Niels Frid-Nielsen: Ny bog om masseovervågning udstiller demokratiets ømme punkt

ANMELDELSE: Historiker Andreas Marklund har skrevet en levende og tankevækkende bog om magthaveres masseovervågning fra 1500-tallet til i dag. Med stor detaljerigdom dokumenterer forfatteren, hvordan overvågningen undergraver vores demokrati, skriver journalist og forfatter Niels Frid-Nielsen.

Altingets vurdering: 4/6

Af Niels Frid-Nielsen
Journalist, kulturkommentator, forfatter

Konflikten mellem privatlivets fred og skiftende regeringers lyst til at overvåge befolkningen har præget vores samfund i mange hundreder af år. I 1500-tallet fik konger og fyrster åbnet forseglede breve og sendt spioner ud for at aflytte undergravende tale og rygter på gader, stræder, torve og caféer.

Med opfindelsen af telegrafen og senere computeren er masseovervågningen øget i sådan en grad, at man i dag kan argumentere for, at demokratiet forsvares med udemokratiske metoder.

Det gør den dansk-svenske historiker og forskningschef på Enigma - Museum for post, tele og kommunikation i København, Andreas Marklund, i hvert fald.

I 'Overvågningens historie' fortæller han for første gang i en samlet fremstilling overvågningens historie med særligt fokus på Danmark og Sverige. Marklund tager hele turen fra sorte kabinetter og kongelige brevspioner over statslig telegramcensur, verdenskrigenes masseovervågning og den kolde krigs teknologiske fremskridt til verdenskrigene, den kolde krig, krigen mod terror og nu kampen mod covid-19, der alle fungerer som grundlag for ekspanderende bestræbelser på at overvåge og kontrollere befolkningen.

Marklunds pointe er, at overvågning ikke er en tilbøjelighed, der tilhører en speciel politisk fraktion, men simpelthen er et redskab for magthavere, der ønsker at bevare magten og derfor ved hjælp af overvågning og kontrol forebygger undergravende virksomhed.

Paradokser og sludder
Det er derfor, at demokratisk valgte regeringer roder sig ud i paradokser og rent sludder, når de skal overbevise befolkningen om, at øget overvågning og kontrol er til for befolkningens egen skyld. Som da justitsminister Nick Hækkerup (S) i 2019 under en debat i Folketinget om sikkerhedspakken 'Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum' forklarede, at øget overvågning ville føre til et friere samfund.

At den paradoksale kobling mellem kontrol og sikkerhed også er slået an uden for den politiske andedam, kunne man læse på forsiden af Politiken forleden. Her argumenterede direktøren for tænketanken Justitia og en lektor i digital forvaltning for, at "øget dataindsamling kan give borgerne større frihed til at bevæge sig rundt, mødes med folk og gå på arbejde," som Jacob Mchangama fra Justitia formulerede det.

Andreas Marklund dokumenterer krystalklart, at viden er magt - og at magthavere har vidst det siden Oplysningstiden. Han fortæller levende og med anekdotiske afstikkere om tidlig kryptering og åbning af forseglede breve, sorte kabinetter og krigsførelse med telegraf, post og i dette århundrede med computer.

Ikke mindst skriver han tankevækkende om den politisk motiverede overvågning i årene op til den russiske revolution:  "Ud af den voksende frygt for voldelige revolutionære udkrystalliserede der sig en øget politiovervågning i store dele af Europa".

Første Verdenskrig beskriver han som "verdens første globale informationskrig", fordi magten over og kendskabet til de globale kommunikationsnetværk bliver et spørgsmål om liv og død. Ved hjælp af telegrafen kan man planlægge, men også afsløre fjendtlige angreb. Også den nyopfundne radio spillede en rolle ved fronten, hvor aflytning af fjendens radiosignaler blev en vigtig del af informationskrigen.

Skræmmende fortælling
Under Anden Verdenskrig forfines krypterings- og kodeaflæsningen. Skræmmende er Andreas Marklund, når han skildrer, hvordan Tyskland og Sovjet går grassat før, under og efter Anden Verdenskrig.

George Orwells roman '1984', der blev skrevet i krigens sidste år, beskrives som "en filosofisk analyse af magtens mekanismer i den totalitære stat. Den var som sådan i høj grad baseret på de brutale overvågningssystemer, der blev udviklet i 1930´erne i lande som Tyskland og Sovjetunionen. Borgerne i Orwells dystre fremtidssamfund lever i konstant frygt for en usynlig, men altseende leder kaldet Big Brother, som regerer via utallige hærskarer af spioner. Mest af alt frygter de "tankepolitiet", et politisk sikkerhedspoliti, som man mener kan trænge ind i samtlige kringelkroge og hjørner, blandt andet ved hjælp af særlige tv-skærme, som har den særlige skræmmende egenskab, at de på én gang kan sende og indhente information."

Men dybest og mest skræmmende er Marklund, når han nøgternt dokumenterer, hvordan det danske demokrati forsvarer sig med udemokratiske metoder.

Han fortæller om Kejsergade-sagen i 1969, da den militære efterretningstjeneste indrettede en radio- og telefonaflytningscentral under Østasiatisk Institut i Kejsergade kun få hundrede meter fra Københavns Hovedtelegrafstation. Marklund bemærker, at "periodens store overvågningsskandaler opstod ud fra det paradoks, som selve overvågningsapparatet udgjorde for et frit og demokratisk samfund".

Hvem er magthaverne?
Det er den udfordring, der siden er blevet udbygget med Edward Snowdens afsløringer, Cambridge Analytica og hele den eskalering af masseovervågningen, der er sket siden angrebet mod tvillingetårnene i New York City, terroraktionerne i Europa og Danmark - og ikke mindst i forsøgene på at dæmme op for pandemien.

I dag kan man spørge sig selv, hvem magthaverne egentlig er: regeringen eller tech-giganterne?

Andreas Marklund fortæller sin 'Overvågningens historie' kronologisk fra 1500-tallet og frem til i dag. Jeg havde nok foretrukket, at han havde taget udgangspunkt i vores nuværende demokratis udfordringer og dernæst efterfølgende fortalt om overvågningens 500 år dybe rødder. Jeg ville også have foretrukket, at han enten havde fokuseret mere på Danmark (og gerne på Sverige i en svensk udgave) eller også havde fortalt 'Overvågningens historie' globalt og tematisk.

Når det er sagt, er 'Overvågningens historie' en bog, der peger på demokratiets ømme punkt. Andreas Marklund fortæller levende, veldokumenteret og med stor detaljerigdom, hvordan overvågningen ganske systematisk undergraver vores demokrati.

Det er noget af en bedrift, der efterlader én med spørgsmålet, om Orwells '1984' har overlevet sig selv, sådan som titlen antyder. Måske er den ikke en dystopi, men tværtimod en manual til vores nuværende virkelighed?

------

Andreas Marklund: Overvågningens historie - Fra sorte kabinetter til digital masseovervågning. 302 sider, Gads Forlag. Udkom 16. november.

Forrige artikel Velfortalt tech-bog lander mellem to stole Velfortalt tech-bog lander mellem to stole