Dansk IT: Finansministeriets regnemaskine underminerer Danmarks digitale fundament

Hvorfor skære i vores digitale rygrad?

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2026-2029 har et klart budskab:

Danmark skal bygge videre på sit solide digitale fundament, og systemerne skal hænge bedre sammen på tværs af myndigheder og sektorer. Det er en forudsætning for velfungerende borgerforløb og en effektiv offentlig sektor.

Hvorfor så introducere større økonomisk usikkerhed omkring så centrale komponenter som Grunddataprogrammet og Datafordeleren?  

Jo flere, der bruger dem, jo større bliver afkastet i både økonomisk og samfundsmæssig forstand. Og så koster det selvfølgelig også mere at drive og vedligeholde dem.

Men i et snævert økonomisk perspektiv får det åbenbart regnemaskinerne i Finansministeriet til at blinke rødt – der skal spares.

Det handler om, at den hånd, der skriver ambitionerne, ikke rigtigt følger med i, hvad den anden hånd foretager sig ved kasseapparatet.

Ejvind Jørgensen

Tilsammen udgør Grunddataprogrammet og Datafordeleren et universelt smøremiddel i de utallige processer, der foregår i vores offentlige sektor, og det har direkte indflydelse på Danmarks position som globalt førende inden for offentlig digitalisering.

Der er ikke længere tale om "it-projekter," men samfundsbærende infrastruktur. Værdien af dem er indiskutabel, og den vil blive endnu større i de kommende år – hvis de rigtige forudsætninger er tilstede.

Flerårig finansiering og fælles governance

Det politiske problem bag udviklingen handler ikke om mangel på visioner og strategier. Det handler om, at den hånd, der skriver ambitionerne, ikke rigtigt følger med i, hvad den anden hånd foretager sig ved kasseapparatet.

Min advarsel er: Vi risikerer at undergrave det høje afkast på Grunddataprogrammet og Datafordeleren, hvis ressourcer til deres drift, vedligeholdelse og udvikling skal tigges hjem år for år.

De er alt for vigtige til at hoppe fra tue til tue og håbe på det bedste i næste års budget. Det er der, vi er på vej hen, og det bør stoppes fra politisk side med tre konkrete greb:

1. Flerårig, robust finansiering, der følger datatrafikken, så drifts- og udviklingsøkonomien ikke udhules, når brugen af samfundsbærende digital infrastruktur vokser.
2. Klarere fælles governance med et politisk ophæng, så prioriteringer på tværs kan træffes, før problemerne lander som regninger i hver sin kasse.
3. Indførelse af et princip om "vedligeholdelsespligt" for samfundsbærende digital infrastruktur – på linje med fysisk infrastruktur.

Succes kalder på fortsat finansiering

Enhver kan regne ud, at man ikke bygger en Storebæltsbro for så at skære ned på drift og vedligeholdelse, når flere end forventet kører over den.

Opnår man en klar succes, er det oftest på sin plads at investere videre, fordi det skaber grobund for endnu bedre afkast. 

Nøjagtigt det samme kan man sige om Grunddataprogrammet og Datafordeleren. De fortjener at blive anerkendt og finansieret som det, de er: Succesfulde værktøjer til at videreudvikle Danmark som et af verdens bedste og mest konkurrencedygtige digitale samfund.

Lad ikke siloer og kassetænkning hæmme deres potentiale.