobilforbuddet i skoler og fritidsinstitutioner samme sted.
Måske skulle Pasgaard nyde en breezer og en burger frem for at argumentere på den måde. En pære og en brandbil er heller ikke det samme.
I sit indlæg henviser han igen til en undersøgelse, som Skole og Forældre lavede blandt 954 forældre, som han mener er geografisk repræsentativ. Den undersøgelse har jeg diskuteret med ham tidligere, for den er ikke statistisk repræsentativ.
Skole og Forældre har konkret sammenlignet antallet af respondenter i en kommune (altså forældre) med antallet af elever. Det er ikke videnskabeligt. I en repræsentativ undersøgelse vælger man sine respondenter på forhånd, fordi man har en model for, hvordan sammensætningen bør være. For eksempel i forhold til køn, alder, arbejde, skoletype (folkeskole/fri grundskole), skolestørrelse og område (land/by).
Skole og Forældre har efterrationaliseret alene på forholdet mellem antal elever og forældre, der har svaret. Undersøgelsen var altså ikke designet til at være repræsentativ, og er det som følge heller ikke og har derfor ingen metodisk værdi. Det er så en mindre detalje, som jeg lader ligge her.
Kan man lære at svømme uden vand?
Den alvorlige fejlslutning i Pasgaard postulater ligger i, at han sammenligner mobiler med alkohol og fastfood, hvor han spørger, om man kan "dannes til et balanceret forhold til" alkohol og burgere uden at indtage det?
En mobiltelefon er så mange gange meget mere andet end sociale medier, og Pasgaard laver en fejlslutning af rang, når han sidestiller de to.
Simon Skov Fougt
Lektor, DPU, Aarhus Universitet
For selvfølgelig skal skolen ikke undervise i alkohol eller ernæring ved at lade dem bælle breezere og fråde burgere i skolen, ligesom seksualundervisning heller ikke skal foregå fysisk.
Men sammenligningen er elendig, for mig bekendt kan en breezer og en burger ikke bruges til ret meget andet end at drikke og at spise. Man kan selvfølgelig kaste dem efter nogen, og måske kan breezeren bruges som bogstøtte. Men det, kan man nok lære, er dårlige idéer i et dannelsesperspektiv på en anden måde uden rent faktisk at gøre det.
En mobiltelefon er så mange gange meget mere andet end sociale medier, og Pasgaard laver en fejlslutning af rang, når han sidestiller de to.
En mobiltelefon er også en produktionsenhed, et analyseværktøj, en kommunikationsenhed og et hjælpemiddel ved hånden, som elever i mange sammenhænge kan gøre mange fornuftige ting med i et læringsperspektiv – og i et dannelsesperspektiv for nu at blive på Pasgaards banehalvdel.
For ja, man kan fint lære om, at gambling er en dårlig idé "uden at sidde på alverdens betting-sider i timerne". Man gad vide, om man rent faktisk kan lære at svømme uden vand?
Man kan i hvert tilfælde ikke producere, beregne, planlægge, kommunikere, analysere, administrere, programmere og så videre. Og det opfatter jeg som en meget væsentlig del af grundskolens indhold.
Værktøjer til læring
Nu kan jeg kun tale for mig selv, men jeg er også ret overbevist om, at heller ikke Stine Liv Johansen mener, at børn skal surfe porno, game og gamble eller være på sociale medier konstant i skoletiden.
Men for min egen regning vil det være katastrofalt, hvis man ikke giver vores elever mulighed for at udnytte de i et læringsperspektiv gode sider, der også ligger i en mobiltelefon. Mere på indholdssiden end på dannelsessiden. Men det er vel i en eller anden grad også samme sider en samme sag?
Selvfølgelig skal elever øve sig på – og i skolen lære – at indgå i skolens forpligtende fællesskaber. De skal også lære at regne og skrive. Det er vel også forpligtende fællesskaber? Det kan mobiler fint indgå i.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- I fremtiden hedder din sidemakker ChatGPT. Og det er kun de rigeste, der vinder på det
- Schaldemose: Det er bevidst manipulation at kalde EU-lov for chatkontrol. Det handler om at beskytte vores børn
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- International forsker advarer: Når mennesker ledes af maskiner, skader det demokratiet

























