Pind: Landsbytosserne skal ikke længere have frit løb på internettet

INTERVIEW: Vi stoler på Facebook. Men nærer dyb mistillid til staten. Det – og andre – paradokser vil Søren Pind (V) kurere med en sund dosis digital dannelse.

En veloplagt Søren Pind (V) var inviteret til Dansk IT's årlige konference i Aarhus for at belære menigheden om sit syn på digital dannelse.

Et begreb, der ikke overraskende viste sig svært at indfange. Og i stedet udviklede sig til en halvlang samtale med Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, om dette og hint.

Men bestemt ikke uinteressant. Tværtimod.

Få styr på landsbytosserne
Altinget har samlet Søren Pinds mest interessante pointer nedenfor.

“Vi har givet landsbytosserne frit løb i Danmark. Og det skal vi have en bevidsthed omkring.”

Forsknings- og uddannelsesministeren refererede en undersøgelse forestået af Mogens Høgh Jensen, præsident for Videnskabernes Selskab, som viser oprørske tendenser blandt debattørerne.

“Efter forfatternes opfattelse ligger der hos 10 procent af dem, der deltager i debatten, en voldsparathed. Og i virkeligheden et dybtliggende ønske om at omstyrte vores samfund og starte forfra. Vi, der er vokset op under den kolde krig, er ikke ubekendte med at have sådan tilgang – Blekingegadebanden, kommunister.”

“Men sagen er, at vi har glemt det i dag. Og derfor står vi helt uden begreber og instrumenter til at imødegå bølgen af – jeg skal være elskværdig – informationer, der vækker en vis forundring, når man kigger på dem.”

Analfabet i mørklægningsstaten
“Jeg er digital analfabet forstået på den måde, at jeg kan behandle en iPad og en iPhone. Men en bred forståelse af, hvad der ligger bagved, har jeg overhovedet ikke. Det betyder jo, at magten – altså den dybere forståelse af teknologien – ligger hos en lille gruppe mennesker, som har bygget algoritmerne. Google og Facebook. Og den magt, tror jeg, i længden er uacceptabelt kun ligger på få hænder.”

Pind brugte også taletiden til at gå til angreb på fortællingen om, at offentligt it skulle være af en særlig gemen karakter. Han fortalte, hvordan logning af mobildata gennem årene har spillet afgørende roller i over halvdelen af de sager om rockerkriminalitet, som har ført til domsafsigelse. Og hvordan teknologiske fremskridt har gjort livet surt for efterforskerne.

“Men så flytter de kriminelle over på digitale platforme. De bruger WhatsApp og Messenger. Og det har vi ikke lovgrundlag til at følge med i. Og selvfølgelig skal man som offentlig myndighed, der indser, at alvorlig kriminalitet ikke længere kan rammes, følge med på digitale platforme. Det prøvede vi så. Og der blev kæmpe oprør,” sagde han.

Og så leverede han det synspunkt, som formentlig udløste den største klapsalve på årets konference.

“Men samtidig kan vi se, at den andel af oplysninger, som det ville give os, er en brøkdel af det, Facebook, Amazon, Google, Pornhub og andre ligger inde med. Alligevel deler folk rask væk deres data til private virksomheder. Men så snart det kommer til demokratisk valgte, legitime organisationer, så flipper folk ud. Og der må jeg sige, at det har vi brug for en diskussion om.”

“Enten kommer der beskyldninger om mørklægningsstat og de åndssvage påstande om, at vi nærmest lever i et diktatur, der er værre end Kina og Rusland. Eller også hedder det, at vi bare skal give fuld gas for den teknologiske udvikling. Jeg tror, at der er plads til en balance her.”

Dus med den offentlige sektor
Han efterlyste en større digital transformation af folkeskolen.

“Når jeg kigger ud i skoleklasserne i dag, foregår tingene fuldstændig som i min tid. Det er mærkeligt. Sagen er, at der har fundet en revolution sted. Og jeg tror ikke, at vi har begrebet omfanget af den endnu.”

“Murens fald gav os en enorm frihed. Den teknologiske revolution rakte sine enorme fangearme ud og personificerede globaliseringen. Jeg kan på ingen tid nå om på den anden side af jordkloden og have forbindelse til et menneske der.”

Og den udvikling sætter sit præg – også på den offentlige sektor.

“I den offentlige sektor er man på fornavn med folk, og man er dus. Ingen former. Vi ved, at vi alle sammen er venner. Men så rammer digitaliseringen os. Data vælter ind over os. Formløsheden er der. Og så skal vi pludselig, efter 30 års formløshed, til at etablere strukturer i forhold til forvaltningslov og offentlighedslov, hvor det bureaukratiske system slet ikke er bygget på det.”

Han mindedes et banner fra det danske OECD-møde, som Danmark for nylig styrede i Paris.

“Her var der et banner, som skrev, at alt, der ikke er bygget på digitalisering, vil forgå. Og sagen er, at vores demokrati og bureaukrati er ikke bygget på digitalisering. Det at tilpasse det ene til det andet er en kæmpe øvelse.”

“Hvis vi ikke styrer det demokratisk, så bliver vi styret af teknologien. Og det skal vi ikke. Når vi får besked fra Finansministeriet om, at vi skal være verdens mest digitale samfund og kører derudad. Og hvad de ikke fortæller os, er, at postvæsenet dør af den grund. Det kunne man måske godt have sagt. Når Ulla Jensen på 107 år også skal have en digital postkasse, så er der er en risiko for, at mængden af breve falder.”

Forrige artikel IT-Forening: EU's reform af ophavsretten indfører reelt censur på internettet IT-Forening: EU's reform af ophavsretten indfører reelt censur på internettet Næste artikel Dataetiske balanceøvelser og verbale opsange: Lektioner fra årets digitale fagfestival Dataetiske balanceøvelser og verbale opsange: Lektioner fra årets digitale fagfestival