Vi mangler politikere, som tør træde op af den plovfure, som big tech har pløjet

"Danmark og resten af Europa har i alt for mange år sovet i timen, når det gælder udviklingen af nye avancerede teknologier som kunstig intelligens. Det stiller os i en sårbar situation i en tid med højspændt geopolitisk uro og teknologisk stormagtsrivalisering".

Sådan skrev Dansk Industri i en pressemeddelelse i midten af februar.

Sætningerne kunne såmænd også været skrevet af mig som formand for Prosa og dermed indgå i vores løbende kamp for at råbe politikerne op.

Vi har sovet, vi har kørt i slæbespor – og vi har gjort os tankeløst afhængige af amerikansk big tech. Det til trods for, at vi har masser af talent, masser af muligheder for at bygge og skabe systemer og arbejdspladser selv, og masser af muligheder for at tænke os om.

Dansk Industri efterlyser investeringer i milliarder af kroner og et fokus på også at udvikle egne systemer. Det gør jeg også.

Borgerne flytter ikke væk fra afhængighedsskabende medier, hvis staten selv fastholder afhængigheden.

Niels Bertelsen

Det er tvingende nødvendigt. Også med open source og datasuverænitet for øje. Men det kræver, at der politisk sadles om.

Et konkret eksempel er OS2skole. Her findes allerede en open source-platform til folkeskolen udviklet i offentligt samarbejde — med tekstbehandling, samarbejdsværktøjer, videomøder og digitale læringsmiljøer.

Projektet mangler omkring 50 millioner kroner for at kunne skaleres nationalt.

Til sammenligning har kommunerne tidligere brugt omkring en halv milliard kroner på Chromebooks og tablets, som efterfølgende har placeret kommunerne i alvorlige GDPR-problemer og afhængighed af udenlandske leverandører.

En investering i OS2skole ville:

• Styrke digital suverænitet for danske børn
• Reducere kommunernes GDPR-risici
• Skabe dansk kompetenceopbygning
• Holde offentlige midler i Europa

Det er præcis den type investering, vi burde prioritere.

Jeg hæfter mig ved, at ministeriet for eksempel nøjes med at juble over en ny rapport fra 25. februar i en pressemeddelelse med overskriften: "Ny rapport: Danmark løber med AI-guldet i Europa".

De jubler over, at flere virksomheder bruger AI, men siger intet om, hvad de bruger dem til, eller om det skaber reelt værdi, og om konsekvensen af, at det massivt overvejende AI-værktøjer er fra techgiganter og ikke open source.

Ligeledes sejler de hen over rapportens konklusioner om:

1. Teenagepiger har størst forbrug af sociale medier
2. Techgiganter viser reklamer for millioner til danske børn og unge
3. Udbredt brug af cloudtjenester, men begrænset viden om digitale afhængigheder

Vi kan ikke hurtigt nok sige farvel og i stedet investere i egne, transparente og ordentlige værktøjer, når det handler om kritisk infrastruktur.

Niels Bertelsen

Ministeriet, regeringen og politikerne burde arbejde med at styrke indsatsen i udviklingen af open source-værktøjer og platforme, som vi selv kan benytte, forme og arbejde videre på i fællesskab med vores samarbejdspartnere.

Vi bør kræve, at offentlige myndigheder, der bruger sociale medier, bør forpligtes til også at gøre indhold tilgængeligt på borgerdrevne og åbne platforme. Borgerne flytter ikke væk fra afhængighedsskabende medier, hvis staten selv fastholder afhængigheden.

Vi bør også kræve, at apps udviklet for offentlige midler skal kunne downloades uden om kommercielle app-stores — for eksempel via uafhængige europæiske distributionskanaler.

Vi kan ikke hurtigt nok sige farvel og i stedet investere i egne, transparente og ordentlige værktøjer, når det handler om kritisk infrastruktur, uddannelse og de platforme, vi som borgere og samfund benytter.

Det kan gøres ved at bruge kendte alternativer som Jitsi i stedet for Microsoft Teams, skifte systemer til open source eller kræve, at det offentlige forklarer, hvorfor en løsning ikke kan udvikles i open source, når de indgår kontrakter. Offentlig finansieret udvikling bør være offentligt ejet.

Også i forhold til AI skal vi sætte ind. En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at 70 procent af medlemsvirksomhederne i dag bruger AI-værktøjer. Det er en markant stigning fra 44 procent i 2023.

"Udviklingen understreger, at AI ikke længere er forbeholdt tech-virksomheder, men breder sig på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser," skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse i februar.

Analysen viser at 86 procent af de danske virksomheder er afhængige af amerikanske udbydere som OpenAI og Microsoft. Kun fire procent benytter danske løsninger.

"Der er ingen tvivl om, at USA har førertrøjen på, når det kommer til AI brug i de danske virksomheder, men med den nuværende geopolitiske situation oplever vi en øget interesse og nysgerrighed over for europæiske/danske modeller," siger chefanalytiker Kasper Lynge Jacobsen fra Dansk Erhverv.

Altså igen et klart tegn på, at der skal investeres i egen udvikling, cybersikkerhed og datasikkerhed. Millioner af europæiske websites bruger i dag krypteringscertifikater fra Lets Encrypt i USA. Softwaren er open source, men infrastrukturen er amerikansk.

Det haster faktisk. For der er ved at ske en kolossal transformation af arbejdsmarkedet allerede, og den tager kun til fremover.

Niels Bertelsen

Europa burde derfor etablere LetsEncrypt.EU — en simpel europæisk backup-organisation, som kan overtage driften, hvis geopolitik eller amerikansk lovgivning pludselig afbryder servicen. Det er billig forsikring mod et meget dyrt scenarie.

Men det stopper ikke her. Der skal også investeres i efteruddannelser, kompetenceudvikling og hurtigst muligt sættes regler op for, hvordan vi ønsker AI brugt, og hvordan vi skal sikre, at det også er mennesker, som har det sidste ord, og at algoritmeledelse kommer under kontrol.

Det haster faktisk. For der er ved at ske en kolossal transformation af arbejdsmarkedet allerede, og den tager kun til fremover. Det betyder også, at hele generationer af nyuddannede risikerer at komme i klemme, samtidig med, at en del jobfunktioner bliver truet.

Dansk Erhverv siger det på sin måde. I deres analyse fremgår det, at de største barrierer for effektiv indførsel af AI er mangel på medarbejderkompetencer (36 procent), mangel på indsigt og viden (30 procent) samt mangel på tid (30 procent).

"Den største udfordring er ikke teknologien – det er mennesker og kompetencer. Hvis Danmark skal fastholde sin digitale førerposition, kræver det et massivt løft af AI-kompetencer i både små og store virksomheder", fastslår chefanalytikeren.

I en IT-fagforening, som gerne tager ansvar for mere end produktionsstigninger, men også gerne for et velfungerende velfærdssamfund, sund beskæftigelse og trivsel på arbejdsmarkedet – er det ikke blot kompetencer, som er problemet. Det er først og fremmest politikere, som ved, hvad de vil, tør handle, regulere og investere i det rette, samt tør tænke på værdier og velfærd.

Så kom bare i gang. Der er nok at tage fat på.