Digital sikkerhedsrådgiver: Digital suverænitet må ikke reduceres til en simpel udskiftning af software

Rationel afhængighed

For de fleste større europæiske organisationer er afhængigheden af amerikansk teknologi ikke opstået som følge af naivitet eller mangel på omtanke. Den er resultatet af årtiers investeringer i platforme, kompetencer, sikkerhedsarkitektur, driftsmodeller og governance-strukturer.

Investeringer, der har været rationelle, netop fordi de hvilede på en relativt klar adskillelse mellem teknologi, politik og statslige interesser.

I bagklogskabens lys kan man argumentere for, at Europa burde have investeret mere i egne teknologiske alternativer tidligere.

Men for organisationer, der har opbygget deres digitale modenhed over lang tid, kan spørgsmålet ikke reduceres til en simpel udskiftning af standardsoftware eller enkeltstående cloud-leverandører.

Det kalder tværtimod på en grundig diskussion om, hvordan vi bedst navigerer i fremtiden – især i cyberspace. 

Mens EU demonstrerer sin styrke gennem omfattende regulering, udnytter USA sin evne til at bøje reglerne til fordel for nationale interesser. 

Jens Christian Høy Monrad

Når neutraliteten smuldrer

Hvor Europa fortsat orienterer sig mod en liberal, regelbaseret orden, bevæger amerikansk politik sig i stigende grad i retning af en mere interessebaseret og nationalt forankret tilgang. Denne forskydning har konsekvenser, der rækker langt ud over traditionel udenrigs- og handelspolitik.

Når nationale hensyn prioriteres over globale sammenhænge, bliver det vanskeligere for amerikanske teknologivirksomheder at opretholde en fortælling om politisk neutralitet.

Forskellen i governance er markant: EU har indført GDPR med strenge rammer for databeskyttelse, mens USA's tilgang, illustreret ved lovgivning som CLOUD Act, muliggør statslig adgang til data på tværs af landegrænser ud fra nationale sikkerhedshensyn.

Mens EU demonstrerer sin styrke gennem omfattende regulering, udnytter USA sin evne til at bøje reglerne til fordel for nationale interesser. Sat på spidsen opererer man i Silicon Valley efter mantraet "Move fast and break things," mens vi i Europa har insisteret på "Regulate first, innovate later."

Denne fundamentale forskel bidrager i høj grad til at forklare, hvorfor innovationsbølgen i dag primært kommer fra USA og i mindre grad opstår i Europa.

Usikkerhedens pris

Det centrale spørgsmål er ikke, om amerikanske teknologivirksomheder har gode intentioner eller leverer fremragende teknologi. Det afgørende er, at det nuværende geopolitiske klima har introduceret en ny grad af usikkerhed i forhold til, hvordan teknologi, statslige interesser og magt hænger sammen.

Når handlinger, der tidligere forekom utænkelige, pludselig diskuteres åbent, rejser det uundgåeligt spørgsmål om Europas teknologiske afhængighed af et land, hvor nationale prioriteringer i stigende grad sættes før globale hensyn.

Usikkerheden forstærkes af, at man i realiteten ikke ved, hvor big tech står politisk, hvis nationale prioriteringer skærpes yderligere – eller om de overhovedet har et juridisk handlerum til at forblive neutrale.

Netop denne usikkerhed blev tydelig i 2025, da amerikanske sanktioner under IEEPA førte til, at ICC's chefanklager mistede adgang til ICC's Microsoft-miljø. Uanset hvilke enkeltstående services, der blev ramt, blev afhængigheden af amerikansk cloud-infrastruktur her omsat direkte til politisk sårbarhed. 

Når regulering kommer før udvikling, risikerer man at stå med stærke rammer – men uden tilstrækkelig innovationskraft til at udfylde dem.

Jens Christian Høy Monrad

Regulering vs. innovation

Det er sundt at se risikoen i øjnene og foretage nødvendige evalueringer af, hvordan vi bevæger os fremad, måske med et mere europæisk fokus. Men dette kræver, at Europa forholder sig til sit eget udgangspunkt.

I en årrække har den europæiske tilgang til teknologi været præget af kontrollerende rammer – regulering, compliance og juridisk styring – i forsøget på at håndtere teknologiens samfundsmæssige konsekvenser.

Fokus på privatliv og dataetik er både vigtigt og nødvendigt, men tilgangen har haft en omkostning. Udvikling og evnen til global skalering synes i mindre grad at have været i centrum, og det har gjort det vanskeligere at opbygge en selvstændig europæisk teknologisk tyngde.

Når regulering kommer før udvikling, risikerer man at stå med stærke rammer – men uden tilstrækkelig innovationskraft til at udfylde dem.

For europæiske organisationer betyder dette, at valget ikke længere blot står mellem amerikanske og europæiske teknologiske alternativer. Det handler om, hvordan man tager ansvar i et digitalt landskab, hvor spillereglerne er ændret — og hvor eksponering er blevet et vilkår.

Vurderingen bør derfor flyttes fra kortsigtede kriterier til spørgsmål om langsigtet afhængighed, strategisk handlefrihed og politisk eksponering — i en verden, hvor forudsigelighed ikke længere kan tages for givet.

Spørgsmålet er derfor ikke, hvilken teknologi der er bedst. Spørgsmålet er, hvilken eksponering ledelser er villige til at leve med.