Nye tal afliver myte: Ældre har ikke sværere ved digitalisering end unge

Nogle forskelle i livet er så selvfølgelige, at man tager dem for givet.

At det er en fordel at være høj, når man spiller basketball. At kvinder har lettere ved at nasse drinks i baren end mænd. Og at unge mennesker har en bedre teknologisk forståelse og derfor lettere ved at betjene sig selv på en offentlig hjemmeside end ældre.

Nu viser en analyse fra Ingeniørforeningen IDA imidlertid, at den sidste antagelse ikke holder stik.

Ingen digital disciplin
Det er ikke nødvendigvis en fordel at være født med en tablet i hånden og en computer på skrivebordet.

Når jeg som softwareingeniør synes, at det er svært, kan jeg slet ikke forestille mig, hvordan det er at være frisør eller anden almindelig bruger.

Diego Børresen Lladó
Partner, Proces 360

Faktisk har efterkrigstidens børn lige så let ved at fraflytte villaen i sølvbryllupskvarteret, som de voksne teenagere har ved at flytte hjemmefra. Og skal man håndtere sine skattepapirer på internettet, er behovet for personlig hjælp nøjagtig lige stort, hvad enten man er under 30 eller over 60 år.

“Jeg tror, at forklaringen er, at den ældre generation – mig selv inklusiv – føler sig mere forpligtet til at sætte sig ind i tingene. Når staten siger, at vi eksempelvis skal have en elektronisk postkasse, så får vi det lært. Og her hører jeg i langt højere grad unge sige, at det gider de ikke besvære sig med, fordi de synes, at det er alt for besværligt med NemID,” forklarer Diego Børresen Lladó.

Diego Lladó er 52 år med en ingeniøreksamen fra 1989. Partner i konsulentvirksomheden Proces 360 og tilknyttet Ingeniørforeningens ekspertudvalg i udvikling af it-systemer.

Og selv om det derfor er let for ham at lange ud efter ungdommen, koger han i sidste ende diskussionen ned til et spørgsmål om selvdisciplin.

“Argumentationen fra de unge lyder ofte, at nogen må hive dem i ørene, hvis det går galt,” siger han.

Nu går det sikkert galt
Først et par ord om undersøgelsen. Dataindsamlingen er foretaget af Userneeds for IDA blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen mellem 18-70 år.

Analysen viser, at 75 procent har haft digital kontakt med det offentlige inden for det seneste år. Og ud fra disses besvarelser kan man udlede følgende observationer:

• En tredjedel mener, at det er let at orientere sig på offentlige hjemmesider, mens 20 procent svarer nej.
• Halvdelen har intet besvær ved at digitale redskaber har afløst telefon og brevudveksling.
• Fire ud af ti er tryg ved kommunikationen med det offentlige, mens 20 procent føler sig utryg.
• En tredjedel drømmer om flere digitale services fra det offentlige, mens 24 procent ikke er interesseret.
• En tredjedel savner mere personlig betjening. En anden tredjedel savner ikke personlig betjening. Mens den sidste tredjedel befinder sig et sted midt imellem.

“Jeg finder det overordnet set positivt, at så stor en del af danskerne har været i digital kontakt med offentlige it-systemer. Men når det er sagt, er det bekymrende, at mange enten ikke er trygge ved den digitale kommunikation eller savner øget personlig kontakt,” siger Diego Lladó.

Og til trods for, at han opfylder alle kriterier for at kalde sig digital superbruger, genkender han mange af de frustrationer, han møder, når folk diskuterer offentlig it.

“Min personlige oplevelse er, at hver gang jeg skal i forbindelse med det offentlige digitalt, tænker jeg, at jeg hellere må sætte et par timer af til det, fordi der sikkert er noget, der går galt. Og det tankesæt mærker jeg, at de her tal reflekterer,” siger han.

Hvordan mon frisøren har det?
Da Altinget sidste uge talte med direktør i Dansk IT Rikke Hvilshøj op til brancheorganisationens årsmøde i Aarhus, understregede hun, at en af de største udfordringer lige nu er at gøre selvbetjeningen lettere for borgerne.

“Det er problematisk, at vi med digitalisering og mere selvbetjente borgere har fjernet sammenhængen i den offentlige sektor. I gamle dage sad der en medarbejder hos kommunen, som forklarede, hvad næste skridt var. Det ansvar er ikke længere knyttet til en bestemt medarbejder. Og hvis sammenhængen ikke er sikret digitalt, overlades det til borgeren selv. Det er en stor udfordring,” sagde hun.

Den beskrivelse genkendes fuldt ud af Diego Lladó.

“Man skal helst ikke have brug for meget andet end at trække en digital selvangivelse på Skats hjemmeside, før problemerne melder sig. Og behovet for personlig telefonisk hjælp trænger sig på. Og når jeg som softwareingeniør synes, at det er svært, kan jeg slet ikke forestille mig, hvordan det er at være frisør eller anden almindelig bruger,” siger han.

Lektor fik klage over at maile studerende
Men tilbage til forskellen på unge og gamle – eller manglen på samme. I en række grafer under artiklen kan man se, hvordan de to aldersgrupper svarer næsten enslydende på en udsagn om deres digitale formåen.

Altinget har tidligere beskrevet et kuriøst eksempel på ungdommens manglende digitale disciplin. Det drejede sig om en dansk lektor fra CBS Helle Zinner Henriksen, der underviste et hold norske studerende i Oslo.

Efter at have adviseret de studerende gennem mails om, hvordan de forventedes at forberede sig til de kommende undervisningsgange, modtog hun – sammen med rektoren – en skriftlig klage fra selvsamme studerende om, at hun ikke kunne forvente, at de tjekkede deres mails.

I artiklen forklarer hun, hvordan hun mener, at ungdommen svigter sit aktive medborgerskab ved ikke at tage de gængse kommunikationsveje alvorligt.

“Når jeg spørger mine studerende om det, siger nogen af dem, at staten alligevel har alle mine data, så hvorfor skulle de bruge tid på digital post. Og når de alligevel får en mail med, at de har fået digital post, hvorfor får de så ikke bare meddelelsen i mailen,” sagde Helle Zinner Henriksen.

Og fortsatte:

“Når man ser på de ældre i forbindelse med overgangen til digital post, var forskellen på de ældre og de yngre, at de ældre tog kurser for at lære det. De unge gider bare ikke.”

Afliver myten om de digitalt indfødte
Det er også det mønster, som Diego Lladó registrerer. Og ikke kun i samfundet. Men også blandt sine egne børn.

“Jeg har to teenagere, som bliver 19 år til maj. Hver gang de skal noget med offentlig it, skal jeg med ind over. Det er ikke noget, som de selv kaster sig ud i,” siger han.

“Det gælder noget så simpelt som at tjekke netbank. Her skal jeg helst også stå parat på sidelinjen. Og det undrer mig, at det skulle være nødvendigt.”

Handler det ikke også om, at din generation af forældre gør livet alt for let for børnene. Og ikke stiller nok krav?

“Det kan godt være, at det også spiller ind. Men det er i al fald interessant at se, hvordan teorien om, at alle født efter år 2000 automatisk blev såkaldt digitalt indfødte, viser sig ikke at holde stik. Det kan godt være, at de er hurtigere til at betjene en tablet eller et andet device. Men de har ikke den disciplin eller lyst, der skal til for at sætte sig grundigt ind i tingene – men tror, at tingene sker af sig selv.”