Chatkontrol er ikke bare et brud på privatlivets fred. Det er et angreb på fundamental digital sikkerhed

I sin kerne er chatkontrol ikke meget anderledes. Den indebærer i første omgang, at billedmateriale, som EU-borgere sender til hinanden, potentielt kan scannes for ulovligt indhold – uden mistanke.*

Altså en gentagelse af noget, vi kender fra totalitære regimer – nemlig at hele befolkningen behandles som potentielle forbrydere.  

Overvågningen sker direkte på brugerens enhed, før indholdet krypteres, så algoritmer kan analysere indholdet. Det rammer dermed ikke kun mistænkte, men samtlige 450 millioner borgere i EU.

Chatkontrol sælges som mange andre indgribende overvågningstiltag med argumenter om en retfærdig og nødvendig kamp. Vi vil jo gerne beskytte os mod terrorisme, farlige mennesker og i det her tilfælde mod, at misbrug af børn og deling af seksuelt indhold finder sted.

Hvem kan sige nej til det? For ja, det vil vi så absolut gerne sikre os mod og bekæmpe.

Men ikke med chatkontrol. Og da slet ikke med overvågningsalgoritmer, som omgår den kryptering, der sikrer en grad af privatliv og dialog, der også er en beskyttelse af udsatte mennesker og dissidenter fra hele verden. 

Kryptografieksperter har kaldt forslaget det mest alarmerende, de nogensinde har læst.

Niels Bertelsen

Med chatkontrol ofrer vi ganske enkelt vores privatliv, frihed og digitale sikkerhed for et tiltag, der i sidste ende viser sig ineffektivt.

Forslaget rummer konsekvenser, som rækker langt ud over det erklærede formål og kan ændre måden, vi kommunikerer og lever digitalt på i Europa.

Problemet med chatkontrol er ikke kun det etiske brud på privatlivets fred. Det er også et angreb på selve fundamentet for digital sikkerhed: end-to-end-kryptering.

Kryptering beskytter vores mest følsomme data – bankoplysninger, sundhedsdata, arbejdsrelateret viden og private samtaler – mod hackere, kriminelle og statslige aktører. Ved at kræve scanning af beskeder, før de krypteres, undermineres denne beskyttelse.

Organisationer som Signal og Apple har gjort det klart, at man ikke både kan have sikker kryptering og samtidig indsætte overvågning "på vejen."

Kryptografieksperter har kaldt forslaget det mest alarmerende, de nogensinde har læst, fordi det i praksis åbner en bagdør, der kan udnyttes af enhver, som får adgang. 

Det betyder, at almindelige borgere, virksomheder, journalister, læger og advokater mister den grundlæggende tillid til, at deres kommunikation forbliver fortrolig. 

Selv Europol har ytret ønske om at få adgang til alle billeder – også dem, der intet har med børnemisbrug at gøre. Dermed bevæger vi os væk fra målrettet kriminalitetsbekæmpelse og ind i et univers af generel masseovervågning. 

Og ikke nok med det. Ud over at være farlig er chatkontrol også ineffektiv.  

FN og internationale børneorganisationer har advaret mod at indføre denne form for overvågning, fordi den ikke forhindrer misbrug, men blot skaber en illusion af handling.  

Teknologien bygger på algoritmer, der ofte tager fejl. Det betyder, at uskyldige billeder fra en familieferie eller uskyldige vittigheder kan blive udpeget som ulovlige.

Konsekvensen bliver tusindvis af falske alarmer, som oversvømmer politi og efterforskere.

I stedet for at fokusere på reelle sager må de bruge tid på at sortere i bunkerne af fejlagtige anmeldelser. Dette svækker i virkeligheden kampen mod misbrug og kan føre til, at alvorlige sager bliver overset. 

Lige pludselig kan du blive flaget for dine uskyldige feriefotos, måske lande i arkiver, du intet vidste om, og som måske ligefrem kan forhindre dig i indrejse forskellige lande. 

Det er ikke utænkeligt. Ikke i den verden, vi lever i lige nu!  

Hvis vi accepterer chatkontrol, accepterer vi en fremtid, hvor ingen kommunikation kan være privat.

Niels Bertelsen

Næste skridt kan blive terrorbekæmpelse, økonomisk kriminalitet eller politisk kontrol, det, vi kalder formålsforskydning.

Når værktøjet først eksisterer, kan det bruges til langt mere end det oprindelige formål. Historien viser, at magt, der gives til overvågning, sjældent bliver taget tilbage. Tværtimod udvides den. 

Forslaget har også globale konsekvenser. Hvis EU som demokratisk region indfører en sådan lov, giver det autoritære regimer et perfekt påskud til at gøre det samme – blot uden de samme juridiske begrænsninger.  

Organisationer som IT-Pol, Global Encryption Coalition og Den Europæiske Databeskyttelsesrådgiver har kaldt forslaget både ineffektivt og farligt.  

Selv dele af retshåndhævelsen peger på, at det vil gøre deres arbejde sværere, ikke lettere.  

I Danmark støtter regeringen dog forslaget, mens hele oppositionen er imod. Samtidig lægger EU op til, at politikere og ministre selv skal fritages fra overvågning under påskud af "professionel fortrolighed." 

Denne form for dobbeltmoral viser tydeligt, hvor problematisk loven er: Hvis systemet virkelig er nødvendigt og sikkert, hvorfor skal de ansvarlige beslutningstagere så selv slippe? 

Hvis vi accepterer chatkontrol, accepterer vi en fremtid, hvor ingen kommunikation kan være privat.  

Det vil ændre den måde, vi kommunikerer, arbejder og deler viden på.

Journalister vil få sværere ved at beskytte deres kilder, advokater og læger kan ikke længere garantere fortrolighed og almindelige borgere vil føle sig overvåget i hver eneste samtale. 

Det er et indgreb, der fundamentalt ændrer forholdet mellem stat og borger. 

Derfor er det afgørende, at Folketinget og de danske EU-parlamentarikere afviser forslaget. 

*PRÆCISERING 9/9 KLOKKEN 10:55.

I en tidligere version af dette debatindlæg fremgik det, at "alle private beskeder skal scannes for ulovligt indhold – uden mistanke og uden undtagelse". Altinget er blevet gjort opmærksom på, at lovforslaget dikterer, at der kun er tale om billedmateriale, og at tech-virksomheder først som sidste udvej vil blive påbudt at scanne billedmateriale, der sendes på deres platforme.