Bliv abonnent
Annonce
Debat

Ph.d.-studerende: Når vi fravælger europæiske chatbots, lægger vi vores digitale fremtid i hænderne på Silicon Valley

Europæisk AI repræsenterer en anden tilgang til teknologien, som bygger på&nbsp;privatliv, gennemsigtighed og respekt for ophavsret, hvilket i sidste ende kan styrke Europas digitale suverænitet, skriver Kristian Bloch Haug.<br>
Europæisk AI repræsenterer en anden tilgang til teknologien, som bygger på privatliv, gennemsigtighed og respekt for ophavsret, hvilket i sidste ende kan styrke Europas digitale suverænitet, skriver Kristian Bloch Haug.
Foto: Kiichiro Sato/AP/Ritzau Scanpix
26. september 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Amerikanske chatbots i form af ChatGPT, Gemini, Grok og Copilot har på rekordtid sat sig tungt på både mediebilledet og vores digitale vaner.

700 millioner mennesker bruger ChatGPT ugentligt, og i Danmark er det næsten en ud af tre.

Når så stor en del af vores kommunikation, viden og data håndteres uden for Europa, rejser det spørgsmål om kontrol og privatliv. De amerikanske giganter har flere gange vist, at de først handler, når lovgivningen eller domstole tvinger dem.

OpenAI og Microsoft er allerede blevet mødt af utallige søgsmål, blandt andet fra store medier for ulovlig brug af ophavsretligt materiale. Meta har gang på gang fået rekordstore GDPR-bøder for ulovlig dataindsamling. Og firmaet bag Claude, Antropic, har tidligere på måneden indgået et forlig med forfattere på 1,5 milliarder dollars.

De mange eksempler peger på en amerikansk tilgang kendetegnet af en 'brug først, betal bagefter'-logik.

Læs også

Etisk AI spirer frem i Europa

Mens USA dominerer markedet med problematiske praksisser, spirer der nu europæiske alternativer.

Chatbots som franske Le Chat (Mistral AI), schweiziske Lumo (Proton) og Apertus (Public.AI), sidstnævnte udviklet af offentlige forskningsinstitutioner, repræsenterer en anden tilgang.

De har hver især forskellige styrker, men fælles for dem er, at de er bygget på gennemsigtighed, respekt for ophavsret, og at de er forpligtet til at overholde GDPR og den kommende AI Act. 

Når man vælger en europæisk chatbot, vælger man samtidig en ramme, hvor privatliv og brugerrettigheder er tænkt ind fra starten – ikke som en efterfølgende tilpasning.

Kristian Bloch Haug

Kort sagt, er Le Chat hurtig, data hostes som udgangspunkt i Europa, og Mistral er netop blevet EU's mest værdifulde AI-startup.

Lumo er, ligesom Proton selv, kendetegnet ved en kompromisløs beskyttelse af privatliv – ingen chats logges eller bruges til træning – og bygger ovenikøbet på open source.

Apertus er den mest kraftfulde sprogmodel udgivet af en offentlig institution, ifølge forskerne bag, open source og trænet på data indsamlet med hensyn til ophavsret. Disse chatbots er eksempler på, hvordan europæiske værdier kan omsættes til teknologi.

En central forskel mellem USA og Europa ligger i selve lovgivningens udgangspunkt.

EU forsøger bevidst at indbygge værdier som gennemsigtighed, privatliv og rettigheder i AI-lovgivningen. USA gør naturligvis også brug af værdier – men her handler de ofte mere om innovation, vækst og konkurrenceevne end om forbrugerrettigheder.

Hvor EU med AI Act vil skabe rammer for mere etisk og ansvarlig AI, overlader USA i højere grad udviklingen til markedskræfterne.

Læs også

Et spørgsmål om tillid

Fordelen ved den europæiske tilgang er ikke kun juridisk. Det handler også om tillid. Europæiske løsninger mindsker risikoen for, at data bruges til overvågning, profilering eller videresalg.

Det er et vigtigt modstykke til den amerikanske model, hvor forretningsmodellen ofte bygger på netop dataudnyttelse. Når man vælger en europæisk chatbot, vælger man samtidig en ramme, hvor privatliv og brugerrettigheder er tænkt ind fra starten – ikke som en efterfølgende tilpasning.

Det skal dog ikke overses, at de europæiske aktører også kæmper med udfordringer. De har færre ressourcer, mindre adgang til datacentre og regnekraft, og mange er stadig små i forhold til de amerikanske giganter med milliardbudgetter.

Udfordringerne er reelle, men netop derfor er det afgørende, at vi bakker op om de europæiske alternativer.

De repræsenterer en anden tilgang til AI, hvor teknologien bygger på værdier som privatliv, gennemsigtighed og respekt for ophavsret - og som dermed kan styrke Europas digitale suverænitet.

Spørgsmålet er derfor: Vil vi som borgere, virksomheder og myndigheder bakke op om løsninger, der bygger på europæiske værdier og beskytter vores data? Eller vil vi fortsætte med at lægge vores digitale fremtid i hænderne på Silicon Valley?

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026